Spinatmuffins med feta, svampe og basilikum er det perfekte sunde mellemmåltid. som bare smager super godt. De er også gode til madpakker.
Spinatmuffins med feta, svampe og basilikum er nemme at lave, og så smager de helt fantastisk.
Jeg bliver bare så glad, når jeg finder vegetaropskrifter på sunde mellemmåltider eller tilbehør, som smager godt samtidig.
Da de bages i muffinsforme, er de også praktiske at tage med i en madpakke eller i tasken som et lille mellemmåltid på vejen. På grund af det friske basilikum er de fulde af smag.
Så synes jeg også, at den grønne farve gør dem smukke og appetitlige. Og det er jo spinatens magi, som formår at gøre dem sunde men også flotte.
Opskrift på spinatmuffins med feta og basilikum
Sunde, lækre spinatmuffins med feta
Ingredienser
- 2,5 dl fuldkornsmel
- 2,5 dl hvedemel
- 2 tsk bagepulver
- 0,5 tsk salt
- 1 knivspids peber
- 80 ml mælk
- 2 stk æg
- 60 ml olivenolie
- 60 gram spinat
- 2 spsk basilikumblade - friske
- 100 gram feta
Sådan gør du
- Start med at forvarme ovnen til 180 grader over- og undervarme.
- I en skål blander du fuldkornsmel, hvedemel, bagepulver, salt og sort peber sammen.
- Finhak nu den friske spinat og basilikum. Tilføj dem i en skål sammen med æg, mælk og olivenolie. Bland det sammen.
- Tilføj nu blandingen med mel sammen med spinatblandingen. Det skal kun lige akurat blandes sammen, pas på med ikke at overblande det.
- Smuldr nu fetaen ned i dejen og vend det sammen.
- Fordel dejen i 12 muffinsforme og bag dem i cirka 20 minutter, eller indtil de er let gyldne.
- Lad dem køle en smule ned og server straks.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips og tilbehør
Du kan vælge at skifte den friske basilikum ud med en hvilken som helst anden frisk krydderurt. Frisk eller tørret dild ville fungere rigtig fint for eksempel.
Det samme gælder osten, der kan du også bruge en anden slags i stedet for feta.
Du kan servere disse lækre spinatmuffins sammen med en lækker dip som hummus. Eller til en lækker mellemøstlig salat.
Lone Olsen
Mangler svampene i opskrift
Karin Rønning
Fungerer det å redusere olivenolje til det halve?