One pot koteletter er en såkaldt alt i en gryde opskrift, hvor du laver hele retten i samme gryde. Nemt og godt, og her er det altså med møre koteletter.
Her er min opskrift på one pot koteletter, der er en særdeles nem og lækker måde at tilberede koteletter på.
Det er en alt i en gryde opskrift, der simpelthen bare er god på de der travle dage, hvor der ikke er så meget tid til madlavningen.
Men alligevel får du altså god mad, der virkelig smager af noget.
Den varme bouillon laver du ved at koge tre deciliter vand op og komme en bouillonterning i. Bouillonen må gerne være lidt kraftig.
Opskriften er beregnet som hovedret til fire personer.
Ingredienser til one pot koteletter
4 svinekoteletter
2 skalotteløg
3 fed hvidløg
300 gram små kartofler
2-3 gulerødder
3 deciliter varm bouillon
3 teskefulde honning
3 teskefulde sennep
Frisk timian
Salt og friskkværnet peber
1 lille potte persille
Fremgangsmåde
- Koteletterne duppes tørre. Smelt en god klat smør i en stegegryde, og brun koteletter grundigt på begge sider. Det tager cirka et minut på hver side ved høj varme. Afhængig af størrelsen på koteletterne, skal de måske brunes ad to omgange. Lægges til side på en tallerken og krydres med salt og peber.
- De små kartofler skæres i kvarte og kommes i gryden sammen med en ny klat smør. Skær også gulerødderne i skiver og kom ved. Ristes godt af i fem minutter. Vendes rundt undervejs.
- Skalotteløg og hvidløg hakkes fint og kommes ved sammen med masser af frisk timian. Lad det svitse et par minutter mere.
- Kom så var bouillon i sammen med honning og sennep, og lad det koge op. Du kan eventuelt jævne med lidt Maizena, der udrøres i en smule koldt vand. Vil du have mere sovs ved kød og grøntsager, kan du tilsætte lidt fløde.
- Læg koteletterne tilbage i gryden, læg låget på og lad dine one pot koteletter simre i 15 minutter.
- Hak persillen fint og vend den i til sidst, og smag retten til med salt og peber.
Servering
One pot koteletter er nemme at servere, da gryden blot stilles på bordet.
Og her kan alle så fiske en kotelet op, og selv tage tilbehør og sovs fra gryden.
Du kan servere en af mine sunde salater til.
Se også mine opskrifter på:
Din vurdering
-
One pot koteletter
Lækker opskrift. Jeg doblede op på kartofler, men der manglede stadigvæk kartofler.