Pommes duchesse er en klassisk bagt kartoffelmos med æggeblommer, der laves i små toppe. Her er den bedste opskrift, hvor de ikke flyder ud.
Her får du min opskrift på pommes duchesse, der er en populær kartoffelret fra det franske køkken.
Der er tale om bagt kartoffelmos, der laves med æggeblommer, salt, peber og reven muskatnød.
Derefter sprøjtes mosen ud på en bageplade i smukke toppe, som bages gyldne i ovnen. Det er ganske nemt.
Opskriften på pommes duchesse er beregnet til fire personer.
Se også disse opskrifter:
Opskrift på pommes duchesse
Pommes duchesse
Ingredienser
- 800 g kartofler - i tern, brug kartofler til mos eller bagekartofler
- 4 pasteuriserede æggeblommer - svarende til 2 bægre
- 75 g smør
- Lidt muskatnød - reven
- salt og friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Skræl kartoflerne og skær dem i mindre tern. Du kan som sagt med fordel anvende bagekartofler til pommes duchesse.
- Kog kartoffeltern i letsaltet vand til de er helt møre. Det tager cirka 15-20 minutter.
- Hæld vandet fra, og damp dem tørre i gryden. Kom de kogte kartoffeltern i en skål.
- Mos dem en kartoffelmoser eller et piskeris. Du kan også presse kartoflerne gennem en sigte.
- Skær smørret i små tern og rør det ind i mosen sammen med de pasteuriserede æggeblommer. Smag til med salt, friskkværnet peber og lidt reven muskatnød.
- Kom kartoffelmosen ned i en sprøjtepose, og sprøjt mosen ud i toppe på en bageplade, der er beklædt med bagepapir. Gerne med en stjernetylle.
- Du kan også bare bruge en teske, og sætte små toppe på bagepladen.
- Bag dem i ovnen ved 200 grader varmluft indtil de har fået farve - det tager cirka 10 minutter.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Servering
De færdigbagte pommes duchesse serveres straks, og kan eventuelt anrettes på et fad.
Den bagte kartoffelmos passer godt som tilbehør til de fleste kødretter, og er flot at servere når du har gæster.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Birgitte Sjødin
Hej Holger
Kan man lave kartoffelmosen dagen før og så bage det op til middagen dagen efter? Vh Gitte
Holger Rørby Madsen
Hej Birgitte
Ja, det kan du sagtens 🙂
Personligt ville jeg altid lave mosen på dagen, men hvis tiden er knap, kan du sagtens lave den dagen før.
Alt det bedste
Holger
Julie
Det ser lækkert ud!☺️ Kan de fryses? Overvejer at lave dem til julemiddagen, da mine gæster ikke er meget til almindelige kartofler.