Her får du min opskrift på marcipanhorn. Store og lette horn, der er fyldt med borgmestermasse med marcipan, og pyntet med mandler og sukker.
Marcipanhorn er lækre kager, der er ret nemme at bage.
Gærdejen er let at arbejde med, og dermed også at rulle ud.
Derefter er det blot at fylde hornene med en skøn borgmestermasse, der som bekendt består af marcipan, sukker og smør. I ligelig mængde.
Du får otte horn med marcipan ud af opskriften, men du kan godt vælge at lave dem en anelse mindre, og dermed få 10 eller 12 marcipanhorn.
Opskrift på horn med marcipan
Marcipanhorn
Ingredienser
- 200 g sødmælk
- 75 g smør
- 40 g gær
- 40 g sukker
- 400 g hvedemel
- 1 nip salt
Fyld
- 1 portion borgmestermasse - se opskrift i linket
Pynt
- 1 æg - sammenpisket
- mandelflager
- perlesukker
Fremgangsmåde
- Kom mælk og smør i tern i en lille skål, og varm det i mikroovn, så smørret netop er smeltet. Kan også varmes i en lille gryde.
- Kom gær og sukker i, og rør gæren ud i væsken.
- Tilsæt hvedemel og rør dejen sammen. Kom dejen ud på bordet og ælt den hurtigt igennem. Lad dejen til dine marcipanhorn hvile i 15 minutter.
- Lav borgmestermasse som anvist i linket. Du kan dog nøjes med 75 gram af henholdsvis marcipan, smør og sukker. Som røres godt sammen.
- Tænd din ovn på 200 grader varmluft, og beklæd en bageplade med bagepapir.
- Tag halvdelen af dejen (ca. 365 gram), og rul den ud til en cirkel med en diameter på ca. 20 centimeter. Del i cirklien i kvarte.
- Kom borgmestermasse med marcipan på i den brede end af hvert stykke dej, og rul sammen til marcipanhorn. Fortsæt på samme måde med de øvrige horn og den anden halvdel af dejen. Så du får otte horn med marcipan.
- Pensles med sammenpisket æg, og drysses med perlesukker og mandelflager.
- Lad hornene hvile i 15 minutter.
- Bages derefter midt i ovnen i ca. 15 minutter. Afhænger af hvor meget din ovn varmer.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Note
De færdigbagte marcipanhorn køles af.
Hornene kan i øvrigt sagtens fryses ned, men mon ikke de er spist inden da.
Se også disse opskrifter:
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Dorthe Pedersen
Hejsa, hvis man ikke har sødmælk i huset, kan letmælk så ikke bare bruges?
Holger Rørby Madsen
Hej Dorthe
Sagtens - det bliver fint. God bagelyst.
BH Holger
Anne
Øv alt borgmester massen ligger på bagepladen.. Hvad er der mon gået galt for mig? Elsker ellers normalt dine opskrifter de plejer og virke 100 %.
Holger Rørby Madsen
Hej Anne
Øv da, men på en eller måde har du ikke fået lukket hornene tilstrækkeligt. For så skal borgmestermassen nok blive derinde 🙂
Op på hesten igen. Det er også sket for mig.
Alt det bedste
Holger