Den du ved nok kage er en af de mest populære kager i Danmark, og det forstår man godt når man har smagt denne udgave med kaffe og lækker kokosglasur.
Jeg plejer at bage den med kærnemælk, som jeg synes bare giver en bedre kage, der er mere svampet, men også med en bedre holdbarhed.
Så det vil jeg anbefale dig, men kærnemælken kan sagtens erstattes med samme mængde almindelig mælk.
Opskriften giver en kage til mindst 8 personer, og den laves i en mindre bradepande på ca. 25 gange 20 centimeter. Vil du bage kagen i en stor bradepande, skal du fordoble mængden.
Se også disse opskrifter:
Opskrift
Den du ved nok kage
Ingredienser
- 250 g bagesukker - eller alm. sukker
- 2 æg
- 225 g hvedemel
- 25 g kakao
- 8 g bagepulver
- 12 g vaniljesukker
- 150 g kærnemælk - svarende ca. til 1,5 deciliter
- 150 g smør
Kokosglasur
- 175 g flormelis
- 15 g kakao
- 10 g vaniljesukker
- 100 g smør
- 75 g kokosmel
- 20 g kaffe - kold
Fremgangsmåde
- Forvarm ovnen til 200 grader almindelig over- og undervarme.
- Kom bagesukker og de æg i skålen til røremaskinen. Sæt piskeriset på og pisk æggemassen til en lys masse. Det tager mindst fem minutter ved en høj hastighed. Du kan også bruge en alm. elpisker.
- I en anden skål vejes hvedemel af sammen med kakao, bagepulver og vaniljesukker.
- Melblandingen sigtes ned i den færdigpiskede æggemasse, og vendes forsigtigt rundt. Brug gerne en dejskraber til det, og her må du altså ikke piske.
- Smørret smeltes og røres gradvist i dejen sammen med kærnemælk. Vend dejen rundt med forsigtighed indtil der er ikke er klumper af mel tilbage i dejen.
- Den du ved nok kage kan enten bages i et ovnfast fad på cirka 25 gange 20 centimeter eller i springform med en diameter på 25 centimeter. Afhængig af hvor høj du ønsker kagen.
- Beklæd fadet med bagepapir eller smør springformen grundigt, og fordel dejen jævnt.
- Stilles ind i ovnen, og her skal din den du ved nok kage have cirka 30 minutter. Prik i den for at sikre, at kagen er gennembagt, men en halv time plejer altså at passe fint.
- Tag chokoladekagen ud af ovnen og lad den køle en smule af.
- Imens laver du kokosglasur ved at veje alle ingredienserne til glasuren af i en gryde.
- Koges op og småkoger derefter et minuts tid. Kokosglasuren røres jævn.
- Fordel forsigtigt kokosglasuren over din chokoladekage, og lad den nu hvile en lille times tid. Så når kagen at sætte sig ordentligt.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips
Det er vigtigt, at den færdige "den du ved nok kage" får lov til at sætte sig inden den skæres ud og nydes.
Så lav gerne kagen i god tid, og lad den køle af.
Chokoladekagen med kokos er i øvrigt fin at fryse ned til senere brug.
Se også: Guf guf kage
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Heidi Trasborg Aureld
Hej
Kan man ikke bruge sødmælk i stedet for kærnemælk?
Hilsen Heidi
Holger Rørby Madsen
Hej Heidi
Det kan du tro - det kan du sagtens.
Kærnemælken giver blandt andet lidt bedre holdbarhed, men sådan en kage er jo alligevel hurtigt væk 🙂
BH Holger
Hanne Langebæk
Altid lækker 😘👍🏼
Jolanda
Yummi yummi. Den er vel nok god.
Bára
Bedste kage
Lotte Juhl Bebelottl
Hvis man nu er løbet tør for flormelis, kan man så bruge almindelig sukker til toppingen?
Tak for mange gode opskrifter
Venlig hilsen Lotte
Helene
Kan man lave kagen dagen før?
Holger Rørby Madsen
Hej Helene
Det kan du sagtens - og det bliver den bestemt ikke dårligere af 🙂
God bagelyst.
Alt det bedste
Holger
Jane Stormes
Hvordan måler jeg 8 gr bagepulver af 🥴
Holger Rørby Madsen
Hej Jane
Hvis din vægt ikke kan måle det præcist (det er ikke vægte der desværre kan det), så svarer det til en teskefuld med top 🙂
Alt det bedste
Holger
Lone Mathilde Marie Jørgensen
Jeg skal have gæster I pinse og vil bruge din lækre kage som dessert. Skære den ud i små klodser og servere is og lidt frisk frugt til. Det bliver altså godt. Vi får rigtig dejlig pinse vejr her I det nordjyske 🌞🌞🌞
Kristina
Kan man bruge tykmælk eller ymer i stedet for kærnemælk og bruge havregryn i stedet for kokosmel og er mængden det samme.
Kirsten
Hej fra den anden side af kloden, nemligt Quadra Island, BC.
Desværre blev kagen ikke hvad jeg havde håbet. Jeg bruger vægt til alt jeg bager, så målene var korrekte. Nyt bagepulver, med 2 års gammel kage mel, sigtet. Bagt på 200c, testet efter 30 min, var stadig rå i midten, gav den 10 minutter mere. Nu var kagen i springform høj i midten og brændt.
Da jeg tog den ud blev kagen circa 2 cm høj i siderne og 4 cm i midten(højen). Den er tør og krummet.
Hvad mon jeg har gjort forkert?
Tine
Kan man mon erstatte kærnemælk ned Youghurt ? Neutral selvfølgelig
Mona Danielsen
Kan man bruge havregryn i stedet for kokos