Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Brød
    • Kager
    • Airfryer
    • Æggeretter
    • Tilbehør
    • Dessert
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Råvareguide
  • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Her er du: Forside › Råvareguide › Lakrids - fakta om vores yndlings-smag

Lakrids - fakta om vores yndlings-smag

Billede med lakrids.
Del gerne:
FacebookMessengerPinterestEmailSMS
Opdateret: 3. maj 2025 - Udgivet: 3. maj 2025

Lakrids er en af den slags slik, som vi sagtens kan have for os selv, hvis vi deler slikskål med en amerikaner, en inder eller en italiener.

Det sorte slik er ikke så populært, når vi bevæger os væk fra Nordeuropa. For mange er smagen decideret ulækker.

Men i Danmark er vi store lakridselskere. Her ligger lakrids på andenpladsen over det mest populære slik, kun overgået af chokolade.

Så hvad er der egentlig med det kulfarvet slik? Hvad består det af? Og hvordan blev det så populært herhjemme? Det og meget andet undersøger vi her.

Hvad er lakrids

I Middelhavslande, Rusland, Iran og Kina vokser en staude ved navn Glyccyrhiza glabra. Denne plante har dybe, søde rødder, som vi kender som lakridsrødder.

Det er herfra, vi får al lakrids. Rødderne koges ind med vand, hvorefter man har en ekstrakt.

Denne ekstrakt inddampes så man står med med en tjærelignende masse - rålakrids.

Rålakridsen kan nu bruges i en række lakridsprodukter og slik. Hvad der herefter blandes i, afhænger af, om det er hård lakrids som poletter eller søde, bløde lakridser som de klassiske finske lakridser.

Hårde og bløde

Vi kan få lakridser i alle afskygninger fra de små hårde pastiller til de store bløde lakridspiber.

Først og fremmest opdeles lakrids i de hårde og de bløde, da det er forskellige ingredienser, man kommer i.

Hård lakrids som Gajol og poletter støbes i forme. De indeholder typisk gummi arabicum, sukker, glukose og rålakrids.

Blød lakrids laves af ris- eller hvedemel, sirup, sukker og rålakrids, som koges sammen og spyttes ud af en maskine.

I følge Den Store Danske er der ca. fem procent lakrids-ekstrakt i den lakrids, vi spiser som slik.

Forskel på saltlakridser og de søde

I Danmark kalder vi salmiaklakrids for saltlakrids, uanset om der er salt i lakridserne eller ej.

For at lave saltlakrids - eller salmiaklakrids - skal der ammoniumklorid i lakridsmassen. Dette stof består af saltsyre og ammoniak.

Piratos er en typisk saltlakrids. Ligesom med de fleste andre lakridser er det kun en lille procentdel lakrids i en Piratos, nemlig tre procent.

Her ses indholdet i de sorte mønter: Glukosesirup, arabisk gummi, majsstivelse, ammoniumchlorid, rålakrids, salt, aromafarve, palmeolie, overfladebehandlingsmidler i form af bivoks og carnaubavoks.

Ser du på en anden Harobo-klassiker, de runde Rotella, som er søde, finder du ikke ammoniumchlorid (salmiak) i dem:

Mørk sirup, hvedemel, glukosesirup, majsstivelse, rålakrids, aroma,
salt, overfladebehandlingsmidler som bivoks og carnaubavoks.

Hvis vi spiser for meget

Lakridser indeholder glycyrrhizinsyre, som findes naturligt i lakridsrødder. Denne syre kan få blodtrykket til at stige, hvis vi spiser mange lakridser.

Men der findes mennesker, som er særligt følsomme overfor glycyrrizinsyre, og her kan en halv pose med det sorte slik være nok til at hæve blodtrykket voldsomt.

Derudover fraråder Fødevarestyrelsen, at små børn får salt- og salmiaklakrids. Deres indhold af ammoniumklorid (salmiak) kan afkalke knoglerne, hvis man spiser salmiak i store mængder.

Opskrifter

Her er nogle af de populære opskrifter med lakrids på Madens Verden:

Lakridsmandler ristet på panden

Hjemmelavede skumfiduser med og uden lakrids

Lakridskarameller - hjemmelavede og lækre

Lakridsis opskrift med eller uden ismaskine

Lakridscookies med hvid chokolade og citronskal

Panna cotta med lakrids og hindbærgelé

Om Holger
holger rørby madsen madens verden
Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger, og er manden bag Madens Verden. Jeg tror alle kan lave god mad med almindelige ingredienser - også på kort tid. Det handler om gode opskrifter, der er skrevet så alle kan forstå dem. Det får du her på Madens Verden.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Comments

No Comments

Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv

  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv

  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv

  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube
Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden nu

madens verden logo opskrifter på god mad

OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her for kun 295 kr. for et HELT år
Eller fortsæt gratis med annoncer.