Indhold
Forloren and
Ingredienser
- 1 svinemørbrad (afpudset og åbnet)
- salt og friskkværnet peber
- 0,5 æble (i tynde både)
- 10 svesker (uden sten)
- smør (til stegning)
- 3 dl hønsebouillon
- 1 dl fløde
- 2 spsk gastrik (eller eddike)
- 1 spsk majsstivelse (udført i en smule koldt vand)
Fremgangsmåde
- 1 svinemørbrad afpudses for sølvsene og fedt. Skæres derefter op på langs og foldes ud. Læg en frysepose over og bank kødet let.
- Krydr med salt og friskkværnet peber. Skær 0,5 æble i tynde både. Læg en række tynde æblebåde og 10 svesker ned langs midten på langs.
- Fold mørbraden sammen til en forloren and, og luk den med kødnåle eller bind den med bomuldssnor.
- Brun kødet i lidt smør i en stegegryde, og den fyldte mørbrad med svesker brunes på begge sider.
- Tilsæt 3 dl hønsebouillon, og lad svinemørbraden simre under låg i ca. 9 minutter.
- Vend derefter mørbraden om, læg låg på og lad kødet simre færdig i 9 minutter på den anden side.
- Tag kødet op og læg det på et skærebræt.
- Kog skyen op. Tilsæt 1 dl fløde og 2 spsk gastrik, og jævn med 1 spsk majsstivelse, der er udrørt i lidt koldt vand. Smag til med salt og peber, men sovsen er formentlig saltet tilstrækkeligt.
Opskrift på forloren and
Forloren and er en såkaldt snyderet, som vi også kender det forloren hare og andre danske retter.
Retten har altså intet med and at gøre, men i stedet er der tale om en svinemørbrad, der fyldes med svesker og æble.
Man kunne altså også kalde retten for mørbrad fyldt med svesker, og det er her inspirationen fra andestegen kommer ind.
For svinemørbraden fyldes altså med svesker og æble, præcis som når du tilbereder den klassiske and.
Det er både en hurtig og velsmagende ret, og sovsen skal du også glæde dig til. Opskriften er beregnet til fire personer.
Se flere opskrifter:
Serveringsforslag
Forloren and skæres ud i passende skiver, og serveres med den lækre sovs, brunede kartofler og rødkålssalat.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode




Comments
No Comments