Min opskrift på butterdejsbasser i airfryer med creme. Lækre spandauere lavet af butterdej og med en god klat creme i midten. Nemme at bage.
Du skal prøve de lækre butterdejsbasser i airfryer, der nemt laves med en færdig butterdej og kagecreme.
Kagerne er hurtige at samle, og derefter er det blot at bage dem i din airfryer. Husk at bagetiden kan variere fra model til model, men jeg tror de 12 minutter passer meget godt.
Kagerne kendes også som spandauere og wienerbasser, men her altså lavet med butterdej.
Før du går i gang
- Jeg bruger butterdejsplader, som man kan købe på køl. Her skæres to firkanter ud. Du kan også bruge frosne butterdejsplader, der rulles en smule ud.
- Kagecreme kan du lave som anvist i linket - eller købe et pulver, der blot piskes op med vand eller mælk.
- Jeg har her lavet to kager, men måske kan du have fire i din airfryer.
Opskrift på butterdejsbasser i airfryer
Butterdejsbasser i airfryer med creme
Ingredienser
- 2 plader butterdej (på 13 x 13 cm.)
- 1 æg (piskes sammen)
- 2 spsk kagecreme
- hasselnøddeflager
Fremgangsmåde
- Til butterdejsbasser i airfryer skæres to kvadrater af butterdej på 13 gange 13 centimeter ud.
- Pensl hvert stykke dej med sammenpisket æg. Hele fladen skal pensles.
- Fold hjørnerne næsten ind på midten.
- Læg en spiseskefuld kagecreme på midten og bred cremen en smule ud.
- Pensl kanterne med æg og drys hasselnøddeflager over.
- Læg kagerne på bagepapir i airfryeren og bag dem i 12 minutter ved 180 grader.
Næringsindhold
Kalorier316kcalKulhydrater20gProtein7gFedt23gMættet fedt7gKostfibre1gSukker1gSalt0.4g
Tips
Lad de færdigebagte butterdejsbasser køle af når de kommer ud af airfryeren.
Derefter kan de eventuelt pyntes med lidt glasur lavet af flormelis og vand. De er bedst som nybagte.
Relaterede opskrifter
Drømmekage i airfryer
Sådan bager du en lækker drømmekage i airfryer. En nem opskrift på den nordjyske kage, og den er selvfølgelig med den populære kokostopping.
Drømmekage i airfryer
Kage i airfryer (med rabarber og æble)
Sådan bager du nemt kage i Airfryer. En opskrift på en himmelsk god kage med rabarber og æble til din Airfryer, og den kan bages på 15 min.
Kage i airfryer (med rabarber og æble)
Chokoladekage i airfryer
Her får du min opskrift på en nem chokoladekage i airfryer. Dejen er hurtig at piske sammen, og den bages i airfryeren ved 160 grader.
Chokoladekage i airfryer
Madens Verden PLUS
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Adgang til populær favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.
Få adgang her
[novashare_inline_content] 


Skriv et svar