Kylling i fad på grill med kartofler, svampe og alt muligt andet lækkert. Se opskriften på en hel sommerret, der passer sig på grillen.
Kylling i fad på grill er en nem måde at lave en duftende aftensmad, som kan passe sig selv i grillen, indtil den er klar.
Her er en hel kylling lagt på en bund af svampe og kartofler, som får en skøn smag af kødet, krydderierne og saucen.
Efter halvanden time er hele herligheden klar til at blive spist rundt om havebordet. Velbekomme.
Opskrift på kylling i fad på grill
Ingredienser
- 1 kylling 1600 gram
- 1 kg kartofler små
- 250 g svampe i kvarte
- 4 skalotteløg i kvarte
- 10 soltørrede tomater
- 2 spsk paprika
- 2 dl soya
- 1 hønseboullionterning
- ½ l fløde
- 1 håndfuld frisk oregano
- 1 håndfuld frisk timian
- 2 -3 spsk rotisserie chicken rub
- 1 spsk aglio olio ppeoeroncino
- 20 gram smør
- flagesalt
Sådan gør du
- Skyl kartoflerne og kom dem over i et ildfast fad.
- Fordel svampe, skalotteløg og soltørrede tomater i fadet.
- Drys med paprika over og hæld soya henover.
- Smuldre en hønseboullion Og drys med aglio olio pepeoeroncino.
- Hæld ½ liter fløde over.
- Fordel frisk oregano og rosmarin over og læg kylling på og kom de kvarte citroner ind i kyllingen.
- Lav en lomme under skinnet på bryst og lår og kom en masse smør ind under.
- Drys kyllingen med flagesalt og rotisserie chicken rub.
- Sæt fadet ind gasgrillen på 200 grader 1,5 time.
- Efter en time tilføjes evt. en halv liter fløde mere ,hvis der ønskes mere sovs.
Tips og tilbehør
Du kan servere denne dejlige ret med en god skål salat, for eksempel en spidskålssalat med radiser eller en grøn salat med en kalorielet mormordressing lavet af kærnemælk.
Du kan også servere et godt, groft brød til. Eller I kan spise retten, præcis som den er uden andet til.
Opskriften er udviklet af Maria Ullergaard.
Maria Ullergaard har en stor passion for mad, og leverer lækre opskrifter til Madens Verden. Følg hende også på @madoglivsnyderi på Instagram.
Se også nogle af vores andre opskrifter og indlæg: