Flødestuvede beder er super lækkert tilbehør til kødretter. I denne opskrift er de gule beder flødestuvet i ovnen og vendt med persille.
Opskriften på flødestuvede beder i ovn er beregnet som tilbehør til fire personer.
Her får du lækkert tilbehør med de sunde og gule beder, der er nemmere at håndteret i køkkenet end de klassiske rødbeder.
Her slipper du nemlig for den røde farve, men har stadig smagen af beder.
Se også mine opskrifter på:
Opskrift på flødestuvede beder
Flødestuvede beder lavet i ovn
Ingredienser
- 500 g gule beder - svarende til ca. 4 stk.
- 0,5 dl vand
- 2 dl fløde
- salt og friskkværnet peber
- 1 håndfuld persille
Fremgangsmåde
- Skær top og bund af de gule beder, og vask dem grundigt under den kolde hane. De skal ikke skrælles.
- Nyd så i øvrigt lige hvor smukke bederne er i strukturen.
- Del dem i mundrette stykker, og læg dem i et ildfast fad.
- Kom vand ved, og giv dem lidt salt og friskkværnet peber.
- Stil dem i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft, hvor de nu bages i 30 minutter.
- Men efter 10 minutter kommer du fløden ved, og lader dem bage videre. Efter 20 minutter vender du dem lige rundt.
- Og efter 30 minutter stikker du i dem, og hvis de er næsten møre, ja så er de færdige. De gule beder må gerne have en smule bid.
- Tag dem ud og læg lidt friskhakket persille over.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Servering
Servér straks til okseculotte eller andre kødretter. De er også gode til langtidsstegt oksefilet.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Holger Rørby Madsen
Tak fordi du bruger opskriften. Kom gerne med din mening om den her.
Lena Kathe Larsen
Kan I ikke være søde at opgive hvor mange kalorie der er i jeres rettter på forhånd tak