Langtidsstegt porchetta er den perfekte måde at stege kødet på. Den italienske rullesteg med krydderurter bliver mør, og stegen meget sprød.
Langtidsstegt porchetta er til dig, der elsker et godt stykke kød med masser af smag.
Den italienske rullesteg er godt krydret, og den smager tydeligt af den mad, som Middelhavet er så kendt for.
Heldigvis er langtidsstegt porchetta nem at lave, og her får du opskriften.
Du kan selvfølgelig også gå til din slagter, og bede ham om at lave den til dig. Du skal bruge ca. 1,5 kilo.
Opskriften på porchetta er beregnet til seks personer.
Opskrift på langtidsstegt porchetta
Langtidsstegt porchetta - opskrift på italiensk rullesteg
Ingredienser
- 1,5 kilo svineslag med svær
- salt og friskkværnet peber
- 1 skive hvidt brød uden skorpe
- 5 fed hvidløg
- 3 skalotteløg
- 1 bundt rosmarin
- 1 bundt persille
- 1 bundt oregano
- 3 laurbærblade - friske
- 2 teskefulde citronskal - revet og økologisk
Sådan gør du
- Rids sværen på svineslaget, og vend det om, så kødsiden vender opad. Krydr med salt og friskkværnet peber.
- Hak skalotteløg og hvidløg helt fint, og fordel over.
- Hak også også krydderurterne (inklusiv laurbærblade) helt fint og drys dem over kødet.
- Brødet blendes og fordeles over kødet sammen med lidt revet citronskal.
- Rul svineslaget sammen, men sværen må ikke komme ind i rullen. Den skal altså forblive yderste hele vejen rundt, da den ellers bliver blød og kedelig - og det vil du blive træt af ved bordet senere. Er der for meget svær i den ene side, ja så skærer du det væk.
- Snør rullestegen HELT fast med stegesnor, og drys den med lidt salt.
- Læg stegen på en rist i en bradepande eller ildfast fad - eller brug en stegekurv som du ser på billedet. Det synes jeg er det nemmeste.
- Stil porchettaen ind i en forvarmet ovn ved 100 grader varmluft, og her skal den nu hygge sig i 3,5 timer. Altså tre en halv time. Du kan med fordel vende rullestegen nogle gange undervejs.
- Skru derefter varmen op på 230 grader varmluft, og steg nu porchettaen færdig så sværen bliver helt sprød. Her til sidst må du gerne vende den jævnligt, så den bliver sprød hele vejen rundt.
- Den samlede stegetid bliver altså op mod fire timer - afhængig af din ovn og størrelsen på stegen.
- Tag din porchetta ud af ovnen, og lad den hvile utildækket i 20 minutter inden udskæring.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips
Langtidsstegt porchetta skæres i tynde skiver og nydes med klassisk, italiensk tilbehør.
Det kan være ovnbagte kartofler med rosmarin og en lækker spinatsalat.
Eller servér den på skiver af hjemmebagt ciabatta.
Se også mine opskrifter på:
- Ingen reklamer og annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe lækre opskrifter
- Fortsat udvikling af Danmarks bedste madunivers
- Kæmpe tak herfra fordi du bakker op om Madens Verden
Poul
God opskrift der giver en mør og saftig steg
Brugte viden sidste halve time på rotesseriet og bagbrænderen på min Weber grill og det gav
Super sprøde knopser , tilbehør kartofler i både porre løg bouillon og krydderurter i alubakke under porchettaen.
Så tak for opskriften