Få den bedste opskrift på klidboller. Store og bløde boller med hvedeklid og havregryn, og bollerne er gode som morgenmad eller til madpakken.
Klidboller med hvedeklid og havregryn er lækre boller, der både er nemme at bage - og som smager fantastisk godt.
Som navnet afslører, så er bollerne bagt med hvedeklid, og det gør flere ting ved brødet.
Dels tilfører det smag til bollerne, men det giver også et højere indhold af fiber i dit hjemmebagte brød og en flottere krumme.
Helt konkret er hvedeklid skaldele fra hvedekerner, og de tilfører altså dit bagværk en del kostfiber. Så det gør brødet sundere.
Du får 16 hjemmebagte klidboller af denne opskrift, men det afhænger selvfølgelig af hvor store du former bollerne.
Opskrift på klidboller
Ingredienser
- 350 gram vand - lunkent
- 40 gram gær
- 30 gram sukker
- 1 æg
- 450 gram hvedemel
- 50 gram hvedeklid
- 50 gram havregryn
- 10 gram flagesalt
- 8 gram bageenzymer - kan udelades
- 50 gram smør - blødt, ikke smeltet
Pensling
- 1 æg
- 3 spiseskefulde mælk
- 0,5 teske flagesalt
Sådan gør du
- Vand, gær og sukker røres sammen, så gær og sukke er rørt ud i vandet. Rør derefter et æg i.350 gram vand, 40 gram gær, 30 gram sukker, 1 æg
- I en anden skål blandes hvedemel, hvedeklid, havregryn, salt og bageenzymer. Du kan sagtens bage de lækre klidboller uden bageenzymer, men bageenzymerne gør noget godt for bla. luftighed og holdbarhed.450 gram hvedemel, 50 gram hvedeklid, 50 gram havregryn, 10 gram flagesalt, 8 gram bageenzymer
- Kom de tørre ingredienser ned til væsken, og ælt dejen med påmonteret dejkrog i ca. 8 minutter ved middel hastighed.
- Tilsæt så det bløde smør, og ælt videre i yderligere tre minutter. Dejen bør nu være perfekt, men det kan aldrig udelukkes, at der skal en smule mere mel til. Dejen til klidboller skal ikke være for fast, men heller ikke for blød.50 gram smør
- Tag dejen ud på et meldrysset bord, og virk den derefter hurtigt op. I dette link kan du se hvordan du nemt virker dej op. Læg dejen tilbage i skålen, læg et viskestykke over, og lad nu bolledejen hæve i 20 minutter.
- Beklæd en bageplade med bagepapir.
- Tag dejen ud på køkkenbordet, og vej klidbollerne af på ca. 65 gram pr. styk. Så får du 16 boller af denne opskrift. Trilles i hånden og lægges på bagepladen med et par centimeters mellemrum, så de vokser lidt sammen under bagningen.
- Læg et viskestykke over og lad klidbollerne hæve i ca. 30 minutter.
- Tænd din ovn på 200 °C varmluft, og lad ovnen blive helt varm.
- Pisk æg sammen med mælk og salt, og pensl forsigtigt bollerne.1 æg, 3 spiseskefulde mælk, 0,5 teske flagesalt
- Bag nu klidbollerne i ca. 15 minutter midt i ovnen. Bagetiden afhænger af hvor meget din ovn varmer. Klik her og benyt det smarte minutur på Madens Verden med indstillet bagetid på bollerne.
Næringsindhold
Noter
De færdigbagte klidboller køles af på en rist, så de ikke bliver bløde i bunden.
Du kan sagtens fryse bollerne ned til senere brug.
Se flere opskrifter

Comments
No Comments