Få den bedste opskrift på de sønderjyske herrnhut kager med sirup, der stammer fra Christiansfeld i Sønderjylland. En traditionel julekage.
De sønderjyske herrnhut kager med sirup er traditionelle julekager, der har en stærk forbindelse til brødremenighedsbyen Christiansfeld i Sønderjylland.
Tilbage i 1733 blev Christiansfeld nemlig grundlagt af herrnhutterne, der oprindeligt kom fra Holland. Byen blev anlagt som man kendte det fra brødremenighedsbyen Herrhut i Tyskland.
Og netop derfra havde man opskriften på de fantastiske herrhut kager, som altså i dansk regi har sit udgangspunkt fra Christiansfeld. Og i dag er en traditionel sønderjysk julekage.
Opskrift på herrnhut kager
Sønderjyske herrnhut kager
Ingredienser
- 125 gram sirup
- 125 gram sukker
- 1 æg
- 250 gram hvedemel
- 0,5 teske natron
- 50 gram mandler
- 25 gram brun farin
- 1 spiseske sukat
- 1 spiseske pomeranskal - eller appelsinskal
- 1 citron - skal fra citronen
- 0,5 teske stødte nelliker
- 1 teske kanel
- 1 knivspids peber
Glasur laves af
- flormelis
- mælk
Sådan gør du
- Til de sønderjyske herrnhut kager starter du med at komme sirup i en skål sammen med sukker og æg. Rør det godt sammen med en håndmikser eller i din røremaskine.
- Hvedemel vendes med kanel, nelliker, peber og natron, hvorefter det sigtes i dejen.
- Mandlerne hakkes fint og kommes ved sammen med brunfarin, sukat, pomeranskal og revet citronskal.
- Dejen æltes derefter godt igennem, og vær opmærksom på, at den er klæbrig.
- Nu sættes små kugler på størrelse med en valnød på bageplade med bagepapir, og de trykkes ganske let. Husk at holde lidt afstand mellem herrnhut kagerne, da de flyder lidt ud under bagningen.
- De små sirupskager bages øverst i ovnen ved 225 grader over- og undervarme, hvor de skal have ca. 8 minutter. Bagetiden afhænger af hvor meget dig ovn varmer.
Få tilsendt opskriften på mail
Tips
De færdigbagte herrnhut kager køles helt af.
Derefter dyppes halvdelen af hver kage i lidt glasur, som du laver af flormelis og mælk. Man kan også overtrække dem helt med glasur.
Lad de små sirupskager tørre, hvorefter de kan opbevares i en lufttæt beholder eller kagedåse. Opskriften er lavet af Ellen Jensen.
Se også opskrifter på:
Ditte Jensen
Ang. Opskriften på Herrnhut : Er det lys eller mørk sirup der anvendes ?
Holger Rørby Madsen
Hej Ditte
Brug gerne en lys sirup - men begge kan anvendes.
God bagelyst.
Alt det bedste
Holger