Opskrift på nemme og hurtige boller, der ikke skal hæve. Dejen laves med fuldkorn og havregryn, den er nem at håndtere, og de bages straks.
Her er opskriften på hurtige boller til morgenbordet, og det er virkelig nem opskrift.
Her behøver du ikke vente på at bollerne hæver, for det behøver de nemlig ikke.
Boller i kold ovn
I stedet kan du sætte bollerne direkte i en kold ovn, og 20 minutter senere er bollerne klar, og du kan servere nybagt morgenbrød uden bøvl.
Samtidig er dejen meget nem at arbejde med, så det er let at forme bollerne.
De hurtige boller pensles med mælk og drysses med havregryn. Desuden indeholder bollerne både fuldkorn og havregryn, så de mætter også godt.
Opskriften giver 12 stk., og du kan roligt gemme den, for du bliver glad for disse morgenbrød.
Se også disse opskrifter:
Opskrift på hurtige boller
Nemme hurtige boller
Ingredienser
- 3 dl sødmælk
- 2 tsk sukker
- 50 g gær
- 400 g hvedemel
- 50 g havregryn
- 50 g fuldkorns hvedemel
- 1 tsk salt
- 50 g smør - meget blødt
- 1 tsk bageenzymer - kan udelades
Pynt
- Lidt sødmælk
- havregryn
Fremgangsmåde
- Sødmælken lunes til lillefingervarmt, hvilket vil sige omkring 35 grader. Hældes i skålen til din røremaskine, hvor sukker og gær kommes ved. Rør det ud med dejkrogen.
- Imens vejer du hvedemel af i anden skål sammen med havregryn, fuldkorns hvedemel og salt. Bland det sammen, og ælt det derefter ind i dejen ved middel hastighed.
- Meget blødt smør tilsættes, og her kan du eventuelt blødgøre smørret i mikroovnen, men det skal ikke smelte. Røres i dejen, som nu æltes i yderligere cirka fem minutter. Du kan også tilsætte lidt bageenzym, som kan købes i specialbutikker, men du får også fine boller uden.
- Dejen tages derefter ud på køkkenbordet, og deles i 12 nogenlunde lige store stykker. Kom eventuelt lidt mel på bordet, men dejen er altså nem at arbejde med.
- Tril til 12 boller, som sættes på en bageplade med bagepapir.
- Pensl dem med lidt sødmælk og drys med havregryn. Tryk gerne havregrynene ganske let ned i dejen.
- Stil bagepladen med de hurtige boller direkte i en kold ovn, og tænd derefter ovnen på 200 °C varmluft. Sæt pladen nederst i ovnen.
- Bag bollerne i cirka 20 minutter, men den nøjagtige bagetid afhænger af hvor hurtigt og hårdt din ovn varmer. De 20 minutter plejer dog at passe meget godt, og bollerne er færdige når de har farve som på billedet. Du kan klikke her og indstille et nemt minutur med bagetid.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips
De hurtige boller tages ud af ovnen, og nu lader du dem køle lidt af på en rist i 5-10 minutter.
Derefter er de klar til morgenbordet, og bollerne er bedst når de er nybagte. Velbekomme.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
bo nielsen
Hej Holger hvor varm skal ovne være, der er et ikon for pin. Så jeg kan ikke se temperaturen men jeg gætter på 225˚
Hilsen Bo.