Se her hvordan du laver en lækker sommersalat med spidskål, vidunderlige ribs, pærer og de sunde edamame bønner. God salat til grillmad.
Opskriften på sommersalat med spidskål er beregnet som salat til fire personer.
Ingredienser til sommersalat med spidskål
Et halvt, lille spidskål
150 gram edamame bønner
En halv potte ærteskud
2 pærer
En håndfuld friske ribs
2 spiseskefulde citronsaft
2 spiseskefulde olivenolie
Fremgangsmåde
- Fjern de yderste blade på spidskålen, og snit den helt fint og tyndt fra den spidse ende og ind. Du skal bruge cirka en halv spidskål.
- Læg den fintstrimlede spidskål i en flot salatskål.
- Kog edamame bønner som anvist i linket. Kom dem i salaten.
- Skær pærerne i tynde både, og put ligeledes dem i skålen.
- Ribs skylles og nippes, inden de følger med i salatskålen.
- Vask ærteskud og hak dem groft, og læg dem til de øvrige ingredienser.
- Bland olivenolie og citronsaft sammen, og vend den sammen med salaten.
- Lad den gerne stå og trække 10 minutter inden servering.
Sommersalat med spidskål passer godt til de fleste kødstykker fra grillen, så nyd den på de lune sommeraftener.
Eller når du bare har lyst til en skøn salat med masser af friskhed og smag af sommer.
I stedet for edamame bønner kan du anvende ærter. De smager også godt i salaten.
Se også mine opskrifter på:
Del dine ideer og tanker med os andre her: