Den bedste croissant opskrift, så nemt selv kan bage de vidunderlige croissanter. Opskriften giver 10 croissanter til morgenbordet.
Du skal prøve denne nemme croissant opskrift, så du får friske croissanter.
Det er rimeligt nemt at gå til, og det godt tip er, at lave dejen aftenen før du skal bruge den.
Hævetiden er sat til to timer, for det giver et godt resultat, men lidt mindre kan også gøre det.
Opskriften giver 10 nybagte croissanter.
Se flere opskrifter:
Opskrift på croissant
Croissant opskrift
Ingredienser
- 2 deciliter vand - koldt
- 20 gram gær
- 30 gram sukker
- 275 gram hvedemel
- 1 teskefuld salt
- 175 gram smør - koldt smør til udrulning
- 2 pasteuriserede æggeblommer
- 2 spiseskefulde vand
- 1 nip salt
Sådan gør du
- Find røremaskinen frem, og rør gæren ud i det kolde vand.
- Bland hvedemel, sukker og salt, og ælt det gradvist ind i croissantdejen. Det skal ælte cirka 10 minutter ved middel hastighed.
- Tag dejen ud på et meldrysset bord. Træk dejen lidt lang og fold den sammen. Gentag en gang mere.
- Læg dejen i en skål, overdæk med husholdningsfilm og stil den i køleskabet til dagen efter. Eller i hvert fald mindst tre timer.
- Rul den kolde dej ud til en rektangel på cirka 20 x 50 centimeter.
- Skær det kolde smør i skiver, og læg smørskiverne på to tredjedele af dejen. Se billedet længere nede.
- Fold nu tredjedelen uden smør ind halvdelen af smørret - og derefter den sidste tredjedel ind over denne. Husk under hele indrulningen af smør at have godt med hvedemel på bordet (indgår ikke i opskriften)!! Hænger croissantdejen fast i bordet, ja så risikerer den at blive ødelagt. Så det er vigtigt.
- Rul nu firkanten ud igen på den lange led, så du får et rektangel på cirka 30 x 60 centimeter. Fold den derefter sammen på samme måde, en tredjedel ind over midten, og den sidste tredjedel ind over denne. Fortsæt på samme måde TO gange mere!
- Du kan med fordel lægge dejen i køleskabet i 20 minutter mellem hver udrulning for at holde dejen kølig.
- Rul nu croissantdejen ud til 30 x 60 centimeter, og med en skarp kniv skærer du den ud i 10 trekanter.
- Rul dem forsigtigt sammen fra den brede ende, og slut med at folde spidsen ind under croissanten.
- Stil croissanterne på en bageplade beklædt med bagepapir. Lad dem nu hæve i to timer, hvor du sætter en bageplade omvendt ovnpå, så der er lukket af. Du kan også overdække med husholdningsfilm for at holde på fugten i dejen, men du risikerer at dejen klæber lidt fast til dejen.
- Pensl hver croissant med æg, vand og salt, og bag dem midt i en forvarmet ovn ved 225 grader varmluft.
- Croissanter skal bages i cirka 15 minutter.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Note
Tag dem ud af ovnen, og lad dem nu hvile/afkøle i 15 minutter inden de spises.
Note om bagning af croissant: Hvis du har meget tid, kan du med fordel lægge dejen i køleskabet i 20 minutter efter hver gang indrulning med smør. Men det er ikke strengt nødvendigt.
Her finder du mange flere opskrifter på brød.
Kim
Hvordan skærer man den bedst ud til 10 lige store trekanter?
William
Kan croissanterne fryses? Fx. efter de er udrullet og “formet”.
Holger Rørby Madsen
Hej William
Ja, du kan sagtens fryse de udrullede croissanter. Tø dem helt op igen før bagning.
God bagelyst.
Bedste hilsner
Holger