Oversigt over indhold
Gammeldags fastelavnsboller
Ingredienser
- 25 g gær
- 1,5 dl mælk - eller anden mælk, lun
- 50 g sukker
- 450 g hvedemel
- 1 æg
- 150 g smør - smeltet
- Lidt salt
- 2 dl mælk
- 2 pasteuriserede æggeblommer
- 40 g sukker
- 1 vanillestang
- 20 g majsstivelse
- 1 æg
- Lidt mælk
- flormelis
- kakao
- vand - koldt
Fremgangsmåde
- Start med at lave cremen. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og kom dem ned til sukkeret. Rør majsstivelse sammen med lidt af mælken, og kom resten af mælken i en gryde sammen med æggeblommer, sukker og vanilje. Varm det op, pisk majsstivelsen i og pisk indtil cremen er tilpas tyk. Sættes på køl.
- Herefter går du i gang med dejen til dine fastelavnsboller. Smuldr gæren i den lune mælk. Tilsæt æg, sukker, salt, smør og mel og ælt dejen grundigt sammen. Gerne på røremaskine i fem minutter ved middel hastighed. Den kan sagtens også æltes i hånden.
- Lad dejen hæve tildækket en time, eller til den er ca. dobbelt størrelse.
- Rul dejen ud til et rektangel på 40 gange 30 centimeter. Skær dejen i firkanter på 10 x 10 cm. Der skal være 12 i alt. Se eventuelt i videoen hvordan man gør.
- Læg en klat creme på hver firkant og fold firkantens fire hjørner over cremen, så de lukker tæt.
- Vend bollen om og sæt den på en bageplade med bagepapir.
- Lad fastelavnsbollerne hæve tildækket i ca. 30 minutter.
- Pensl bollerne med sammenpisket æg, og bag dem i ovnen ved 200 grader almindelig over- og undervarme, hvor de ca. skal have 18 minutter. Afhængig af hvor meget din ovn varmer.
- Lad de bagte fastelavnsboller køle af på en rist, hvorefter de pyntes med kakaoglasur, som du rører sammen af flormelis, kakao og lidt vand.
Video til opskriften
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Opskrift på fastelavnsboller
Min bedste opskrift på gammeldags fastelavnsboller med creme, der er meget nemme at bage, og de smager som mormor laver dem.
Det er en helt klassisk opskrift, lavet helt fra bunden, og bedre lukkede fastelavnsboller får du ikke. Opskriften giver 12 stk., og du kan se min video med fremgangsmåde og samling af fastelavnsbollerne.
Se flere opskrifter:
- Lynhurtige fastelavnsboller med butterdej
- Åbne fastelavnsboller med creme
- Fastelavnsboller i airfryer
Tips
Pynt gerne bollerne med en god klat chokoladeglasur og lad børnene dekorere med glimmer og krymmel, hvis de har lyst.
Husk, at du først kan pynte fastelavnsboller når de er kølet af. Ellers løber glasuren af bollerne. Og de kan sagtens fryses, men vent så med at give dem glasur til de skal bruges.
Tip: I stedet for kagecreme kan du også fylde fastelavnsbollerne med eks. hindbærmarmelade, hvis du mere er til det.
Og husk så: 'Fastelavn er mit navn, boller vil jeg have. Hvis jeg ingen boller får, så laver jeg ballade'. Det går selvfølgelig ikke, så derfor skal vi da have gode, gammeldags fastelavnsboller efter at have slået katten af tønden.
Hvad er forskellen på de forskellige typer?
| Type | Dej | Fyld | Udtryk |
|---|---|---|---|
| Klassisk | Sødet gærdej | Kagecreme, syltetøj | Bagte og lukkede boller |
| Wienerfastelavnsbolle | Wienerbrødsdej | Flødeskum, creme, marmelade | Lagdelt, sprød, pyntet |
| Vandbakkelse | Vandbakkelsesdej | Flødeskum, creme, mousse | Let og luftig |
| Moderne gourmet | Diverse | Mousse, praliné, karamel | Kunstfærdigt pyntede |
Oprindelse
Hvorfor spiser vi fastelavnsboller til fastelavn? Ja, ud over at navnet fortæller os, at de hører sammen med fastelavn. Vi skal mange hundrede år tilbage, før de første dukkede op herhjemme.
Ligesom med mange andre af vores traditioner menes de, at de hvide fastelavnsboller kom fra Tyskland i slutningen af 1600-tallet. De tyske boller bagt på hvedemel hed heisswecken, og var en fin spise, netop fordi de var bagt på hvedemel i stedet for de mere grove meltyper.
Her begyndte det danske borgerskab at spise hvedeboller tirsdag efter fastelavn. Hvorfor tirsdag? Fordi det var dagen før, man skulle faste i 40 dage frem til påske.
De tre fastelavnsdage blev dengang kaldt flæskesøndag, flæskemandag og hvide tirsdag. Navnet hvide tirsdag opstod, da vi kun måtte spise hvidt den dag.
Bollemælk
Så hvad gjorde man, før fastelavnsbollerne for alvor gjorde sit indtog hos den almindelige borger? Smovsede i bollemælk tirsdagen før fasten.
Udtrykket 'ikke stille op for bollemælk' kommer direkte fra retten bollemælk, der bestod af varm mælk med mel- eller brødboller og dertil et drys kanelsukker på toppen.
Flæskedagene søndag og mandag, som er de dage, vi i dag kalder fastelavn, handlede om at spise sig godt mæt i kød inden fasten, hvor kød var forbudt mad.
I dag slår vi hverken katten af tønden eller riser vores forældre med et fastelavnsris tirsdag efter fastelavnssøndag. I stedet er det om søndagen, vi markerer det, der nu er blevet børnenes fest.
Fastelavn falder altid syv uger før påskedag, og datoen skifter fra år til år.
Flere inspirererende opskrifter:
- Fastelavnsboller af vandbakkelser med flødecreme
- Semlor - opskrift på den svenske fastelavnsbolle semla
- Fastelavnsbollekage i fad eller bradepande
FAQ
Fastelavnsboller er søde boller, der spises til Fastelavn (søndagen eller mandagen før askeonsdag). De findes i mange varianter, herunder de klassiske gærboller med creme, wienerbrødsfastelavnsboller med flødeskum, vandbakkelser med fyld og de moderne versioner med mousse, syltetøj, karamel eller chokolade.
Til Fastelavn, der er en gammel dansk tradition, der fejres ca. 7 uger før påske. Typisk i februar. Bollerne sælges ofte allerede fra nytår og frem i butikker og bagerier. Så sæsonen er lang.
Du kan på flere måder hindre, at fyldet løber ud af fastelavnsbollerne under bagningen i ovnen. Brug tyk kagecreme eller remonce, luk bollerne godt med fugtige fingre og læg dem med samlingen nedad på bagepladen.
Ja, både rå og bagte:
Ubagt: Frys efter formning, optø og hæv inden bagning
Bagt: Frys uden glasur, opvarm i ovn og pynt efter optøning
Holdbarhed: Ca. 2-3 måneder.
Fastelavn er en gammel dansk tradition, som markerer optakten til fasten i den kristne kalender, ligesom karneval i andre lande. I dag fejres fastelavn mest som en børnefest med udklædning, fastelavnsboller og tøndeslagning.
Fastelavn falder syv uger før påskedag, og datoen varierer hvert år. Det fejres typisk om søndagen eller mandagen (Fastelavnssøndag eller Fastelavnsmandag).
Ordet fastelavn kommer fra det tyske Fastelabend, der betyder aftenen før fasten. Traditionen går tilbage til middelalderen, hvor man festede og spiste godt, inden den 40 dage lange faste begyndte.
En rigtig kat blev puttet i tønden og slået ud som et symbol på at drive det onde bort. I dag er det mere fredeligt: En dekoreret tønde fyldt med slik og papirkat hænges op. Deltagerne slår på tønden med bat indtil den går i stykker. Den der slår bunden ud bliver kattedronning. Den der slår det sidste bræt ned bliver kattekonge.
Et ris pyntet med farvet papir, fjer og slik. Det bruges som symbolsk dekoration, og i gamle dage til at "rise" sovende familiemedlemmer vågne med som en sjov tradition.
Fastelavn har lidt samme funktion som karneval: Man legede roller, lavede løjer og brød dagligdagens normer før den alvorlige fastetid. I dag er det ren børneglæde, som mini-karneval. Populære udklædninger er især superhelte, prinsesser, dyr, monstre, riddere og hekse.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Heidi Jensen skriver
Hvilken slags mælk bruger du til cremen?
Og er der nogen ting man skal være opmærksom på hvis man tripler opskriften?
Mvh Heidi
Steffanie skriver
Hej 🙂
Kan man undvære ægget i dejen? Eller hvad er konsekvensen heraf?
Camilla Rene’e Nielsen skriver
Kan man lave dejen dagen før🙃
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Camilla
Det kan du sagtens, men brug så en mindre mængde gær 🙂
God bagelyst.
Alt det bedste
Holger
Cathrine Wind skriver
Hejsa.
Kan de fryses ned?
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Cathrine
Det kan du tro - det kan de sagtens. Vent så eventuelt med at give dem glasur 🙂
Alt det bedste
Holger