Indhold
Blåbærcrumble
Ingredienser
- 150 g smør (koldt)
- 200 g hvedemel
- 150 g rørsukker
- 2 tsk vaniljesukker
- 50 g havregryn
- 1 æg
- 300 g blåbær
- 2 spsk rørsukker
- 1 tsk vaniljesukker
Fremgangsmåde
- Tænd din ovn på 200 grader varmluft.
- Smør et ildfast fad med smør. Et fad på ca. 24 gange 24 centimeter passer fint.
- Skær 150 g smør i(koldt) tern og kom det i en skål med 200 g hvedemel. Smuldr smørret ud i melet.
- Kom 150 g rørsukker, 2 tsk vaniljesukker, 50 g havregryn og 1 æg i. Smuldr det igen sammen, men så din crumble fortsat er porøs og luftig.
- Fordel cirka to tredjedele af crumbledejen i det smurte fad. Tryk ganske let crumbledejen til.
- Fordel derefter 300 g blåbær på crumbledejen, og drys med 2 spsk rørsukker og 1 tsk vaniljesukker.
- Fordel så den sidste del af crumbledejen jævnt over bærrene.
- Bag din blåbærcrumble midt i ovnen ved 200 grader varmluft, hvor kagen skal have ca. 20 minutter. Måske et par minutter mere, så den er flot og gylden på toppen.
Opskrift på blåbærcrumble
Jeg elsker blåbærcrumble, og det skyldes, at kagen er en perfekt blanding mellem den sprøde crumble og så de både søde og bløde blåbær.
Samtidig er en crumblekage med blåbær meget nem at lave, og du kan såmænd enten bruge friske eller frosne bær til kagen.
I forhold til havregryn plejer jeg at anvende de grovvalsede havregryn, men finvalsede er skam også fine.
I denne opskrift er der rigeligt til mindst seks personer, og du kan roligt glæde dig til en helt vidunderlig blåbærkage.
Se også mine opskrifter på:
Noter
Den færdigbagte blåbærcrumble serveres lun med enten letpisket flødeskum eller en creme fraiche.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode





Malene skriver
Når jeg læser opskriften igennem, ser det for mig ud til at man sagtens kan lave den nogle timer før den skal bruges og så bage den så det passer med at den er lun når den skal spises?
Holger Rørby Madsen skriver
Hej Malene
Jep - det kan du sagtens, men sæt den på køl indtil du bager den 🙂
Alt det bedste
Holger
Jan skriver
Det ser sgu da godt ud, den må prøves