Løg

Indholdsfortegnelse

• Løg opskrifter
• Fakta om løg
• Er løg sunde?
• Løg er en af verdens ældste afgrøder
• Hvilke typer løg findes der?
• Hvornår bruger man de forskellige løg?
• Hvorfor græder man, når man skærer løg?
• Hvordan opbevarer man løg?
• Sådan karamelliserer du løg
• Opskrifter med løg
• Ofte stillede spørgsmål
• Kommentarer

Løg er en af de mest anvendte grøntsager i både det danske og internationale køkken. De danner smagsgrundlaget i utallige retter og bruges i alt fra frikadeller, kødsovs og gryderetter til supper, salater, tærter og wokretter.

Selvom løg ofte spiller en birolle, er de afgørende for at skabe dybde, sødme og umami i maden. Der findes mange forskellige løgtyper, blandt andet gule løg, rødløg, skalotteløg, salatløg og forårsløg, og hver type har sine egne egenskaber og anvendelsesmuligheder.

På denne side kan du blive klogere på de forskellige slags løg, hvordan de bedst opbevares, og hvordan du får mest mulig smag ud af dem, uanset om de skal bruges rå, stegte, bagte eller karamelliserede.

Du finder også svar på de mest almindelige spørgsmål om løg, gode råd til tilberedning og masser af inspiration til lækre opskrifter med løg, hvor den alsidige grøntsag får lov til at spille en hovedrolle eller understøtte resten af retten.

Fakta om løg

De hvide løg, er de af løgene der bliver spist flest af. Og dette er ikke kun i Danmark, men også i andre lande, og de er derfor også de mest populære.

Løgene bidrager med smag til madlavningen, uden at hæve kalorieindholdet væsentligt. I 100 gram er der nemlig kun omkring 40 kalorier. Du kan læse meget mere om de enkelte råvarer i Madens Verdens store råvareguide.

Er løg sunde?

Ja, løg er en sund grøntsag, som indeholder få kalorier og samtidig bidrager med kostfibre, vitaminer og antioxidanter. De består hovedsageligt af vand, men indeholder også blandt andet C-vitamin, folat og kalium, som alle har betydning for kroppens normale funktion.

Løg er derfor et nemt og næringsrigt valg, som kan bruges i mange forskellige retter.

Løg er især kendt for deres indhold af plantestoffer som flavonoider, herunder quercetin, der fungerer som antioxidanter. Antioxidanter hjælper med at beskytte kroppens celler mod oxidativt stress.

Samtidig indeholder løg præbiotiske kostfibre, blandt andet inulin, som fungerer som næring for de gavnlige bakterier i tarmen og dermed kan være med til at understøtte en sund fordøjelse.

Tilberedningen har også betydning for både smag og næringsindhold. Rå løg bevarer mest C-vitamin, mens langsom stegning eller bagning gør dem sødere og mildere i smagen. Selvom en del af C-vitaminet går tabt ved opvarmning, bevarer løg fortsat mange af deres kostfibre og gavnlige plantestoffer.

Det er derfor en god idé at bruge løg som en fast del af madlavningen. Uanset om du vælger gule løg, rødløg, skalotteløg eller forårsløg, får du en grøntsag, der både tilfører smag og bidrager med nyttige næringsstoffer til kosten.

Løg er en af verdens ældste afgrøder

De har været dyrket i over 5.000 år - og blev brugt i både det gamle Egypten, Grækenland og Kina, både som mad og medicin!

Hvilke typer løg findes der?

Der findes mange forskellige typer løg, og hver sort har sin egen smag, styrke og anvendelse i køkkenet. Nogle er bedst rå i salater, mens andre udvikler en sød og fyldig smag, når de steges eller bages. Ved at vælge den rigtige løgtype kan du løfte smagen i dine retter.

Gule løg

Gule løg er den mest almindelige løgtype og bruges i alt fra frikadeller og kødsovs til supper (herunder den klassiske løgsuppe), gryderetter og ovnretter. De har en kraftig smag som rå, men bliver milde, søde og aromatiske ved stegning eller bagning. Gule løg er det oplagte hverdagsløg og kan bruges i næsten alle varme retter.

Rødløg

Rødløg har en flot lilla farve og en mildere, let sødlig smag end gule løg. De er særligt populære i salater, sandwiches, burgere og som syltede rødløg. Rødløg kan også steges eller grilles, men bruges oftest rå, hvor både farve og sprødhed kommer til sin ret.

Skalotteløg

Skalotteløg er mindre end almindelige løg og har en fin, delikat smag med en let sødme. De er populære i klassiske saucer, vinaigretter og retter, hvor løgsmagen gerne må være mere elegant og afdæmpet. De karamelliserer også flot ved langsom stegning.

Salatløg

Salatløg er store, lyse løg med en meget mild smag. De er ideelle til salater, burgere, wraps og sandwiches, hvor de kan spises rå uden at dominere resten af retten. De egner sig også godt til grillen eller ovnen.

Forårsløg

Forårsløg adskiller sig fra de øvrige løg ved, at både den hvide bund og de grønne toppe kan spises. Smagen er frisk og mild, og de bruges ofte i asiatiske retter, wok, nudelretter, omelet, kartoffelsalat og som pynt på supper og andre varme retter.

Perleløg

Perleløg er små, runde løg med en mild og let sød smag. De bruges ofte syltede som tilbehør eller hele i gryderetter og simreretter, hvor de bevarer deres form under tilberedningen. Se eks. opskriften på glaserede perleløg på pande.

Uanset hvilken type du vælger, er løg en af de mest alsidige grøntsager i køkkenet. Mange opskrifter kan laves med flere forskellige løgtyper, men ved at vælge den variant, der passer bedst til retten, får du den optimale balance mellem sødme, styrke og aroma.

Hvornår bruger man de forskellige løg?

Her kan du se en tabel med, hvor du typisk anvender de forskellige typer af løg.

Løg	Bedst til
Gule løg	Frikadeller, kødsovs, supper
Skalotteløg	Saucer
Rødløg	Salater
Salatløg	Sandwich
Forårsløg	Wok
Perleløg	Syltning

Hvorfor græder man, når man skærer løg?

Når du skærer et løg, ødelægges cellerne i løget, og der frigives enzymer og svovlholdige stoffer. De reagerer med hinanden og danner en flygtig gas, som stiger op mod øjnene. Når gassen rammer øjets overflade, reagerer den med tårevæsken og danner en mild syre, som irriterer øjet. Kroppen forsøger at skylle irritationen væk ved at producere flere tårer, og derfor begynder du at græde.

Der er heldigvis flere måder at mindske irritationen på. En skarp kniv laver renere snit og beskadiger færre celler, så der frigives mindre af den irriterende gas. Du kan også køle løget ned i køleskabet i 30-60 minutter før brug, da de kemiske reaktioner går langsommere ved lav temperatur. Nogle vælger desuden at skære løg under emhætten eller tæt ved et åbent vindue, så gassen hurtigere ledes væk.

Hvor meget et løg får dig til at græde, afhænger også af løgtypen. Gule løg indeholder ofte flere svovlforbindelser og virker derfor kraftigere, mens rødløg og salatløg som regel er mildere. Langsom tilberedning, som stegning eller bagning, nedbryder de skarpe stoffer og giver løgene en sødere og mere afrundet smag.

Se også: Hasselback zittauer løg i ovn (hele ovnbagte løg)

Hvordan opbevarer man løg?

Løg holder sig længst, når de opbevares køligt, tørt og mørkt med god ventilation. Et spisekammer, en kælder eller et køligt bryggers er ideelle steder. Her kan hele gule løg ofte holde sig friske i 1-3 måneder, afhængigt af sort og kvalitet. Det er vigtigt, at de kan få luft, så undgå at opbevare dem i lukkede plastikposer, hvor der kan dannes fugt.

Løg bør som udgangspunkt ikke opbevares i køleskabet, så længe de er hele. Den høje luftfugtighed kan få dem til at blive bløde eller begynde at spire hurtigere. Har du derimod skåret et løg over, bør det pakkes godt ind eller lægges i en lufttæt beholder og opbevares i køleskabet. Brug det helst inden for 3-5 dage.

Undgå også at opbevare løg sammen med kartofler. Kartofler afgiver fugt og gasser, som kan få både kartofler og løg til at blive dårlige hurtigere.

Har du flere løg, end du kan nå at bruge, kan de sagtens fryses. Skræl og hak dem først, og fordel dem i fryseposer eller beholdere. Frosne løg egner sig bedst til madlavning, hvor de kan bruges direkte fra fryseren i supper, gryderetter, kødsovs og andre varme retter. De mister lidt af deres sprødhed efter optøning, men bevarer den gode smag.

Du kan også nemt lave dit eget løgpulver - her i linket kan du se hvordan du gør det.

Sådan karamelliserer du løg

Karamelliserede løg er bløde, søde og fyldt med smag. Når løg steges langsomt ved moderat varme, omdannes deres naturlige sukkerstoffer, så de får en gylden farve og en dyb, sød smag. De passer perfekt i burgere, bøfsandwich, på hjemmelavet pizza, i tærter, pastaretter, supper eller som tilbehør til bøffer og andet kød.

Start med at skære løgene i tynde skiver eller både. Smelt en smule smør, olie eller en kombination af begge dele på en pande ved middel til lav varme, og tilsæt løgene. Steg dem langsomt under jævnlig omrøring i 30-45 minutter. Efterhånden bliver de bløde, gyldne og til sidst mørkt karamelfarvede.

Det kan være fristende at skrue op for varmen, men det giver ofte brændte løg i stedet for karamelliserede løg. Tålmodighed er nøglen til et godt resultat. Hvis panden bliver tør undervejs, kan du tilsætte en lille smule vand, så løgene ikke brænder fast.

Jeg foretrækker de gule løg, fordi de udvikler en fyldig og sød smag under stegningen, men både rødløg og skalotteløg kan også karamelliseres med et rigtig godt resultat.

Gode tips til perfekte karamelliserede løg

Brug middel eller lav varme - høj varme giver brændte løg.
Steg løgene i mindst 30 minutter for at få den bedste smag.
Rør jævnligt, så de karamelliserer ensartet.
Brug gerne en blanding af smør og olie for både smag og stegeevne.
En knivspids salt hjælper løgene med at afgive væske og blive bløde.
Karamelliserede løg kan opbevares i køleskabet i 3-4 dage eller fryses til senere brug.

Har du først prøvet hjemmelavede karamelliserede løg, vil du opdage, hvor stor forskel de gør i både hverdagsretter og gæstemad. Den søde, intense smag kan løfte selv en enkel ret til et helt nyt niveau.

Opskrifter med løg

Her får du de bedste og mest populære opskrifter og retter med løg. Og der er en del af vælge imellem.

Ofte stillede spørgsmål