Her er en nem og hurtig opskrift på kylling og pasta med en lækker tomatflødesovs. Du kan lave retten på under 20 min., og alle elsker den.
Kylling og pasta i tomatflødesovs er en virkelig nem og hurtig ret, som er fantastisk som aftensmad, når du ikke har så meget tid.
En bonus er så samtidig, at pastaretter smager fantastisk godt, og det er min erfaring, at både børn og voksne er helt vilde med den.
Du kan som sådan bruge alle slags pasta til retten, men jeg synes den fungerer bedst med eksempelvis pastaskruer eller pastapenne, som gør pastaretten nemmere at spise.
Opskriften er beregnet som hovedret til fire personer.
Opskrift på kylling og pasta
Kylling og pasta i tomatflødesovs
Ingredienser
- 450 gram kylling brystfilet
- 2 skalotteløg
- 3 fed hvidløg
- 6 soltørrede tomater - i olie
- 2 teskefulde paprika
- 50 gram spinat - gerne babyspinat
- 1 dåse hakkede tomater
- 0,5 dåse vand - fra tomatdåsen
- 2 spiseskefulde tomatpasta
- 1 bouillonterning
- 3 deciliter fløde
- 2 teskefulde oregano - tørret
- 1 potte persille
- 1 potte basilikum
- 400 gram pasta - gerne penne eller skruer
- salt og friskkværnet peber
Sådan gør du
- Kylling skæres i mindre tern, mens skalotteløg og hvidløg hakkes fint. De soltørrede tomater skæres i tynde strimler til denne lækre ret med kylling og pasta.
- Sæt vand over til pasta. Pastaen koges en anelse kortere end anvist på pakken, da den gerne må have lidt bid.
- Varm en sauterpande eller gryde op ved en høj varme, kom en god sjat olivenolie i, og steg kyllingekødet et par minutter under omrøring.
- Tilsæt løg, hvidløg og soltørrede tomater, og steg videre et minut.
- Kom så paprika i sammen med babyspinat og lad spinaten falde lidt sammen, inden du tilsætter hakkede tomater, en halv dåse vand, tomatpasta, bouillonterning, fløde, oregano, hakket persille og evt. basilikum.
- Kog op og skru lidt ned, hvorefter du nu lader retten simre fem minutter, hvor den cremer lidt ind.
- Nu er pastaen også kogt, og den tages over til til tomatflødesovsen i gryden, hvor den vendes rundt. Det gør ikke noget, at der følger lidt kogevand fra pastaen med.
- Lad din ret med kylling og pasta i tomatsovs varme et minuts tid, hvorefter den er klar til servering.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips
Den færdige kylling og pasta ret pyntes eventuelt med lidt hakket persille.
Nyd den sammen med en tomatsalat og et stykke manitoba brød.
Se også mine opskrifter på:
- Ingen reklamer og annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe lækre opskrifter
- Fortsat udvikling af Danmarks bedste madunivers
- Kæmpe tak herfra fordi du bakker op om Madens Verden
Birgitte Both Loft
Kylling og pasta i tomat flødesous.
Hold nu fast det er lækkert.
Kunne jeg godt finde på at servere som gæste menu.
Mums