Her får du min bedste opskrift på en cremet græskarsuppe. Suppe med græskar er både nem og hurtig at lave, og opskriften er med billeder.
Cremet græskarsuppe er en lækker efterårsret med de gode, danske græskar, som der blandt andet bliver produceret tonsvis af på Samsø, men også andre steder i landet.
Græskarsuppen er nem at lave, og den er fremragende som forret, men er bestemt også en god hovedret.
Du skal i øvrigt ikke skrælle græskarret, fordi skrællen er med til at give græskarsuppen den flotte farve.
Er der mørke pletter eller andet snavs på græskarret, skæres disse blot fra. Husk at skylle græskarret!
Opskriften på suppe med græskar er beregnet til fire personer.
Se også de populære opskrifter på:
Opskrift på klassisk græskarsuppe
Græskarsuppe - Nem opskrift på cremet suppe med græskar
Ingredienser
- 1 stort løg
- 2 fed hvidløg
- 1 lille hokkaido græskar
- 1 bagekartoffel
- 1 l hønsefond - evt. 1 liter vand og to bouillonterninger
- Lidt chili - tørret
- 1 dl piskefløde
- salt og friskkværnet peber
Topping
- 1 æble
- 50 g græskarkerner
- 1 bundt purløg
Fremgangsmåde
- Løg og hvidløg pilles og snittes fint, hvorefter de svitses ved middel varme i lidt olivenolie. De skal ikke tage farve.
- Flæk græskarret på midten, og del den derefter endnu en gang. Skrab kerner og den bløde midte ud, og skær derefter græskarret i mindre tern.
- Bagekartoflen skrælles og skæres derefter også i mindre tern.
- Kom græskar og kartoffeltern i gryden, og lad det svitse et par minutter.
- Tilsæt så hønsefond og lidt tørret chili - du kan jo selv styre hvor stærk du ønsker suppen. Kom også lidt salt og peber i, og lad nu græskarsuppen koge i 20 minutter under låg.
- I mellemtiden gør du din topping til græskarsuppen klar. Æblet snittes i små tern, græskarnerne ristes let på en pande, og purløg hakkes fint.
- Når græskarstykker og kartoffel er kogt møre efter 20 minutter, skal du blende suppen. Du kan bare gøre det med en stavblender i gryden. men sørg for at den er blendet fint.
- Kom fløden ved, varm op og smag suppen til med salt og friskkværnet peber.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Servering
Anret din græskarsuppe i små skåle eller dybe tallerkner, og pynt med æbletern, ristede græskarkerner og purløg.
Suppen kan med fordel nydes sammen med et stykke hjemmebagt ciabattabrød.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Chris1130
Fantastisk god opskrift, Holger. Jeg tænkte på, om man - udover en bagekartoffel - også kunne bruge en eller to (afhængig af størrelse) gulerødder, som jo også har den samme, flotte farve som græskaren?
Holger Rørby Madsen
Hejsa
Det kan du godt, men kartoflen indeholder stivelse, der jævner suppen lidt 🙂
BH Holger
Amanda Vaupell Christensen
Mega lækkert, det tog lidt tid at lave den god da jeg ikke laver suppe normalt. Men lækker vil dog sige der mangler lidt mere hvidløg, og puttede forårsløg i det smagte lækkert da det blendes.
Holger Rørby Madsen
Hej Amanda
Tak for feedback - det er jeg glad for at høre.
Og god ide med mere hvidløg og forårsløg.
Alt det bedste
Holger
Anneli Erichsen
Kan man putte paprika i ,i stedet for chili?
Søren
Kan det passe at skrællen også spises?
H.
Dette er en fantastisk suppe! Jeg lavede den sidste år, og skal til at lave den igen i år. Tusind tak for delingen af opskriften, den er en af mine yndlings.
Helle
Er virkelig begejstret for den her suppe!
Har før smagt hokkaido-suppe uden den store succes. Syntes det var kedeligt og manglede smag.
Men havde lyst til at prøve at lave det selv og jeg faldt over din opskrift.
Udover at være uhyrlig nem at lave, er den virkelig også velsmagende og lækker! Jeg toppede den op med let-syrligt æble i små tern, ristede græskarkerner og lidt sprødt bacon. Det var virkelig et hit!
Eneste bemærkning:
1 dl fond/bouillon er lige i underkanten - jeg tror jeg brugte 6-7 dl. Jeg synes den linie i opskriften er lidt misvisende - havde heldigvis lavet godt med bouillon, så jeg løbende kunne hælde lidt mere i.
Jeg nøjedes med at grov-blende suppen inden jeg puttede fløde i.
Nom nom - den skal snart laves igen!
Madensverden.dk
Hej Helle
Og mange tak for de rosende ord. Og du har da helt ret med hensyn til mængden af fond. Fejlen er min, da der skulle stå 1 LITER - og ikke deciliter 🙁
En tanketorsk.
Det har jeg nu rettet, og mange tak fordi du lige fandt den.
De bedste hilsner
Holger
Madensverden.dk