Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Råvareguide › Citronmelisse

Citronmelisse (fakta, viden og opskrifter)

Billede med citronmelisse. [novashare_inline_content] Råvareguide
Citronmelissens blade er dunede med en dejlig duft. Den har været brugt som medicinsk plante siden oldtiden, og skulle både virke på herpes og søvnløshed. Foto: iStock.com.
Opdateret: 28. oktober 2025
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
Indhold
  • Anvendelse
  • Næringsindhold
  • God mod myg og søvnbesvær
  • Sæson

Citronmelisse er en hårdfør plante. Den breder sig af hjertets lyst i haven og kan overleve i op til 20 år. Måske derfor mange have-ejere betragter den som ukrudt?

Men det er synd, for citronmelisse har en dejlig smag og duft - og så kan den bruges til stort set alt.

Citronmelisse tilhører læbeblomstfamilien, og stammer fra Sydeuropa. Det botaniske navn er melissa officinalis.

Melissa betyder bi, og der er en grund til, at planten har fået netop dette navn: Bier elsker citronmelissens blomster.

Vi andre tobenede sætter pris på bladenes citrus-agtige smag og duft.

Anvendelse

Mange kender citronmelissens blade fra kander med postevand, som trækker smag ud af bladene.

Samtidig er det en smuk måde at servere vand på. Men citronmelisse er så meget andet end pynt:

Bladene kan stort set erstatte den dyrere citrongræs i alle opskrifter. De skal i retten til allersidst, da deres smag overdøves, hvis de simrer i en ret.

Salater med små citronmelisseblade får en naturlig citrussmag og duft. Det samme gør dressinger og hjemmelavede krydderolier.

Hak bladene og krydr din sauce til fisk eller læg dem ved fisken de sidste minutter, når den dampes.

Lav te af de friske blade: Kom ca. ti blade i en kop, hæld kogende vand over og lad dem trække i fem-syv minutter.

Du kan også bruge bladene i en hjemmelavet kryddersnaps.

Brug bladene og blomsterne som spiseligt pynt på lagkager, trifli og andre desserter.

Du kan blende bladene og bruge dem i sorbet og vaniljeis.

Næringsindhold

Udover at være rige på C-vitaminer indeholder planten olier og syrer, som skulle have en række helbredsmæssige fordele.

Her er energifordelingen for 100 gram frisk citronmelisse ifølge Frida Fooddata.dk.

Energi: 481 kJ / 115 kalorier
Proteiner: 1,8 gram
Kulhydrat: 25 gram
Fedt: 0,5 gram

God mod myg og søvnbesvær

I det gamle Rom blev citronmelissen brugt som lægemiddel både som smertestillende og til at hele sår.

Munke i middelalderen lavede te af bladene og gav den som middel mod det, de kaldte nedtrykthed, men som formentlig har været depressioner.

Og der er noget ved den ældgamle medicin, som stemmer.

Citronmelisse indeholder de æteriske olier, citronellal, der virker beroligende. Derfor skulle bladenes olie være en god hjælp mod søvnløshed.

Der er også studier, som viser, at citronmelisse kan dæmpe herpesudbrud og beskytte sår mod bakterier.

Du kan for eksempel blande vaseline med stødte blade og smøre det på sår og forkølelsessår, men det virker også indefra ved at spise bladene.

Hvor bier elsker citronmelisse, så hader myg duften. En stor plante nær havebordet skulle kunne holde myg på afstand.

Det siges også, at bladene kan dulme kløen fra et myggestik.

Sæson

Citronmelissen står flot med blade i mange af årets måneder, men bladene er bedst, før planten blomstrer.

Derfor vil maj og juni være de bedste måneder at bruge bladene i.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".