Her får du min opskrift på manitoba brød, der er et lækkert og luftigt italiensk madbrød. Det er meget nemt at bage, og skal blot langtidshæves i 6 timer.
Manitoba brød bages selvfølgelig af det gode manitoba hvedemel, og det er meget nemt at lave.
Af denne opskrift får du et stort madbrød, men du kan også vælge af lave to eller tre mindre brød. Så er bagetiden selvfølgelig lidt kortere.
Opskriften giver et stort brød.
Ingredienser til manitoba brød
400 gram koldt vand
5 gram gær
550 gram Manitoba hvedemel
12 gram salt
Fremgangsmåde
- Koldt vand og gær røres ud i skålen til røremaskinen. Brug en spiseske til det.
- Ælt så 550 gram manitoba hvedemel ind i dejen sammen med salt. Brug dejkrogen.
- Ælt dejen ved en middel hastighed i cirka 12 minutter, så dejen slipper skålen.
- Drys lidt mel ud på køkkenbordetog tag dejen ud på det. Virk dejen op - se eventuelt her hvordan man virker brød op.
- Smør skålen med olivenolie og læg dejen tilbage i skålen
- Beklæd med husholdningsfilm og et viskestykke, og lad nu dejen hæve i seks timer.
- Virk dejen op igen og form et stort manitoba brød. Drys manitoba mel over brødet, og giv det 5-6 skrå rids med en savtakket kniv.
- Lægges på bageplade med bagepapir eller bages på bagestål.
- Bag dit manitoba brød ved 250 grader varmluft i fem minutter, hvorefter temperaturen skrues ned til 200 grader varmluft og brødet bages færdigt i yderligere 25 minutter. Samlet bagetid er altså 30 minutter.
Lad det færdigbagte brød køle af på en rist inden du skærer det ud.
Se også mine opskrifter på:
Italiensk ciabatta brød med store huller
Din vurdering
-
Manitoba brød
Hvad nu, hvis man ikke er i besiddelse af en røremaskine?
Hej Jørgen
Så kan dejen sagtens æltes i hånden 🙂
God bagelyst
Alt det bedste
Holger