Kan man bage lækre og nemme boller i airfryer? Ja da, sagtens - og her får du min opskrift på dem.
Du får seks styk ud af denne opskrift, og dejen er meget nem at arbejde med. Derfor er bollerne også meget nemme at trille og forme.
Der er tale om klassiske boller uden så mange dikkedarer, og det smarte her er, at bollerne hæves i airfryeren ved 40 grader.
Du kan sagtens langtidshæve dejen ved at nøjes med 3 gram gær, og så ælte dejen sammen om aftenen. Så er den klar til bagning dagen efter.
Oversigt over indhold
Nemme boller i airfryer
Ingredienser
- 150 g vand - lunkent
- 20 g gær
- 10 g sukker
- 275 g hvedemel
- 4 g salt
- 5 g bageenzymer - kan sagtens udelades
- 30 g smør - smeltet afkølet
Fremgangsmåde
- Til de nemme boller i airfryer starter du med, at røre 150 gram vand (lunkent) sammen med 20 gram gær og 10 gram sukker.
- Tilsæt 275 gram hvedemel, 4 gram salt, 5 gram bageenzymer (kan udelades) og 30 gram smør (smeltet).
- Kør dejen på røremaskine med dejkrog i ca. 10 minutter.
- Tag dejen ud på køkkenbordet og virk den op. Deles i 6 lige store stykker, der hver vejer ca. 80 gram. Trilles nemt til boller, da dejen er super let at arbejde med.
- Et almindeligt stykke bagepapir skæres ud i fire lige store stykker, og her lægges et af stykkerne i risten i din airfryer. Resten gemmes til næste gang du skal bage.
- Sæt bollerne på bagepapiret, luk skuffen og sæt airfryeren til 40 grader, hvor bollerne hæves i 25 minutter. Jeg har en Philips XXL Airfryer, men kan din airfryer ikke gå så langt ned, kan du blot dække bollerne til med et viskestykke og lade dem hæve på køkkenbordet. Det tager ca. 45 minutter.
- Pensl så bollerne med æg, vand eller mælk, og bag dem i 12 minutter ved 170 grader. Ønskes bollerne mere bagte i bunden, kan du give dem 10 minutter, hvorefter de vendes om og bages færdige i 2 minutter mere med bunden i vejret.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips
Så er der friskbagte boller i airfryer, og bollerne køles nu af på en rist.
Fryseegnet: Bollerne kan sagtens fryses ned.
Se også disse opskrifter:
Koldhævede speltboller i airfryer
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Bessie Ladekjær Nissen skriver
Dejlige nemme opskrifter til min airflyer 😊