• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskriftindeks
  • Aftensmad
  • Airfryer
  • Kager
  • Madplan
  • Råvareguide
  • Webshop
  • PLUS
Forside › Brød

Varme hveder - opskrift på store hvedeknopper

varme hveder
Sådan skal hjemmebagte varme hveder (hvedeknopper) til St. Bededag se ud. Luftige og lækre - klar til et lag smør. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.

Opdateret:  22. september 2024 - Udgivet:  7. april 2024

Del gerne:
166
SHARES
FacebookMessenger166PinterestEmailRedditSMS

Indhold på denne side

  1. Opskrift
  2. Varme hveder
  3. Ingredienser
  4. Fremgangsmåde
  5. Næringsindhold
  6. Video
  7. Tips
  8. Hvorfor spiser man hveder?
  9. Hvedeknopper med bagepulver
  10. Vidste du det?
4.8 fra 42 stemmer
Gå til opskrift

Varme hveder er blevet en nagelfast tradition i Danmark i forbindelse med St. Bededag, hvor vi spiser dem aftenen før bededag.

De store og luftige hvedeknopper smager vidunderligt, når de er lunet i ovnen, og får et lag smør.

Du får 16 hvedeknopper ud af denne opskrift, og bedre hveder får du ikke. Se min video med fremgangsmåde til bagning af hvedeknopper.

Se også disse opskrifter:

  • Hveder i airfryer
  • Krydderboller
  • Opvarmning af brød
  • Bløde boller med smør

Opskrift

varme hveder

Varme hveder

Bag de bedste hvedeknopper til varme hveder til St. Bededag. Her er min opskrift på store hveder, som du kan bage med gær eller bagepulver.
Bedømmelse
4.8 fra 42 stemmer
RetBrød
Arbejdstid: 15 minutter minutter
Tilberedning: 25 minutter minutter
Samlet tid: 2 timer timer 10 minutter minutter
Antal 16 stk.
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab - læs mere
Opskrift udviklet af: Holger Rørby Madsen

Ingredienser

  • 325 g vand
  • 50 g sukker
  • 50 g gær
  • 700 g hvedemel
  • 15 g bageenzymer - kan udelades
  • 12 g salt
  • 2 tsk kardemomme
  • 75 g smør - meget blødt
  • 2 æg - piskes sammen

Fremgangsmåde

  • Vand, sukker og gær røres sammen i skålen på din røremaskine med påmonteret dejkrog.
  • Hvedemel vejes af i en skål sammen med bageenzymer (kan undlades), salt og kardemomme, og kommes i skålen sammen med blødt smør og to sammenpiskede æg.
  • Ælt nu dejen ved lav hastighed i ca. 10 minutter. Lad dejen til de varme hveder hvile i skålen i ca. 15-20 minutter.
  • Tag så dejen ud på bordet og virk den op. Dejen er klistret, og det skal den være. Fugt evt. hænderne, så er dejen nemmere at arbejde med. Del dejen i 16 lige store stykker, som du triller til boller og sætter på en bageplade, der er beklædt med bagepapir. Hver bolle skal veje knap 80 gram. Vej gerne af, så dine hvedeknopper bliver lige store.
  • Hvederne skal placeres i fire rækker med fire hveder i hver række. Og med blot 1-2 centimeters mellemrum, så de hæver op og bager sammen.
    hvedeboller klar til hævning
  • Stil hvederne ind i ovnen. Sæt en lille gryde eller skål ind på nederste rille med ca. 1 deciliter kogende vand i. Luk lågen hurtigt og tænd lyset i ovnen.
    hveder hæves i ovnen med lidt damp
  • Lad nu hvedeknopperne hæve i ovnen i ca. 30 minutter, hvorefter gryden eller skålen tages ud af ovnen.
  • Tænd ovnen på 200 grader almindelig over- og undervarme, sæt pladen med hvederne ned på næstnederste rille. Altså mens ovnen varmer op. Nu skal dine hveder så bages i ca. 25-30 minutter. Bagetiden afhænger af hvor meget din ovn varmer.
  • Tag dine bagte hvedeknopper ud af ovnen, og lad dem køle af på en rist.
    store og luftige hvedeboller til varme hveder

Få tilsendt opskriften på mail

Indtast din mail og klik send for at modtage opskriften på mail
Opskriften er nu på vej til din indbakke

Næringsindhold

Ernæring i opskriften
Mængde pr. portion
Kalorier
217
% Daglig værdi*
Fedt
 
5
g
8
%
Mættet fedt
 
3
g
19
%
Transfedt
 
0.2
g
Flerumættet fedt
 
0.4
g
Enkelumættet fedt
 
1
g
Kolesterol
 
31
mg
10
%
Natrium
 
332
mg
14
%
Kalium
 
77
mg
2
%
Kulhydrater
 
37
g
12
%
Kostfibre
 
2
g
8
%
Sukker
 
3
g
3
%
Protein
 
6
g
12
%
Vitamin A
 
147
IU
3
%
Vitamin C
 
0.1
mg
0
%
Calcium
 
13
mg
1
%
Jern
 
2
mg
11
%
* Procentværdier er baseret på en daglig kost på 2000 kalorier.
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Gratis appHent Madens Verdens gratis app hvor du henter dine apps! Log ind som medlem og få alle fordelene.

Video

Kom med din mening

Tips

Nu kan du lave varme hveder ved at skære de bagte hvedeknopper over, og riste hvederne kort i ovnen ved 250 grader, så de bliver gyldne og flotte.

Eller gøre det på en brødrister.

Derefter skal de jo bare have et lag smør, og nyd så de hjemmebagte hveder. For bedre fås de ikke.

billede med sprøde varme hveder med smør
Sprøde og varme hveder der nydes med smør. Det bliver ikke bedre. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.

Hvorfor spiser man hveder?

Historien om den varme hvede stammer fra dengang, man tog bededagen højtidelig. Ingen måtte arbejde, og det gjaldt også bagerne.

Derfor blev der heller ikke bagt brød på bededagen. I stedet bagte bagerne hvedeknopper dagen før, som man så kunne spise på selve bededagen.

Hvorfor man så nu spiser hvedeknopperne aftenen før St. Bededag er der en god forklaring på. Folk kom jo hjem de varme hvedeknopper, og her var de så lækre, at det efterhånden blev en tradition at spise dem dér.

Traditionen med en varm hvede stammer fra tilbage i midten af 1800-tallet, og den lever altså i bedste velgående den dag i dag.

Hvedeknopper med bagepulver

Du kan sagtens bage hurtige varme hveder med bagepulver, der er klar på en halv times tid.

Ved at bruge bagepulver i stedet for gær sparer du nemlig hævetiden, og derfor er hvederne klar på kort tid.

Og selvom de er uden gær, så smager de fantastisk. Opskriften giver 16 varme hveder med bagepulver.

Ingredienser

3 deciliter sødmælk
75 gram smør
1 teskefuld fint salt
1 spiseskefuld økologisk rørsukker
6 teskefulde bagepulver
1 teskefuld kardemomme
1,5 pasteuriseret æggehvide
50 gram kartoffelmel
450 gram hvedemel

Til pensling

2 pasteuriserede æggeblommer
4 spiseskefulde mælk

Fremgangsmåde

  1. Find en kasserolle frem, og smelt smørret i sødmælken.
  2. Hæld mælken i skålen til din røremaskine, og æggehviden med.
  3. I en anden skål blander du hvedemelet med bagepulver, kardemomme, rørsukker, salt og kartoffelmel.
  4. Ælt nu melblandingen gradvist ind i dejen, og lad maskinen ælte indtil dejen er godt samlet.
  5. Find en bageplade frem, og beklæd den med bagepapir, som du også drysser med en smule hvedemel.
  6. Del dejen i 16 lige store stykker, og tril 16 boller.
  7. Sæt dem tæt på bagepladen - cirka med en centimeters afstand i rækker med fire i hver.
  8. Pensl hvederne med sammenpisket æggeblommer og mælk,
  9. Bag så hvedeknopperne i cirka 18-20 minutter ved 200 grader varmluft.

Lad hvederne køle af på en rist.

Vidste du det?

Hvorfor spiser man varme hveder?

I gamle dage var St. Bededag en helligdag, hvor det var forbudt at arbejde før efter gudstjenesten. Dette gjaldt også bagerne. Derfor blev der bagt hvedeboller dagen før, som så blev varmet og spist dem på selve Bededag. Men det blev hurtigt populært at spise de varme hveder allerede torsdag aften før St. Bededag.

Hvornår er det St. Bededag?

St. Bededag falder fast den fjerde fredag efter påske. Sådan har det været siden 1686, hvor den store bededag blev besluttet første gang. I 2023 besluttede den danske regering, at dagen ikke længere skulle være en fridag.

Hvorfor holder vi St. Bededag?

St. Bededag er officielt en såkaldt ekstraordinær, almindelig bededag. Oprindeligt en af de tre faste bededage, og her skulle præsterne bede for fred, mens borgerne var påtvunget en fastedag.

Hvad serverer man til varme hveder?

Traditionelt serveres varme hveder med smør og ikke andet. Men du kan sagtens også komme marmelade, Nutella eller en lemoncurd på.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden
Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger, og er manden bag Madens Verden. Jeg er kogebogsforfatter, opskriftsudvikler og journalist, og med omkring 2 mio. brugere hver måned er Madensverden.dk et af Danmarks største medier om mad. Her får du tusindvis af opskrifter, masser af viden om mad og råvarer, bageskole, alt om sous vide og meget mere. God fornøjelse.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Kommentarer

    Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Hanne Juel Thøgersen

    maj 17, 2024 at 8:57 pm

    Til dato bedste hveder. Er så vilde med dem så jeg har bagt dem flere gange selvom store hvede dag er overstået.
    Alle jeg har serveret dem for, elsker dem.

    Svar
  2. Jolanda

    maj 03, 2024 at 3:03 pm

    Hej Holger.
    Jeg bagte dem for første gang i år til "bededag". Det var ikke sidste gang, for de blev helt fantastiske.

    Svar
  3. Susanne Bengtson

    april 23, 2024 at 11:32 am

    Hey Holger.. 😊
    Mums varme hveder! Kan jeg undvære æggene.. og mælk.. ?
    Bruger altid dine gode opskrifter!
    Mvh Sus Bengtson..

    Svar
  4. Lone Mathilde Marie Jørgensen

    april 22, 2024 at 10:47 am

    Elsker bare hveder. Jeg kan godt finde på at bage dem til gæster til en sommer eftermiddag i haven. Der er noget helt særligt over hveder synes jeg. Måske med min sommermarmelade Så er der ikke et øje tørt 😊

    Svar
  5. Cl

    maj 04, 2023 at 5:43 pm

    Glæder til at bage hveder

    Svar
    • Holger Rørby Madsen

      maj 04, 2023 at 6:12 pm

      Hej Cl
      Det er også lækre hveder - så bare kom i gang 🙂
      Alt det bedste
      Holger

      Svar
  6. Palle

    maj 02, 2023 at 10:28 am

    Som altid, en fornøjelse at se dine opskrifter. Du får det til at se så legende let ud.

    Svar
    • Holger Rørby Madsen

      maj 02, 2023 at 10:36 am

      Mange tak, Palle- godt at høre.
      Og de varme hveder er faktisk legende lette at bage 🙂
      Alt det bedste
      Holger

      Svar
  7. Hanne

    april 29, 2021 at 1:15 pm

    Skak de ud af ovnen efter de 30 min mens ovnen varmer op eller skal de blive i ovnen..
    Vh Hanne

    Svar
    • Holger Rørby Madsen

      april 29, 2021 at 1:23 pm

      Hej Hanne
      De skal blive derinde - det er derfor bagetiden er relativ lang 🙂
      Men hold øje med dem, da ovne jo varmer forskelligt.
      God bagelyst.
      Alt det bedste
      Holger

      Svar
  8. Gitta Svendsen

    april 19, 2016 at 10:21 pm

    Kan man fryse hvederne og så varme dem senere?
    Vh Gitta

    Svar
    • Guffeliguf.dk

      april 20, 2016 at 7:47 pm

      Hej Gitta
      Disse varme hveder kan sagtens fryses ned. Smid dem i en frostpose, og tø dem op ved stuetemperatur, hvorefter hvederne varmes ved 250 grader i ovnen, så de bliver gyldne og sprøde.
      Bedste hilsner
      Holger
      Guffeliguf.dk.

      Svar
  9. betina nielsen

    april 19, 2016 at 9:26 am

    nøj de varme hveder ser gode ud de skal prøves på torsdag
    vh betina n

    Svar

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Rabarberhapsere

Rabarberhapsere - lækre små kager med rabarber

Billede med marmoreret grillfilet.

Marmoreret grillfilet - opskrift med stegetid og tips

Billede med asparges i butterdej.

Asparges i butterdej - nemme butterdejspakker

Uge20-bedstevinkøb

Ugens vine, uge 20: Flot hvid og rosé til små penge

Billede med spidskålsvinaigrette.

Spidskålsvinaigrette med mandler

ugens madplan uge 20

Ugens madplan uge 20 - lækker og varieret aftensmad

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Gør noget godt for dig selv - bliv medlem af Madens Verden nu
Det er billigere end du tror.
Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her

Bedømmelse

Your vote:




Bedøm her

A rating is required
A name is required
An email is required