Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Sovs › Grøntsagsbearnaise - opskrift på bearnaise med grøntsager

Grøntsagsbearnaise - opskrift på bearnaise med grøntsager

Hjemmelavet grøntsagsbearnaise tager få minutter at lave, og så er den noget sundere end den traditionelle sauce bearnaise, der jo laves af rigelige mængder smør og æggeblommer. Foto: Madensverden.dk. [novashare_inline_content] Sovs og sauce
Hjemmelavet grøntsagsbearnaise tager få minutter at lave, og så er den noget sundere end den traditionelle sauce bearnaise, der jo laves af rigelige mængder smør og æggeblommer. Foto: Madensverden.dk.
Opdateret: 20. juni 2023
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen

Se hvordan du laver en nem grøntsagsbearnaise med estragon, der passer perfekt til en god bøf. Og den er sundere end den normale sauce bearnaise.

Du kan sagtens lave en sundere bearnaisesovs til dine bøffer, og det gør du med denne grøntsagsbearnaise.

Den er lavet på en bund af løg, hvidløg og gulerødder, og kogt til med hvidvinseddike og grønsagsbouillon.

Til sidst blender du den med lidt smør, men der er stadig ikke nær så meget fedt og smør i denne opskrift, som du ellers skal bruge i den almindelige sauce bearnaise.

Og så er grønsagsbearnaisen i øvrigt meget nem at lave, og sovsen skiller ikke, da du ikke bruger æg eller æggeblommer i denne opskrift.

Opskriften er til fire personer.

Ingredienser til grøntsagsbearnaise

2 skalotteløg
2 fed hvidløg
3 gulerødder
1 persillerod
2 spiseskefulde sherryeddike
4 deciliter grøntsagsbouillon (1 terning og fire deciliter vand)
50 gram smør
1 håndfuld friskhakket fransk estragon eller tørret estragon
Salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  1. Skalotteløg snitter du fint, og det samme med hvidløgsfed. Vask gulerødderne og skær dem i små tern. Skær også persilleroden i små tern.
  2. Kom en god slat olienolie i en tykbundet kasserolle, og svits først løg og hvidløg uden det tager farve. Det skal have 2-3 minutter ved middel varme.
  3. Kom så gulerodstern og persillerod ved, og lad det svitse et minut mere.
  4. Kom så sherryeddike ved, og lad det koge en anelse ind. Det lugter lidt surt, men det skal du ikke blive forskrækket over. Det er netop syren til grøntsagsbearnaisen.
  5. Kom så grønsagsbouillon i kasserollen, og lad det nu simre i knap 20 minutter, så gulerødder og persillerod bliver kogt helt møre.
  6. Blend bearnaisen helt fint med en stavblender, og det kan du bare gøre i gryden.
  7. Tag gryden af varmen. Skær smør i små tern, og pisk smørret ind i saucen, og nu må du ikke varme grøntsagsbearnaisen op igen.
  8. Smag den til med salt og friskkværnet peber, og tilsæt friskhakket fransk estragon. Eller den tørre udgave.

Jo jo, der er stadig en smule smør i denne grøntsagsbearnaise, men den er stadig langt sundere end den klassiske sauce bearnaise.

Og du bliver overrasket over hvor godt denne bearnaisesovs på bund af grønsager smager.

Server den til oksefilet, culotte eller bare en velstegt ribeye.

Er konsistensen for tyk, kan du tilsætte lidt mere vand, og er den for tynd inden du kommer smørret i, kan du med fordel koge den lidt længere ind.

Relaterede opskrifter er på sauce hollandaise og sauce bearnaise. To skønne sovse.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".