Indholdsfortegnelse

Hjemmelavet tærte med asparges - Nem aspargestærte
Ingredienser
- 1 hjemmelavet tærtedej (eller brug en færdigkøbt tærtedej)
- 10 æg
- 2,5 dl fløde
- 1 tsk oregano (tørret)
- salt og friskkværnet peber
- 250 g grønne asparges
- 150 g cherrytomater
- 80 g serrano skinke
Fremgangsmåde
- Start med at lave 1 hjemmelavet tærtedej som i linket ovenfor, og følg opskriften frem til tærten er forbagt i ovnen. Så er du nemlig klar til at komme dette dejlige fyld i. Du kan også bruge en færdigkøbt tærtedej, hvis du mere føler for det.
- Slå 10 æg ud i en skål, og pisk dem sammen med 2,5 dl fløde, 1 tsk oregano, salt og friskkværnet peber.
- 250 g grønne asparges knækkes af ved roden, mens 150 g cherrytomater halveres. 80 g serrano skinke skæres i mindre og mundrette stykker.
- Fordel først de grønne asparges på den forbagte tærtebund, og derefter skinken.
- Hæld så æggemassen forsigtigt over, og sæt de halverede tomater ned i æggemassen, så de er fordelt godt rundt på tærten.
- Bag din tærte med asparges og tomater i den forvarmede ovn ved 185 grader varmluft, hvor den skal have 30 minutter.
- Lad gerne den færdigbagte tærte hvile 15 minutter, inden du begynder at skære i den.
Dine noter
Opskrift på tærte med asparges
Hjemmelavet tærte med asparges og tomater er en virkelig lækker tærte, der er fantastisk som hovedmåltid til aftensmad.
Den lækre aspargestærte laves helt fra bunden med en meget let og sprød tærtedej, som du også får opskriften på, og tærten serveres med en god tomatsalat eller lignende.
Opskriften er fire sultne personer, men bliv bare glad, hvis du har aspargestærte i overskud, for den smager endnu bedre dagen efter. Enten som madpakke eller som endnu et måltid.
Se relaterede opskrifter her:
Note
Den færdige tærte med asparges kan nydes med en lækker salat til.
Aspargestærte er i øvrigt også god kold til en buffet, og den kan sagtens laves dagen før.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Adgang til populær favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode




Jette skriver
Supergod og nem tærte vi er vilde med den
Lilian Nielsen skriver
Jeg vil gerne lave din aspargestærte med serranoskinke. Der skal 10 æg i, synes umiddelbart at det lyder af mange til en form på 24cm. Er det korrekt ??
Venlig hilsen
Lilian Nielsen
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Lillian
Jep - jeg plejer at bruge 10 æg, men du kan muligvis sagtens anvende et par stykker færre.
Alt det bedste
Holger
Lilian skriver
Tak for hurtigt svar. Den skal jeg lave. God onsdag aften😎