Indhold
Farsbrød i airfryer
Ingredienser
- 500 g hakket svinekød
- salt og friskkværnet peber
- 1 tsk løgpulver
- 50 g rasp
- 1 spsk hvedemel
- 1 terning hønsebouillon (rørt ud i 1 dl. kogende vand)
- 1 dl mælk
- 125 g bacon (i skiver)
- 3 dl mælk (kommes i bunden af din Airfryer)
- 3 dl vand (kommes i bunden af din Airfryer)
- 300 g kartofler (i mindre stykker)
- 300 g gulerødder (i mindre stykker)
- 2 spsk olivenolie
- salt og friskkværnet peber
- 200 g rosenkål (i kvarte)
- 1 dl madlavningsfløde
- 2 tsk ribsgele
- 1 spsk engelsk sauce
- salt og friskkværnet peber
- 1 spsk majsstivelse (udrørt i lidt koldt vand)
- sovsekulør
Fremgangsmåde
- Til farsbrød i airfryer starter du med, at røre farsen sammen til farsbrødet sammen. Kom 500 g hakket svinekød i en skål, og rør det med salt og friskkværnet peber. Rør derefter 1 tsk løgpulver, 50 g rasp, 1 spsk hvedemel, 1 terning hønsebouillon og 1 dl mælk i farsen.
- Form det til et lidt aflangt farsbrød, og læg 125 g bacon i skiver omkring det. Læg også gerne den sidste skive bacon på langs, så det holder det sammen den vej. Sørg for, at baconskiverne foldes ind under farsbrødet.
- Læg farsbrødet på risten i din airfryer, og hæld 3 dl mælk og 3 dl vand ned i bunden/skuffen.
- 300 g kartofler og 300 g gulerødder gøres klar og vendes med 2 spsk olivenolie, salt og friskkværnet peber. Fordeles rundt om farsbrødet.
- Giv det nu 30 minutter ved 180 grader.
- Tag derefter farsbrødet op og læg til side. Vend 200 g rosenkål sammen med de stegte kartofler og gulerødder, og skub det ud til siderne, så farsbrødet kan lægges tilbage i airfryeren, men nu med bunden opad.
- Steg det færdige i yderligere 15 minutter ved 180 grader.
- Tag farsbrød med bacon og grøntsager op, og hæld skyen i bunden i en gryde. Koges op sammen med lidt 1 dl madlavningsfløde (eller alm. fløde), og smages til med 2 tsk ribsgele, 1 spsk engelsk sauce, salt og friskkværnet peber. Jævnes med 1 spsk majsstivelse, der er udrørt i en smule koldt vand. Tilsæt også gerne lidt sovsekulør.
Opskrift på farsbrød i airfryer
Farsbrød i airfryer er en skøn ret til aftensmad, hvor du laver både farsbrød og grøntsager i airfryeren.
I bunden kommes væde, som du bruger til sovs, og på den måde kan du altså nemt tilberede farsbrødet, der også er kendt som en forloren hare.
Jeg plejer at bruge svinekød til opskriften, men du kan også anvende en blanding af hakket kalv og svin.
Jeg kan godt lide grøntsagerne, der består af kartofler, gulerødder og rosenkål, er godt stegt af, men pas på ikke at skære dem ud i alt for små stykker. Husk, at de skal have ca. 45 minutter i airfryeren.
Du kan i øvrigt også udelukkende bruge kartofler, hvis du synes det, og opskriften er beregnet til fire personer. Her har jeg anvendt en Philips airfryer XXL.
Se også mine opskrifter på:
Noter
Sådan laver du farsbrød i airfryer. Nu er retten klar til servering, hvor farsbrødet skæres i passende skiver og serveres sammen med grøntsagerne og den lækre sovs.

Du kan med fordele lade kødet hvile 10 minutter inden udskæring.
Jeg plejer også at servere en god spidskålssalat til.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode




Joyce Dige skriver
Hvorfor kan man ikke holde på opskriften mere, så den ikke forsvinder fra mobilen hvert andet øjeblik?
med venlig hilsen
Joyce Dige
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Joyce
Tak for din besked, og det lyder mærkeligt. Hvad er det præcist der sker hos dig?
Så skal jeg nok hurtigt få det fikset, for selvfølgelig skal det virke.
Alt det bedste
Holger
Henning S. skriver
Har fulgt din opskrift til punkt og prikke. men farsbrødet skulle have 15 min mere for at komme op 75 grader som centrumtemperatur og rosenkålene skulle have ca. 20 min. mere. Mit bud er, at rosenkålene skulle have været i sammen med de øvrige grøntsager. Smagen: Ganske fortrinlig!!!
vh Henning S
gunnerplesner skriver
Jeg er megaglad,når jeg kan printe opskrifter Og tak for det.
susanne skriver
det er vidunderligt at kunne printe en opskrift ud. Jeg kan ovenikøbet få den både på dansk og italiensk ( bor i Italien)
Kirsten skriver
Hvilken airfryer vil du anbefale?
Birte Voss skriver
Det ser lækkert ud. Vi skal købe en airfreyer, hvilken model bruger du.
Venlig hilsen
Birte Voss
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Birte
Airfryeren er en fin maskine til mange ting, men det er ikke alt, det giver mening at lave i den. Der findes mange gode modeller på markedet, så det afhænger lidt af ens behov.
Personligt er jeg glad for min Philips XXL Airfryer, der blandt andet kan rumme en mindre kylling. Og dette er ikke en reklame, men blot den jeg synes fungerer bedst 🙂
Men kig dig omkring - og god fornøjelse.
Alt det bedste
Holger
Birte Voss skriver
Tusind tak for svar. 😉
Hanne Langebæk skriver
Jeg købte Holms Airfryer på bud i Coop 6,5 l den er god til mad for 2 personer, og den kostede under 1000kr