Her er den lækre opskrift på pasta med kalkun. En familievenlig middagsret, der også laves med cocktailpølser, champignon og squash.
Pasta med kalkun er en meget børnevenlig middagsret, der blandt andet også laves med cocktailpølser.
En super simpel og hurtig opskrift, og kalkun kan evt. udskiftes med kylling, hvis du mere er til det.
Du kan også tilsætte flere grøntsager til pastaretten.
Opskrift på pasta med kalkun
Pasta med kalkun, bacon og cocktailpølser
Tryk på antal stjerner for at bedømme
Gem på din huskeliste her UDSKRIV PINTERESTIngredienser
- 2 kalkunschnitzler i strimler
- 1 pakke bacon i tern
- 1 pakke cocktailpølser
- ½ squash halveret og skåret i stykker
- 250 g champignon i skiver
- Lidt paprika
- 1 dåse hakkede tomater
- 2½ dl madlavningsfløde
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Kalkun med pasta laver du ved, at starte med at stege bacon sprødt og gyldent i en sauterpande eller stor pande med lidt kant. Når det er sprødt og gyldent så tag bacon op, men efterlad fedtet til at stege kalkunen i.
- Kom kalkunstrimlerne på og drys paprika over, svits det til det får lidt farve på alle flader.
- Kom squash og champignon ved og lad det hele svitse nogle minutter.
- Kom så halverede (eller skiveskårne) cocktailpølser, de stegte bacontern, hakkede tomater, salt, friskkværnet peber og (madlavnings)fløden ved og lad det stå og simre nogle minutter (5-10 minutter).
- Smag din kalkunret det til og så er den klar til servering.
Tips
Pasta med kalkun serveres straks med pastapenne eller anden pasta, dampet broccoli og evt. en lækker tomatsalat.
Se også disse opskrifter:
Nem kyllingepande med pasta og tomat på 25 minutter
Kalkunbryst med bacon i grill eller ovn
Pastafad opskrift (ovnbagt pasta med tomatsovs)
Denne opskrift er fra bloggen Newyorker By Heart,
der nu bor på Madens Verden. Find alle opskrifterne
ved at klikke på billedet herover!
Kom med din kommentar her