Indhold
Falafler - hjemmelavede
Ingredienser
- 250 g kikærter (lagt i blød 10 timer)
- 1 løg
- 50 g persille
- 50 g koriander
- 3 fed hvidløg
- 1 chili
- spidskommen (stødt)
- salt
- friskkværnet peber
- 0,5 tsk bagepulver
- 2 spsk hvedemel
- 2,5 dl olie (til friturestegning)
Fremgangsmåde
- Læg 250 g kikærter i blød i en stor gryde med vand i minimum 10 timer.
- Efter 10 timer er gået, skyller du kikærterne og sier vandet fra.
- Derefter tager du en food processor eller blender og tilføjer kikærterne, 1 løg, 50 g persille, 50 g koriander, 3 fed hvidløg og 1 chili. Blend det groft sammen.
- Tilføj nu spidskommen, salt, friskkværnet peber, 0,5 tsk bagepulver og 2 spsk hvedemel. Blend det sammen, konsistenten skal stadig være halv grov,
- Tildæk skålen med blandingen og sæt den på køl i 30 minutter.
- Brug en spiskeske og dine hænder og form 24 kugler .
- Varm 2,5 dl olie op på mellem varme og tilføj forsigtigt fire falafler ned i olien ad gangen. Frituresteg dem, til de får en gylden farve, dette tager cirka 2-3 minutter. Forsæt til alle falafler er færdige. Nu er de lækre falafler klar til servering.
Få tilsendt opskriften på mail
Opskrift på falafler
Falafler er måske noget af det mest populære mad fra Mellemøsten. Hele verden kender til kikærtekuglerne, og jeg tror, at måske halvdelen af den verden køber en pita med falafel på vej hjem fra en fest som natmad.
Denne opskrift er ikke sammenlignelig med dem, du køber ovre på hjørnet klokken tre om natten. Disse er sprøde med en blød og krydret midte.
Jeg har set opskrifter, som beskriver falafler som vegetarens svar på frikadeller, og det må jeg klart afvise. Disse er nemlig smagsbomber af friske urter og krydderier.
I opskriften bruger jeg tørrede kikærter, som har ligget i vand natten over. Dette er et vigtigt skridt i processen, og de kan desværre ikke udskiftes med kikærter fra dåse.
Tips
Der er to måder, man kan vælge at lave falafler på: I ovnen for en sundere udgave eller ved friturestegning, som er den klassiske metode, og den metode jeg bruger her. Og sådan laver du verdens bedste falafel.
Server dine hjemmelavede falafler med en af disse lækre retter:
- Baba Ganoush - den lækreste auberginedip
- Fladbrød med za'atar - sprøde arabiske brød
- Tabbouleh salat med bulgur og persille
- Hummus - nem opskrift med eller uden tahin
- Skordalia - græsk dip med mandler
FAQ
Falafler er små, friterede kugler eller flade boller lavet af kikærter (eller favabønner), krydderurter og krydderier. De er typisk veganske og stammer fra Mellemøsten og Nordafrika.
Nej! De skal blot udblødes i koldt vand i 12-24 timer. Kogte eller dåsekikærter bliver for bløde, og falaflerne vil falde fra hinanden under stegning.
Ja, det kan du sagtens. Rå dej kan formes og fryses i kugler, og derefter friteres direkte fra frost. Færdigstegte falafler kan fryses og genopvarmes i ovn eller airfryer.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode





Margit Kjær skriver
Tak for en fantastisk oplevelse af jeres opskrifter.
Kan man fryse Falaffel. Jeg skal lave en temmelig stor portion i forbindelse med et arrangement, hvor jeg bager Bagels og laver 4 forskellige slags fyld. Røget Laks, kylling, frikadelle og så falaffel. Jeg skal lave 75 stk af hver slags, så derfor er det vigtig for mig at vide om de kan fryses.
Mange hilsner Margit Kjær
Nicole skriver
Hej. Hvilken str. har dit falaffel jern. Vil gerne købe et men er meget i tvivl om størrelsen 😀