Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Aftensmad › Tournedos bearnaise - opskrift på scoremad for 2

Tournedos bearnaise - opskrift på scoremad for 2

tournedos bearnaise [novashare_inline_content] Aftensmad
Tournedos bearnaise er en vaskeægte scoremiddag, hvor du virkelig kræser om den gode mad. Alligevel er det faktisk meget nemt at lave, og bøffen er lavet af kalvemørbrad. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 18. juni 2023
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen

Her får du min opskrift på tournedos bearnaise, der er en rigtig scoremiddag. Lavet af kalvemørbrad, og en lækker middag for to personer med den bedste mad.

Tournedos bearnaise er en nem og lækker scoremad. Som kan laves på rimelig kort tid. Og som naturligvis også er lækker gæstemad.

Bøfferne er af kalvemørbrad, men du kan selvfølgelig også anvende en oksemørbrad.

Og lad dig ikke forskrække af den hjemmelavede bearnaisesauce, for den er faktisk meget nem at tilberede. Og det tager ingen tid.

Længere nede kan du se mine forslag til tilbehør til din scoremad eller scoremiddag for to, og her jeg vil foreslå dig kartofler i ovn og nogle ærter. Simpelt og godt.

Opskriften er naturligvis beregnet til to personer, men er jo nem at gange op.

Opskrift på tournedos bearnaise

Ingredienser

2 tournedos af kalvemørbrad på 200 gram/stk.
2 spiseskefulde smør
2 fed hvidløg
2 spiseskefulde plukket rosmarin
Salt og friskkværnet peber

3 spiseskefulde bearnaise essens
4 pasteuriserede æggeblommer (2 bægre)
3 spiseskefulde vand
200 gram smør
Lidt citronsaft
1 potte frisk estragon
Salt og peber

Fremgangsmåde

  1. Køb færdige tournedos hos slagteren, eller lav dem selv af en hel kalvemørbrad. Skær to bøffer af midterstykket, og de skal gerne være omkring fire centimeter høje. Puds sener og fedt af med en skarp kniv.
  2. Tryk dem ganske let sammen og krydr med groft salt.
  3. Hvidløgfed pilles og mases med en kniv, inden de snittes groft. Rosmarin hakkes ligeledes groft.
  4. Varm en pande op ved en nogenlunde høj varme og kom to spiseskefulde smør på. Lad det smelte, hvorefter hvidløgsfed og rosmarin kommes ved. Ryst panden rundt så smørret tager smag af hvidløg og rosmarin. Skub det let ud til siden, og brun så dine tournedos et lille minut på hver side. Tryk dem let ned på panden så du får en god stegeskorpe.
  5. Læg bøfferne over i et lille ildfast fad, krydr med salt og friskkværnet peber og hæld stegesky med hvidløg og rosmarin ved.
  6. Stil fadet ind i en forvarmet ovn ved 225 grader varmluft, hvor dine tournedos bearnaise skal have cirka fem minutter, så de stadig er medium indeni.
  7. Tag dem ud af ovnen og lad dem hvile mens du laver din bearnaise.
  8. Smelt smørret i en gryde og hæld det over i en lille kande så vallen bliver tilbage i gryde og derefter kasseres.
  9. Kom bearnaiseessens i en lille gryde sammen med æggeblommer og lidt vand. Pisk det luftigt med et piskeris.
  10. Stil det på en kogeplade ved middel varme og varm forsigtigt op. Husk, at det IKKE må blive for varmt, så tag gryden lidt af og på kogepladen mens du laver bearnaisen.
  11. Kom en spiseskefuld smeltet smør i og pisk det ud. Fortsæt på samme måde med smørret indtil du har al smørret pisket ind i din tournedos bearnaise.
  12. Tilsæt lidt citronsaft og hakket estragon, hvorefter der smages til med salt og peber. Bearnaisen er nu tyk, cremet og luftig, og sådan skal den være.

Servering

Tournedos bearnaise er som sagt en scoremiddag, og der skal ikke det store tilbehør til retten.

Prøv blot at servere den med mine ovnbagte kartofler og dampede ærter. Ikke mere end det.

Se her hvordan du klarer smør.

Klaret smør eller ghee på 2 minutter

Rødvin til scoremiddag

Der skal selvfølgelig en god rødvin til din tournedos bearnaise, og her er et godt vinforslag.

rødvin fra chateau marcadis 2016
Hvis du virkelig vil forkæles med en god rødvin til retten, så er denne rødvin fra Chateau Marcadis i Bordeaux i Frankrig et godt valg. Lalande de Pomerol er fremstillet af druerne Cabernet Franc, Cabernet Sauvignon og Merlot. He får du en ganske tø rødvin, som alligevel har en del frugt og duft af chokolade. Det er ikke den billigste rødvin, men du kan med mellemrum finde den på tilbud i blandt andet SuperBrugsen. Foto: Madensverden.dk.
Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er glad for siden. Tryk på knappen "Skriv anmeldelse". På forhånd tak.

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!