Indhold
Ramsløgssmør
Fremgangsmåde
- Tag 200 g smør ud af køleskabet og skær det i mindre stykker. Gerne små tern. Kom smørret i en skål.
- 20 blade ramsløg skylles grundigt og slynges tør for vandet. Hak derefter bladene så fint som muligt og kom det ned til smørret.
- Hak 2 spsk persille helt fint og kom det ved. Persillen kan undlades, men jeg synes den er med til at underbygge den fine og lette hvidløgssmag fra ramsløgene.
- Kom også 1 tsk sennep og 1 spsk citronsaft ved i dit ramsløgssmør.
- Med hænderne ælter du nu hurtigt smør og krydderurter sammen, så det bliver til en samlet masse.
- Form til en aflang pølse, som du lægger på et stykke bagepapir eller madpakkepapir.
- Rul nu stramt sammen og drej enderne ind som på en nytårsknallert. Lægges på køl.
Næringsindholdet er vejledende, og det gælder pr. person eller servering. Forbeholdt PLUS-medlemmer.
Opskrift på ramsløgssmør
Ramsløgssmør er et fantastisk kryddersmør, som er meget nem at lave.
Gå i skoven og find de friske ramsløg, som derefter hakkes fint inden det æltes ind i smør. Det synes jeg er den nemmeste måde at lave ramsløgssmør på, men du kan også bruge en blender til det.
Her blendes alle ingredienser til en passende konsistens, som derefter rulles sammen.
Jeg kan dog godt lide der er stykker af ramsløg i smørret, og derfor blender jeg det normalt ikke. Men det er op til dig.
Når du plukker ramsløgene ude i skoven eller andre steder, skal du være sikker på det ER ramsløg, og ikke lignende planter. For så kan du blive syg af det. Det kan du læse mere om længere nede.
Opskriften giver lidt over 200 gram ramsløgssmør, hvilket er nok til fire personer.
Se flere opskrifter:
Anvendelse
Det hjemmelavede ramsløgssmør kan bruges til mange forskellige ting.
Jeg bruger det til alt fra ovenpå en lækker bøf eller koteletter, og blot til at smøre ovenpå et stykke nybagt brød. Eksempelvis mit brød, der er lavet af nem dej.
Prøv blandt andet smør med ramsløg til grillede lammekoteletter.
Fryseegnet
Ramsløgssmør er fryseegnet, så lav gerne en større portion og frys dit smør med ramsløg ned til senere brug.
Hvad er ramsløg?
Ramsløg findes i stort omfang i den danske natur, og er en plante, der tydeligt lugter og smager af hvidløg.
Derfor har den også fået kælenavnet Nordens hvidløg, hvilket er meget dækkende.
Sæsonen gør typisk fra marts måned og frem til først på sommeren i juni, og her finder man store mængder af ramsløg ude i naturen.
Ramsløg er ikke kun en god smagsgiver til maden, det indeholder også gode mængder af blandt andet C-vitamin.
Og i køkkenet kan ramsløgene erstatte blandt andet purløg og hvidløg. Så brug endelig løs.
Desuden er ramsløg også blevet så populært, at det kan købes i de fleste supermarkeder.
I øvrigt kan både ramsløgets blade, knopper og blomster spises. Blomsterne er især meget dekorative.
Ramsløg eller liljekonval?
Når du plukker ramsløg, skal du være meget opmærksom.
Ramsløgene minder nemlig en del om den giftige liljekonval, så her er det bedst tis til at kende forskel på ramsløg og liljekonval. Så du ikke bliver syg af det hjemmelavede ramsløgssmør.
Først og fremmest skal du lugte til bladene, Hvis de lugter tydeligt af løg/hvidløg, så er det den rigtige plante.
Og dette gælder både i forhold til liljekonval, men også i forhold til den meget giftige høsttidløs. Så her skal du være opmærksom.
Det bedste tip er altså, at du lugter til bladene. Pluk et blad, bræk det over og luft. Så bør du ikke være i tvivl.
Umiddelbart kan det nemlig være svært at se forskel på bladene på ramsløg, liljekonval og høsttidløs.
Opskrift på ramsløgspesto
Udover ramsløgssmør, kan du også anvende de friske ramsløg til en lækker ramsløgspesto.
Der kan tilsættes mere citron eller mere ramsløg, hvis du synes det.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- Rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode




Lene Gram Møller skriver
Hej Holger
Tusind tak for at man kan gemme dine opskrifter i en mappe, da jeg tit ikke kan huske hvilket nyhedsbrev en bestemt opskrift er i, så det er rigtig dejligt at kunne finde en bestemt opskrift hurtigt og kun et sted at lede.