Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Brød
    • Kager
    • Airfryer
    • Æggeretter
    • Tilbehør
    • Dessert
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Råvareguide
  • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Her er du: Forside › Råvareguide › Hvad er kidneybønner? Se alt om de røde bønner her

Hvad er kidneybønner? Se alt om de røde bønner her

Billede med kidneybønner.
Del gerne:
10
SHARES
FacebookMessenger10PinterestEmailSMS
Opdateret: 5. maj 2025 - Udgivet: 5. maj 2025

Kidneybønner er faktisk nogle af de bønner, som vi spiser rigtig mange af. De røde bønner er da også sunde, og så er de rimelig nemme at anvende.

Hvis du køber kidneybønner på dåse, så er de både iblødsat og kogt, og dermed er de klar til brug.

Nemmere bliver det ikke, og de røde bønner indeholder mange gode næringsstoffer.

Sunde bønner

Når du åbner en dåse kidneybønner, så ligger de i en saltlage, hvor de har ligget i blød.

Bønnerne er som sagt forkorte, og derfor klar til brug.

Når vi kigger på hvad de røde bønner indeholder, så er det blandt andet masser af proteiner og kostfibre.

Bønnerne er jo bælgfrugter i familie med blandet andet ærter, og derfor har de røde bønner et højt indhold af såvel proteiner som kostfibre, mineraler og blandt andet B-vitaminer.

Af mineraler er bønnerne blandt andet rige på zink, magnesium og jern.

Bønnerne er med til at sænke både blodtryk og kolesteroltallet.

Smag og konsistens

Kidneybønner er ret milde i smagen, og derfor er det de færreste, der ikke bryder sig om bønnerne. Og så er det i hvert fald ikke på grund af smagen.

Bønnerne smager også let sødlig, og så er de lidt melede i konsistensen. Netop det gør dem gode i sammenkogte retter, herunder i en chili con carne.

Farve

Ganske vist er kidneybønnerne meget ofte røde, men de kan faktisk også godt have andre farver.

De kan både være hvide, sorte eller plettede, og det er da meget rart at vide, så du ikke bliver forvirret. Men typisk er de altså røde.

Lektiner

Hvis du ikke køber kidneybønner på dåse, men i stedet som tørrede, ja så skal du være opmærksom på indholdet af lektiner.

Det er Fødevarestyrelsen, der advarer om lektiner i blandt andet kidneybønner.

Lektiner ødelægges effektivt ved kogning, og derfor skal tørrede bønner skal lægges i blød i 10-12 timer og koges i mindst en halv time.

Nogle bønner skal dog koges mere, før de er helt møre. Det er vigtigt, at iblødsætning sker i køleskab, fordi du så kan undgå at "aktivere" sundhedsskadelige bakterier, som ellers kan få tid til og mulighed for at formere sig ved stuetemperatur.

Pralbønner, kidneybønner, limabønner, hestebønner, samt brune, sorte og hvide bønner har et højt indhold af lektiner.

Symptomerne på en forgiftning er opkastning, diarré og i alvorlige tilfælde mavekramper og blødning. Ubehaget kommer oftest inden for et par timer efter du har spist bønnerne, oplyser Fødevarestyrelsen.

De fleste bønner indeholder også stoffer, der hæmmer fordøjelsen af protein. Disse stoffer nedbrydes ved kogning.

Men bøvlet med lektiner undgår du altså ved at købe bønnerne på dåse, hvor de er blevet kogt og er klar til brug.

Skylning

Når du åbner en dåse kidneybønner, er det en god ide at skylle bønnerne inden brug.

Hæld bønnerne i en sigte eller et dørslag, hvorefter de overhældes med koldt vand. Derefter er de røde bønner klar til brug.

Jeg bruger også kidneybønner i denne opskrift på indisk curry, og den skal du prøve.

Næringsindhold

Indhold pr. 100 gram

Kalorier: 330
Fedt: 1 gram
Kulhydrat: 60 gram
Protein: 24 gram

Opskrifter

Chili con kylling

Barack Obamas berømte chiligryde

Huevos rancheros

Om Holger
holger rørby madsen madens verden
Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger, og er manden bag Madens Verden. Jeg tror alle kan lave god mad med almindelige ingredienser - også på kort tid. Det handler om gode opskrifter, der er skrevet så alle kan forstå dem. Det får du her på Madens Verden.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Comments

No Comments

Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube
Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden nu

madens verden logo opskrifter på god mad

OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her for kun 295 kr. for et HELT år
Eller fortsæt gratis med annoncer.