Indhold
Kogetid på ris
Fremgangsmåde
- Kom risene i en sigte og skyl dem grundigt under den kolde hane.
- Kogning af ris: Kom vand, ris og salt i en gryde og lad det koge op.
- Koges som anvist på pakken, da kogetiden kan variere en del.
- Ris koges under låg og ved svag varme.
Få tilsendt opskriften på mail
Kogetid på ris
Kogetid på ris: Her får du en vejledning til kogning af ris, og her finder du alt du skal vide for få et perfekt resultat hver gang.
Det hele afhænger selvfølgelig af hvilken ris du koger, og hvor sulten du er. Men der er alligevel en god tommelfingerregel på kogetid på ris og mængden.
De fleste ris skal koges omkring 20 minutter. Kogetiden gælder fra det tidspunkt hvor vandet koger, og ris skal koges ved svag varme, hvor risene blot står og "simrer".
Kogte ris pr. portion
Du skal bruge 1 deciliter ris pr. portion. Det gælder alle sorter af ris, og dækker langt de fleste almindelige portioner.
Er du megasulten, kan du selvfølgelig lave lidt flere ris, men ellers passer det med en deciliter til hver.
Se også: Brune ris - fakta og kogetid på de mere sunde ris
Hvor meget vand skal ris koges i?
Du skal beregne cirka 1,5 deciliter vand pr. 1 deciliter ris. Så hvis laver ris til 4 personer, skal du bruge 4 deciliter ris og 6 deciliter vand.
Ris til to personer er på samme måde 2 deciliter ris og 3 deciliter vand.
Hvor meget salt skal kogte ris have?
Du skal beregne cirka en teskefuld fint salt pr. 4 deciliter ris (hvilket rækker til 4 personer).
Kom salt i vandet når du kommer risene i.
Ris og karrysovs hører sammen. Find opskriften i linket.
Se på pakken
Kogetiden kan dog variere en del, og der er også ristyper, der kun skal koges i 10 eller 12 minutter. Så kig lige på pakken inden du går i gang.
Især ris i kogeposer har typisk en noget kortere kogetid.
Ris koges altid med låg på gryden!
Husk altid at lade ris trække i vandet efter kogning. Tag gryden af kogepladen, og lad dem stå under låg.
Det er i øvrigt altid en god idé, at skylle risene under rindende vand inden kogning.
Kom risene i en sigte - og skyld dem under lunkent vand. Så fjerner du støv og andre eventuelle urenheder, som altså ikke er så lækre at spise efterfølgende. Så det er VIGTIGT, at skylle risene grundigt! Du kan også lave lækre karryris.
Se også: Ristaffel - hyggemad med kylling, karry, ris og tilbehør
Hvad er parboiled ris?
Parboiled ris er en særlig metode til behandling af ris. Og altså ikke en særlig sort.
Kort fortalt gør denne behandling af risene det, at man "trykker" næringsstofferne ind i riskornene, og derfor er de lidt sundere end polerede ris.
Husk dog stadig på, at kostfiberindholdet i ris ikke er særlig højt.
Se også: Risengrød - klassisk opskrift med kanelsukker og smørklat
Hvad er brune ris og er de sundere?
Brune ris er de sundeste af ristyperne, og meget på linje med røde ris.
De brune ris sælges ofte som fuldkornsris, og de indeholder langt flere fibre end de hvide ris, som eksempelvis basmati og lignende ristyper.
Se flere opskrifter:
- Oksekød og ris i ovn - hakket oksekød med ris
- Kylling i karry (nem opskrift med grøntsager og ris)
- Boller i karry (nem opskrift på kødboller i karry med ris)
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode





Kennet Fischer Foh skriver
Jeg laver altid Basmatris og altid i det forhold du nævner - 2 dl ris til 3 dl vand.
Tiden er dog en anden. Det er simpelthen til Der ikke er mere vand. Jeg bruser en gaffel til forsigtigt at se om vandet er væk. Så er den klar. Jeg plejer at ligge et stykke køkkenrulle under grydelåg til at tage det. Sidste fugt. Jeg ved ikke om de virker
Allan skriver
Halløj, Prøv at koge ris som pasta - dvs. i rigeligt vand med salt. Når vandet koger, tilsættes ris, og de koger i 8 min. Vandet hældes herefter fra, og risene damper i den samme gryde under låg i 8 min. Det er meget nemmere, og det virker altid. Risene bliver lette og løse.
Holger Rørby Madsen skriver
Tak fordi du bruger opskriften. Skriv gerne din mening om den her.
Kog ris skriver
Bruger aldrig andet end tommelfingeren til at måle af med. Vælg den rette mængde ris, du kan spise, hæld vand på til et fingerled over risene, kog op og lad stå på laveste blus i 10 min (under låg) og sluk så. Lad risene trække yderligere ti minutter og så er der lækre dampede ris.
Rasmus skriver
Ris er heldigvis noget af det mest enkle man kan lave. Se hvordan man koger ris her.