Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Opskrifter › Sovs › Citronsovs

Citronsovs med frisk citron til fisk og grøntsager

citronsovs [novashare_inline_content] Sovs og sauce
Citronsovs er nem at lave, og den lækre sauce med citron passer virkelig godt til fisk som laks og torsk. Men prøv den også til diverse grøntsager. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 30. november 2025
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
4.7 fra 68 stemmer
Gå til opskrift

Citronsovs er en mild, opbagt sovs med bouillon, mælk, citronskal og friskpresset citronsaft.

Citronen giver sovsen en frisk syrlighed, som især passer til fisk, skaldyr og kogte eller dampede grøntsager.

Opskriften er beregnet til fire personer og tager cirka 15 minutter at lave.

Citronsovs

Din mening tæller

Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem

4.7 fra 68 stemmer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab
Bliv medlem
Allerede medlem? Log ind
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
Forb. tid: 5 minutter min
Tilb. tid: 10 minutter min
Samlet tid: 15 minutter min
Citronsovs er en sauce, der passer godt til fisk. Med denne opskrift kan du hurtigt lave en citronsauce til fisk som laks og torsk.
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 2,5 dl vand
  • 1 terning grøntsagsbouillon (eller hønsebouillon)
  • 20 spsk. smør
  • 20 spsk. hvedemel
  • 1 dl mælk (ca. mængde, måske lidt mere eller mindre)
  • 1 citron (citronsaft og skal)
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde
 

  1. Kog 2,5 dl vand og 1 terning grøntsagsbouillon op og sæt til side.
  2. Kom 20 spsk. smør i en lille gryde/kasserolle, og pisk 20 spsk. hvedemel i det smeltede smør.
  3. Pisk derefter gradvist bouillonen i, og derefter 1 dl mælk indtil du har den ønskede konsistens.
  4. Riv skallen af 1 citron i (citronen må ikke være overfladebehandlet), og pres lidt citronsaft i i din citronsovs.. Smag til, men jeg plejer at bruge 2-3 spiseskefulde citronsaft.
  5. Smag også din citronsauce til med salt og friskkværnet peber.

Næringsindhold

Kalorier78kcalKulhydrater8gProtein2gFedt5gMættet fedt3gKostfibre1gSukker2gSalt2g
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Er du allerede medlem?
Log ind her

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Kom med din mening

Tilsæt citronen til sidst

Citronsaft skal først tilsættes, når sovsen er kogt færdig og gryden er taget fra varmen.

Hvis en sovs med mælk og citronsaft koger kraftigt, kan syren få mælken til at skille. Rør derfor saften i lidt ad gangen, og varm kun sovsen forsigtigt op igen, hvis det er nødvendigt.

Brug kun den yderste gule del af citronskallen. Det hvide lag under skallen har en bitter smag.

Sådan undgår du klumper

Smør og mel skal piskes helt sammen, inden bouillonen tilsættes. Lad opbagningen varme igennem i cirka ét minut, men undgå, at den bliver brun.

Tilsæt den varme bouillon lidt ad gangen, og pisk sovsen glat efter hver tilsætning. Især den første deciliter skal tilsættes gradvist.

Grundmetoden er den samme som i opskriften på opbagt sovs.

Justér konsistensen

Den færdige sovs skal være cremet og kunne lægge sig omkring fisken uden at blive tung.

Er den for tyk, kan du piske lidt ekstra mælk eller vand i. Er den for tynd, skal den småkoge et par minutter længere, inden citronen tilsættes.

Husk, at sovsen bliver lidt tykkere, når den ikke længere står over varmen.

Smag til med citron

Start med én teskefuld fintrevet citronskal og to spiseskefulde citronsaft. Det giver en tydelig citronsmag uden at gøre sovsen meget syrlig.

Citroner varierer i både størrelse og syrlighed. Smag derfor altid sovsen til, inden du tilsætter mere saft.

Ønskes en mildere udgave, kan en del af citronsaften udelades. En mere markant sauce kan smages til med yderligere én spiseskefuld saft.

Servering til fisk og grøntsager

Sovsen passer til blandt andet torsk, laks, rødspætte, tun og andre fisk med en mild smag.

Den kan også serveres til hjemmelavede fiskefrikadeller sammen med kogte kartofler og grøntsager.

Som grøntsagssovs passer den især til asparges, broccoli, blomkål, grønne bønner og nye kartofler.

Variationer

Mælken kan erstattes med en deciliter madlavningsfløde eller piskefløde, hvis sovsen ønskes mere fyldig.

Du kan desuden tilsætte en spiseskefuld finthakket dild, persille eller purløg umiddelbart før servering. Kapers passer også godt til sovsen, især når den serveres til fisk.

Ønskes en klassisk fransk smørsauce uden opbagning, kan du i stedet lave beurre blanc. En mildere sovs med friske krydderurter findes i opskriften på persillesovs.

Opbevaring og genopvarmning

Rester kan opbevares i en lukket beholder i køleskabet i op til to dage.

Varm sovsen langsomt op ved svag varme, og pisk den jævn undervejs. Den må ikke koge kraftigt, da citronen kan få mælken til at skille.

Tilsæt eventuelt en smule mælk under opvarmningen, hvis konsistensen er blevet for tyk.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad passer citronsovs til?

Sovsen passer især til fisk, fiskefrikadeller, skaldyr, asparges, broccoli, blomkål og kogte kartofler.

Hvor meget citronsaft skal der bruges?

Start med to spiseskefulde citronsaft. Smag derefter til med op til én spiseskefuld ekstra.

Hvorfor skiller citronsovsen?

Sovsen kan skille, hvis citronsaften tilsættes, mens den koger kraftigt. Tag gryden fra varmen, inden saften røres i.

Hvordan undgår jeg klumper?

Tilsæt den varme bouillon lidt ad gangen, og pisk sovsen helt glat mellem hver tilsætning.

Kan sovsen laves med fløde?

Ja. Mælken kan erstattes med samme mængde madlavningsfløde eller piskefløde.

Kan citronsovsen laves på forhånd?

Ja. Lav den gerne nogle timer før servering, og varm den langsomt op ved svag varme. Tilsæt eventuelt lidt mælk.

Kan citronsovs fryses?

Det vil jeg ikke anbefale. En opbagt sovs med mælk og citron kan få en ujævn konsistens efter optøning.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Kommentarer

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Charlotte Arved Baltzar skriver

    september 06, 2024 at 8:03 pm

    4 stars
    Faldt desværre ikke i vores smag

    Besvar
  2. Karina Mortensen skriver

    juli 01, 2024 at 6:57 pm

    SÅ lækkert 😋😋😋

    Besvar
  3. Lisbet skriver

    juni 24, 2024 at 11:23 pm

    5 stars
    En sauce, der lever op til at tage 10 minutter at lave. En sauce, der vækker masser af glæde, for den er virkelig lækker

    Besvar
  4. Pernille skriver

    juni 17, 2024 at 1:14 am

    5 stars
    Det er simpelthen den dejligste sommerlige sovs!
    Vi elsker den og bruger den både til fisk, kylling, svampe- og hakkebøffer og ikke mindst til frikadeller.
    Nye kartofler og både grønne og hvide asparges…med citronsovsen når smagen nye højder.
    Mange tak for den!

    Besvar
  5. Helle skriver

    marts 30, 2023 at 4:11 pm

    Hvad med til Tun? 😍

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      marts 30, 2023 at 7:38 pm

      Hej Helle
      Jo da- du har ret. Den er da også fantastisk til tun 🙂
      Tak - og alt det bedste
      Holger

      Besvar
      • Heidi Nielsen skriver

        april 11, 2024 at 6:11 am

        Lækker sauce. Skal lave den i dag, og tænker jeg vil tilsætte lidt kapers. Det kan kun blive godt😋
        Tak for en god og inspirerende side🙏

      • Holger Rørby Madsen skriver

        april 11, 2024 at 7:38 am

        Hej Heidi
        Uha, det lyder godt - rigtig god fornøjelse 🙂
        Og mange tak for de søde ord.
        Alt det bedste
        Holger

  6. Sille skriver

    marts 17, 2021 at 1:15 pm

    Lækkert til fisk🐟

    Besvar

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required