Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Brød
    • Kager
    • Airfryer
    • Æggeretter
    • Tilbehør
    • Dessert
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Råvareguide
  • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Her er du: Forside › Viden om mad › Frysepizza - hvor usund er den frosne pizza?

Frysepizza - hvor usund er den frosne pizza?

Tjek ingredienslisten på din frysepizza, hvis du vil undgå tilsætningsstoffer, palmeolie, dårlig ost og ringe kød. Vælg for eksempel de økologiske varianter som denne fra ØGO. Foto: Charlotte Mithril
Del gerne:
4
SHARES
FacebookMessenger4PinterestEmailSMS
Opdateret: 27. november 2021 - Udgivet: 14. oktober 2020

Frysepizza er en populær færdigret, når der skal nem mad på bordet.

Vi kender det alle - man kommer træt hjem fra arbejde, og har ikke overskud til at gå i køkkenet og snitte og brase. Supermarkedet tilbyder forskellige færdigretter, og den frosne pizza er en let og billig aftensmad. Efter 12-15 minutter i ovnen er der serveret.

Ofte følger der dog en følelse af dårlig samvittighed med den frosne pizza, og mange har en oplevelse af at synde, når den frosne pizza indtages.

Men hvor usund er en frysepizza egentlig?

Hvad er der i?

Frysepizza er selvfølgelig et vidt begreb, da der findes mange forskellige producenter og varianter - de fås sågar i økologiske udgaver.

Så selvfølgelig er der forskel på, hvad frysepizza indeholder, afhængigt af hvilken du vælger.

Ser man på en økologisk pizza fra Netto, Øgo Pizza salami, fremgår det at den produceres i pizzaens hjemland Italien. Dejen bages og der kommes fyld på efterfølgende, hvorefter den pakkes og fryses med det samme.

Men hvad er der egentligt i og hvad er forskellen på indholdet i en økologisk frysepizza og en ikke-økologisk pizza?

Økologisk frysepizza - næsten rene råvarer

Ser man på ingredienslisten på den økologiske pizza, Øgo Pizza salami, ser den således ud:

Hvedemel, vand, tomatkoncentrat, 12% mozzarella ost, 7% chilisalami (svinekød, salt, dextrose, muskatnød, hvidløg, peber, paprika, chili, antioxidant E300), 6% fuldkornshvedemel, 4% rucola, ekstra jomfru olivenolie, 3% Parmagiano Reggiano ost, dextrose, salt, solsikkeolie, mælkepulver, gær, løgpulver, sort peber.

Overvejende er ingredienserne ikke langt fra de ingredienser, man ville bruge, hvis man skulle bage en pizza selv.

Dog er der enkelte ingredienser, der skiller sig ud: Dextrose, antioxidant E300, mælkepulver og løgpulver.

Mælkepulver og løgpulver bruges ofte da de er billigere og mere holdbare end de friske råvarer.

Dextrose er et sukkerstof også kendt som glukose eller druesukker. Antioxidant E300 er tilsætningsstoffet ascorbinsyre, der kan have forskellige funktioner. Formentligt er det tilsat her for at stabilisere den røde farve i salamien.

Så enkelte tilsætningsstoffer og forarbejdede råvarer, men overvejende består den økologiske frysepizza af gængse økologiske råvarer.

Ikke-økologisk frysepizza - sammensat af kemi

Anderledes ser det dog ud for en anden frysepizza, nemlig Pizza Speciale m. skinke/salami fra Nice'n' easy, der blandt andet forhandles af Nemlig.com.

Der reklameres også her med Italien style pizza, og at den er bagt i stenovn.

Her er ingredienslisten dog over dobbelt så lang og indeholder betydeligt flere tilsætningsstoffer og andre kunstige stoffer som aroma.

Ingredienser i Pizza Speciale m. skinke/salami fra Nice'n' easy:

Hvede, tomatsauce (hakkede tomater, vand, olivenolie, salt, modificeret majsstivelse, hvidløg, oregano, sukker), vand, 8,8% pizzatopping (ost, palmeolie, vand, modificeret kartoffelstivelse, mælk/mælkeprotein, salt), 5,8% rød peber, 4,4% skinke tilsat vand sammensat af stykker af kød (svinekød, vand, nitritsalt (salt, konserveringsmiddel E250, kartoffelstivelse, dextrose, stabilisator E407, antioxidant E316, røgaroma, aroma), 3,9% pepperoni (svinekød, svinefedt, nitritsalt (salt, konserveringsmiddel E250, krydderier (kommen, koriander, peber, anis), dextrose, krydderiekstrakt (koriander, peber), antioxidant E301, E316, røg), 3% mozzarellaost (mælk, rapsolie, salt, sukker, gær, hvidløg, oregano, bygmalt, sort peber.

Listen over tilsætningsstoffer her er lang og omfatter: Modificeret majs- og kartoffelstivelse, mælkeprotein, nitritsalt, konserveringsmiddel E250, dextrose, stabilisator E407, antioxidant E301, E316, røgaroma og aroma.

Skinken er tilsat vand og sammensat af stykker af kød holdt sammen med tilsætningsstoffer.

Der anvendes såkaldt pizzatopping i stedet for parmesanost. Pizzatopping er omdiskuteret for ikke at have meget med ost at gøre, men i stedet er et billigt alternativ, mens Parmagiano Reggiano osten på den økologiske pizza, er den traditionelle italienske parmesanost brugt på pizzaer.

Der er desuden brugt palmeolie i den ikke-økologiske pizza i modsætning til ekstra jomfru olivenolie i den økologiske pizza. Palmeolie er udskældt for at være usundt for både krop og miljø, men er et langt billigere produkt end den dyrere ekstra jomfru olivenolie.

Der er altså stor forskel på indholdet i forskellige pizzaer.

Kvalitet er dyrere end kemi

Gode råvarer koster mere end billige alternativer og kemi.

Forskellen i råvarerenes kvalitet i de to pizzaer, er derfor naturligt afspejlet i prisen.

De helt billige pizzaer kan købes for tæt på 20 kroner, mens den økologiske fra Øgo koster omkring 30 kroner.

Vil du gerne have en frysepizza uden for mange tilsætningsstoffer, kan du altså vælge at give lidt mere for din pizza, men så er den også økologisk.

Energifordeling i frysepizza

Økologisk eller ej, så er det også relevant at se på næringsindholdet i en frysepizza.

Her kan der selvfølgelig også være forskel, afhængig af hvilket fyld der for eksempel er på pizzaen. Dog er forskellen ikke så stor på de pizzaer, jeg har undersøgt.

Ser man på energiprocent-fordelingen i en frysepizza, altså hvor meget af pizzaens energi, der kommer fra henholdsvis fedt, kulhydrat og protein, er den slet ikke langt fra de officielle anbefalinger.

Her kan du se energifordelingen i procent (E%) i frysepizza sammenlignet med den anbefalede fordeling:

Energifordeling i % (E%)Frysepizza*Anbefalet
Fedt3225-40
- heraf mættet fedt13Max. 10
Kulhydrat5145-60
Protein1610-20

* Øgo Pizza salami - data fra Vitakost.

Som du kan se, ligger energifordelingen for en pizza i forhold til fedt, kulhydrat og protein inden for de intervaller som anbefales af Fødevarestyrelsen for dagligt indtag.

Dog er indholdet af mættet fedt lidt højere end det anbefalede max. indtag på 10 E%.

Sund eller usund?

Om en frysepizza er sund eller usund afhænger af en række faktorer.

Vil du have fødevarer uden for mange tilsætningsstoffer, skal du vælge pizza med omhu. Gå gerne efter de økologiske udgaver, hvor der er strengere krav til brug af tilsætningsstoffer.

Ser man på næringsindholdet, så er en frysepizza jo kun et måltid i løbet af dagen. Om en frysepizza er sund eller ej, afhænger altså også af, hvad du ellers spiser.

Spiser du forholdsvist sundt og varieret, behøver du ikke have dårlig samvittighed over at spise en frysepizza i ny og næ.

Og spiser du kun en halv pizza og spiser en salat eller andre grøntsager til, så er det endnu bedre.

Se her hvilken pizza, der smager bedst i denne smagstest af frysepizza: Smagstest af frysepizza. Eller lav din egen italienske pizzadej.

Kilder: Vitakost, fødevarestyrelsen.

Om Charlotte
charlotte mithril
Charlotte Mithril

Charlotte er fødevare- og ernæringsekspert og har en ph.d. om Ny Nordisk Hverdagsmad fra Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet. Charlotte laver smagstest, vidensartikler og opskrifter til Madens Verden.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Comments

No Comments

Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube
Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden nu

madens verden logo opskrifter på god mad

OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her for kun 295 kr. for et HELT år
Eller fortsæt gratis med annoncer.