Opskrift på æggekage i ovn, der er verdens bedste æggekage. Æggekagen bages godt af, og pyntes med bacon, tomater og purløg. Bagetiden er cirka 40 minutter.
Æggekage i ovn er fantastisk både som hovedmåltid, men bestemt også på frokostbordet.
Luftig æggekage
Bagningen i ovnen sikrer en meget let og luftig æggekage, og så er æggekager jo meget nemme at lave.
Og med denne opskrift er du altid sikker på et godt resultat, der hverken er tør eller kedelig. Men netop har den helt rigtige smag af æggekage.
Opskriften er til fire personer. Se flere opskrifter:
- Æggekage opskrift med bacon, tomater og purløg
- Æggekage med spidskål og bacon som nem aftensmad
- Æggekage med grøntsager i ovn (den nemme opskrift)
- Æggekage med kartofler og kylling i tern
Opskrift på æggekage i ovn
Æggekage i ovn (verdens bedste æggekage)
Ingredienser
- 10 hele æg
- 1,5 dl piskefløde
- 1 tsk bagepulver - gerne med lidt top
- Salt og friskkværnet peber
- 8 skiver bacon
- 1 bundt purløg
- 1 håndfuld tomater
Fremgangsmåde
- De 10 hele æg slås ud i en skål, og piskes let sammen.
- Derefter kommes fløde i sammen med bagepulver, salt og friskkværnet peber.
- Pisk nu æggemassen let og luftig med en elpisker.
- Smør et ildfast fad med smør, og hæld æggemassen i.
- Forvarm ovnen til 200 grader varmluft, og bag æggekagen i cirka 35 minutter, så den bliver godt bagt af. Der ligger nemlig masser af smag i selve afbagningen af æggekage, så den del er vigtig.
- Imens kan du stege baconskiverne sprøde på en pande (eller i ovnen - se opskriften lidt længere nede), og lade dem dryppe af på et stykke køkkenrulle. Tomaterne skæres i skiver, og purløg skylles og hakkes fint.
- Anret æggekagen direkte fra ovnen pyntet med bacon, friskklippet purløg og tomater.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Video
Tilbehør
Æggekage kan med fordel serveres med et godt stykke hjemmebagt rugbrød til, og så er det næsten et hovedmåltid.
Se alle de lækre retter med æg.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Susanne
Verdens bedste æggekage, er en god beskrivelse.
Jeg har aldrig før lavet så lækker en æggekage, og resterne smagte fantastisk på er stykke rugbrød dagen efter.
Lisbeth
Dejlig velsmagende æggekage.Meget luftig. Med det tilbehør man må ønske. Min faldt IKKe sammen efter ud ovnen. Ej heller dagen efter som rest.
Pia Sjødahl
hvordan kan det være den falder sammen, når den kommer ud af ovnen?
Ulla
Smagte fantastisk.
Holger Rørby Madsen
Tusind tak for det, Ulla - det er jeg meget glad for.
De bedste hilsner
Holger
Niels
Jeg laver den med 5 æg, og halvere ellers opskriften. Jeg tilføjer gerne en pølse og 200 gram skinketern. Den skal så have ca. 20 minutter i ovnen. Men så er den bare superlækker
Heidi Pederesen
Fantastisk lavede det til 30 og alle roste den❤️❤️
janne
Fik den serveret hos min søn, jeg døbte den til tærte- æggekage pga. smagen og den luftige konsistens, som rammer lige plet mellem to af mine ynglings retter.
arne Linneberg
fantastisk nem og god
Mogens Christensen
Hvis man reducerer portionerne til 2, dvs. 5æg, skal retten ikke være i ovnen mere end 15. min.,
ellers bliver æggekagen fuldstændig tør og uden smag!
venlig hilsen
Mogens