Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Brød › Damp i ovn

Sådan laver du damp i ovn når du bager brød

damp i ovn [novashare_inline_content] Brød
Det er godt med damp i ovn, når du vil bage brød med en sprød skorpe. Og har du ikke en dampovn, kan du alligevel nemt lave samme effekt under bagningen. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 10. november 2023
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
Indhold
  • Om damp i ovn
  • Sådan laver du damp til bagning
  • Brug af granitskærver
  • Brug af hulplade

Damp i ovn er et godt trick når du bager et brød, hvis du ønsker en sprød overflade på brødet.

Er du heldig at eje en dampovn giver det selvfølgelig sig selv, men selv uden en dampovn er det altså ret nemt at lave dampeffekt til din brødbagning.

Her kan du se hvordan du nemt gør det.

Om damp i ovn

Først og fremmest skal du lave damp i ovnen, fordi du ønsker et brød med en sprødere skorpe.

Dampen giver nemlig fugt i ovnen, hvilket igen giver dig et brød med en både sprød og mere blank skorpe.

Det er blandt andet vigtigt når du vil bage bagerens sprøde rundstykker og flutes.

Sådan laver du damp til bagning

Stil et lille ovnfast fad eller lille bradepande ind i bunden af ovnen.

Ovnen varmes op til den ønskede temperatur.

Stil bagepladen med brødet ind i ovnen, når den er helt varm.

Smid en lille sjat vand ned i fadet/bradepanden, og luk STRAKS ovnlågen!

Nu fordamper vandet straks, og det vil kondensere ovenpå brødet, hvilket vil gøre overfladen/skorpen sprød og blank. Så simpelt er det.

Nu skal du huske at lukke dampen ud af ovnen igen. Det gør du et par gange. Første gang efter cirka fem minutter, og igen et par minutter før brødet er færdigbagt.

Brug af granitskærver

Et godt trick er i øvrigt at komme et par håndfulde granitskærver i fadet eller bradepanden.

Granitskærverne holder mere på vandet og dampen, som derfor frigives mere jævnt.

Varm granitskærverne op sammen med ovnen, og de skal være gennemvarme. Kom en sjat vand på stenene når brødet sættes ind, og luk damp ud efter fem minutter, hvor du også tager fadet med granitskærverne ud.

Granitskærver kan købes i byggemarkederne, eller spørg en nabo med granit i indkørslen om du må få et par håndfulde.

Du kan i øvrigt undgå kalk i ovnen ved at anvende destilleret vand, som kan købes i de fleste supermarkeder.

Eller anvend regnvand.

Brug af hulplade

Du kan godt bruge disse metoder med almindelige bageplader i ovnen og brug af varmluft.

Men du får den bedste effekt, hvis du anvender en hulplade til bagningen.

Her kan luften og dampen nemlig bedre cirkulere omkring brødet, så jeg vil anbefale du køber en hulplade. Den bliver du glad for.

Se også mine artikler om:

  • Hævning af brød
  • Sådan bruger du bagestål
  • Sådan laver du fordej til dit brød
  • Sådan virker du brød op
Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".