• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskriftindeks
  • Aftensmad
  • Airfryer
  • Kager
  • Madplan
  • Råvareguide
  • Webshop
  • PLUS
Forside › Viden om mad

Rødt kød: Det gør en bøf ved din krop

De fleste elsker smagen af bøffer, men rødt kød har været udskældt for ikke at være sundt. Men du kan roligt nyde en bøf, så længe du generelt spiser sundt og varieret.
De fleste elsker smagen af bøffer, men rødt kød har været udskældt for ikke at være sundt. Men du kan roligt nyde en bøf, så længe du generelt spiser sundt og varieret.

Opdateret:  24. marts 2020 - Udgivet:  19. februar 2020

Del gerne:
1
SHARE
FacebookMessenger1PinterestEmailRedditSMS

Sundhedsrisikoen ved at spise rødt kød er måske mindre end hidtil troet. Så nyd gerne en velstegt bøf i ny og næ uden dårlig samvittighed

En bøf hører til gruppen af såkaldt rødt kød, det vil sige kød fra firbenede dyr som okse, kalv, lam og gris. At man kalder det rødt kød, har altså i denne sammenhæng intet at gøre med, om kødet er råt eller stegt.

Det røde kød har været i mediernes og forskningens søgelys de seneste år, efter studier har vist en mulig sammenhæng med risiko for udvikling af kræft. Nye studier tyder dog på, at det måske ikke er så slemt alligevel.

Så kan du spise rødt kød med god samvittighed? Vi ser på fordele og ulemper for kroppen her.

Får du kræft af at spise rødt kød?

Rødt kød har været udskældt de seneste år, efter WHO i 2015 kom ud med en rapport, der angav, at man havde fundet en sammenhæng mellem udvikling af kræft, og det at spise meget rødt kød eller forarbejdet kød.

Rødt kød er kød fra firbenede dyr, mens forarbejdet kød er kød, der er enten røget, saltet eller nitritkonserveret som eksempelvis kødpålæg, skinke, pølser og bacon.

Ifølge de officielle kostråd, bør vi derfor ikke spise mere end 500 gram rødt kød eller forarbejdet kød om ugen. Afhængig af størrelsen på din bøf, svarer det til to til tre middage om ugen og lidt kødpålæg.

Vi bør dog skelne mellem det røde kød og det forarbejdede kød, da der er noget, der tyder på, at risikoen for udvikling af kræft, ikke er ens for de to grupper. Der er nemlig sået tvivl om, hvorvidt det røde kød er så skadeligt som først troet.

Et panel af internationale forskere har for nyligt undersøgt fire reviews på området (et review er et resumé af eksisterende forskning). Deres resultater er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Annals of Internal Medicine.

Konklusionen er opmuntrende for bøf-elskere: Der er meget lidt, der indikerer, at rødt kød i sig selv har en negativ effekt på helbredet.

Ser man på WHOs klassifikation, giver forarbejdet kød også en højere risiko for udvikling af kræft end det røde kød.

Så måske er en dejlig, saftig bøf slet ikke så slem som hidtil troet. Du kan i hvert fald roligt spise den anbefalede mængde på op til 500 gram om ugen. Skær hellere ned på det forarbejdede kød.

Pas på salt, mættet fedt og brankning

De officielle anbefalinger for vores indtag af kød, baserer sig ikke kun på risikoen for at udvikle kræft, men også på et ønske om at reducere mængden af salt og mættet fedt.

En bøf indeholder mættet fedt, der kan være med til at øge risikoen for hjertekarsygdomme. Og en velsmagende bøf, kræver også en vis mængde salt, der heller ikke så sundt.

Pas desuden på, når du steger din bøf, at den ikke får alt for høj varme, så den branker og bliver sort. Der kan nemlig ved brankning dannes det potentielt kræftfremkaldende stof akrylamid.

Men lad ikke disse forbehold tage glæden ved at spise en god bøf fra dig.

Overordnet handler det hele jo om at skabe en balance, så der også er plads til en saftig bøf.

Hvis du ikke overøser din mad med salt til hvert enkelt måltid, og ikke spiser uanede mængder af rødt kød og mejeriprodukter med mættet fedt, skal du ikke have dårlig samvittighed over at spise en velstegt og velsaltet bøf.

Derfor er bøffen sund

Faktisk kan det være sundt at spise en god bøf.

Kød indeholder vigtige proteiner og mineraler, som eksempelvis jern.

Proteiner består af aminosyrer og er kroppens byggesten. De er livsnødvendige for at opbygge kroppens celler, væv (herunder muskelvæv), hormoner, antistoffer og enzymer.

Da kroppen ikke selv kan danne alle de typer af proteiner, den skal bruge, skal vi have protein gennem vores kost.

Men der er forskel på, hvor godt vi kan fordøje forskellige proteiner.

Generelt kan vi bedre fordøje animalske proteiner (altså dem fra kød) end vegetabilske proteiner (dem fra planter). Det skyldes, at vegetabilske proteiner er indkapslet i planteceller, hvis membraner kan være svære at nedbryde for vores fordøjelsesenzymer.

Kød, fisk, æg og mejeriprodukter er altså de bedste kilder til proteiner.

Det betyder dog ikke, at du ikke kan få nok protein, hvis du er vegetar. Det kan du sagtens, og vi får generelt i Danmark nok protein i forhold til anbefalingerne.

En af de ting vi dog ikke får nok af, er jern.

Særligt kvinder, har for lille indtag af jern, hvilket kan føre til jernmangel. Vi har generelt svært ved at optage jern fra kosten, men jern fra kød – såkaldt hæmjern – optages lettere end jern fra planter.

En bøf er dermed en rigtig god kilde til både protein og jern.

Og det lader til, at der er endnu flere fordele ved en velmodnet bøf.

Et studie fra Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet har nemlig vist, at en god, modnet bøf indeholder antioxidanter og peptider, der kan være med til at reducere blodtrykket. Peptider består af kæder af aminosyrer, og jo længere tid kødet modner, des flere gavnlige peptider udvikles der.

Spis grønt og fuldkorn til

Det kan være en jungle at finde rundt i, hvad der er sundt, og hvad der ikke er. Ernæringsforskere verden over gør deres bedste, men sandheden er, at det er utroligt komplekst, og vi finder nok aldrig det endelige svar på, hvad der er optimalt at spise for en samlet befolkning.

Forskerne er ikke enige om, hvorvidt rødt kød giver en forhøjet risiko for kræft. Men noget tyder på, at vi ikke skal være så bange for at spise rødt kød, som hidtil antaget.

Vil du være sikker på, at du kan spise en lækker saftig bøf med god samvittighed, så sørg for, at din kost generelt er sund, varieret og fiberrig.

En kost rig på grøntsager og kostfibre, nedsætter generelt risikoen for kræft. Spiser du grønt og kostfibre til din bøf, vil transittiden i tarmen sænkes, og eventuelle kræftfremkaldende stoffer vil ikke opholde sig så længe i tarmen.

Så spis endelig en velstegt bøf, gerne med lækre grøntsager til - uden at få dårlig samvittighed.

Kilder: WHO, Annals of Internal Medicine, DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DTU Fødevareinstituttet.

Bliv klogere på kød her

Maillardreaktionen - smagen af den gode stegeskorpe

Tørstegning: Kan du spare kalorier ved at tørstege kød?

Sådan steges en kotelet - guide til stegning af koteletter

Om Charlotte
charlotte mithril
Charlotte Mithril

Charlotte er fødevare- og ernæringsekspert og har en ph.d. om Ny Nordisk Hverdagsmad fra Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet. Charlotte laver smagstest, vidensartikler og opskrifter til Madens Verden.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Kommentarer

    Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Ole

    juni 23, 2022 at 10:22 pm

    Rødt kød har fået skyld for meget, men intet af det er sandt, og slet ikke myterne om kræft, da det kommer fra kulhydraterne som fodrer kræft!

    Mættet fedt er også endnu en myte der ikke har noget på sig, det er den største omgang vrøvl at det skulle være usundt!

    Svar

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Rabarberhapsere

Rabarberhapsere - lækre små kager med rabarber

Billede med marmoreret grillfilet.

Marmoreret grillfilet - opskrift med stegetid og tips

Billede med asparges i butterdej.

Asparges i butterdej - nemme butterdejspakker

Uge20-bedstevinkøb

Ugens vine, uge 20: Flot hvid og rosé til små penge

Billede med spidskålsvinaigrette.

Spidskålsvinaigrette med mandler

ugens madplan uge 20

Ugens madplan uge 20 - lækker og varieret aftensmad

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Gør noget godt for dig selv - bliv medlem af Madens Verden nu
Det er billigere end du tror.
Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her