Her får du min opskrift på en lækker pastaret med bacon og broccoli. En lækker flødesovs med masser af smag, og retten tager ikke så lang tid at lave.
En skøn pastaret med bacon er altid et hit til aftensmad - uanset om er det til børn eller voksne.
Og denne opskrift er ret nem og hurtig at lave, og den består af ret få ingredienser. Men altså med masser af smag.
Brug gerne et stykke tørsaltet bacon, som du skærer ud i mindre stykker og steger sprødt på panden.
Her har jeg anvendt en frisk og hjemmelavet tagliatelle - men en almindelig spaghetti er bestemt også fin.
Opskriften er beregnet som en hovedret til fire personer. Serveres gerne med lidt brød og salat til.
Opskrift på pastaret med bacon
Nem pastaret med bacon og broccoli i flødesovs
Ingredienser
- 200 gram bacon - gerne et helt stykke skæret ud i mindre tern
- 1 rødløg - finthakket
- 2 fed hvidløg - finthakket
- 50 gram rucola - grofthakket
- 1 lille broccoli - i buketter
- 5 deciliter fløde
- citronsaft - frikspresset
- salt og friskkværnet peber
- 500 gram pasta - gerne frisk pasta
Sådan gør du
- Køb et godt stykke bacon, og skær tykke skiver. Du skal bruge ca. 200 gram, som skæres ud i mindre stykker.
- Steg baconstykkerne sprøde og møre på en varm pande. Det er bunden til din pastaret med bacon.
- Imens skæres broccoli i mindre buketter, og dampes et minuts tid i letsaltet vand. Tag broccolibuketterne op af vandet.
- Kog pasta som anvist på pakken. Er det frisk pasta er kogetiden meget kort, typisk blot 2-3 minutter.
- Når baconstykkerne er gennemstegte og har fået en god kulør, kommes rødløg og hvidløg ved. Lad det svitse et minuts tid.
- Tilsæt så grofthakket rucola - du kan eventuelt bare plukke rucolaen groft i hænderne.
- Tilsæt fløde og lad det koge 5-10 minutter indtil flødesaucen bliver cremet.
- Kom så broccoli i, og smag til med lidt citronsaft, salt og friskkværnet peber.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips
Den færdige pastaret med bacon og broccoli serveres straks.
Pasta anrettes nederst, hvorefter flødesovsen med bacon og broccoli kommes ovenpå. Pynt med lidt frisk rucola.
Kan serveres med hjemmebagt focaccia.
Prøv også mine opskrifter på pasta med bacon og spidskål, pasta med kylling i flødesovs, pasta med pølser champignon i flødesovs.
Del dine ideer og tanker med os andre her: