Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Opskrifter › Aftensmad › Stegetid på and

Stegetid på and og andesteg (vægt og tid i ovn)

billederesultat for stegetid på and og andesteg [novashare_inline_content] Aftensmad
Den præcise stegetid på and afhænger selvfølgelig af andens størrelse. Men med denne oversigt finder du nemt den konkrete stegetid. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 23. december 2023
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
Gå til opskrift

Den præcise stegetid på and afhænger først og fremmest af andens størrelse. Med denne oversigt kan du nemt se, hvor længe anden cirka skal stege i ovnen.

Jeg steger and ved 160 grader varmluft og regner som tommelfingerregel med cirka 30 minutters stegetid pr. halve kilo.

Stegetiden er dog vejledende. Brug altid et stegetermometer til sidst, for det er kernetemperaturen - og ikke tiden alene - der afgør, hvornår anden er færdig.

Stegetid på and og andesteg (vægt og tid i ovn)

Din mening tæller

Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem

4.8 fra 459 stemmer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab
Bliv medlem
Allerede medlem? Log ind
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
Forb. tid: 15 minutter min
Tilb. tid: 3 timer t
Samlet tid: 3 timer t 15 minutter min
Her finder du den perfekte stegetid på and. En oversigt over hvor længe anden skal steges ud fra hvor stor din and og andesteg er.
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 1 and (på ca. 3 kilo)
  • 1 stort æble (skåret i både)
  • 150 g svesker (eller mere)
  • salt

Fremgangsmåde
 

  1. Forvarm din ovn til 160 grader varmluft.
  2. Klargør 1 and, fjern eventuel pose med indmad, og dup anden grundigt tør med køkkenrulle. Salt den indvendigt. Anden skal ikke skylles under vandhanen.
  3. Fyld anden op med 1 stort æble 150 g svesker eller mere, og du kan også komme nogle appelsinbåde i, hvis du synes det.
  4. Luk anden med en kødnål, så fyldet ikke falder ud under stegningen.
  5. Smør eventuelt anden med lidt olie, og gnid derefter anden grundigt med salt.
  6. Din andesteg lægges på en rist, der igen lægges ovenpå en bradepande, så du kan opfange skyen til en andesovs.
  7. Kom vand i bradepanden, så du har 2-3 centimeter vand i bunden af fadet/bradepanden.
  8. Stil anden i ovnen med brystet nedad, og nu skal den have i alt tre timer. Men efter en time vendes anden om, så den steges færdig i de sidste to timer med brystkødet opad!
  9. Undervejs er det en god idé at hælde skyen op i en gryde og derefter komme lidt nyt vand i fadet, hvorefter anden steges videre. Gør det gerne ca. halvvejs.
  10. Er skindet ikke helt sprødt til sidst, kan anden få ganske kort tid under grillen. Hold godt øje, da skindet hurtigt kan blive for mørkt.
  11. Mål kernetemperaturen med et stegetermometer. Jeg går efter 75 grader og måler i den tykkeste del af brystet og inderst i låret uden at ramme knoglen. Det er kernetemperaturen, der afgør, hvornår anden er færdig - ikke tiden alene.

Næringsindhold

Kalorier330kcal
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Er du allerede medlem?
Log ind her

Video

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Opskrift og stegetid på and

Hvad er den rigtige stegetid på and?

Det er naturligvis godt at vide, inden anden kommer i ovnen, og vægten giver en god rettesnor.

En and på cirka tre kilo skal som udgangspunkt have omkring tre timer ved 160 grader varmluft.

Info om stegetiden

Stegetiden afhænger selvfølgelig af størrelsen på anden, og derfor følger her en god tommelfingerregel om stegning af and.

Stegetiden er den samme, hvad enten det er i ovn eller grill - når blot du holder den samme stegetemperatur. I grillen er det ved indirekte varme.

Og det bedste resultat får du når du steger anden ved 160 grader varmluft, hvilket disse stegetider er beregnet på.

Husk dog, at ænder med samme vægt ikke nødvendigvis bliver færdige på præcis samme tidspunkt. Derfor skal kernetemperaturen altid bruges som den endelige kontrol.

Stegetider på en and

Her er mine vejledende stegetider ved 160 grader varmluft:

En and på 2 kilo skal steges i cirka 2 timer

En and på 2,5 kilo skal steges i cirka 2,5 timer

En and på 3 kilo skal steges i cirka 3 timer

En and på 3,5 kilo skal steges i cirka 3,5 timer

En and på 4 kilo skal steges i 4 timer

Stegetiden på and er nemlig cirka 30 minutter pr. halve kilo.

Har du to ænder i ovnen på samme tid, skal du som udgangspunkt regne med nogenlunde samme stegetid som med én and, hvis der er god plads omkring dem og god luftcirkulation.

De kan dog have brug for lidt længere tid, og de to ænder bliver ikke nødvendigvis færdige samtidig. Kontrollér derfor kernetemperaturen i begge.

Fyld i anden

Og så skal du fylde anden med svesker og æblebåde, så du får det mest saftige andekød.

Skær gumpen af anden, og luk hullet med en kødnål.

Jeg plejer blot at salte anden med et par spiseskefulde salt og intet andet. Så det er ikke nødvendigt at krydre med andet.

Sprødt skind

Hvis skindet ikke er helt sprødt, når anden er færdigstegt, kan du give den ganske kort tid under grillen.

Hold hele tiden øje med anden, for skindet kan hurtigt blive for mørkt.

Et ekstra tip er at prikke små huller i skindet på bryst og lår med en tandstikker eller kødnål. Prik kun gennem skind og fedtlag - ikke ned i selve kødet.

Så kan noget af fedtet lettere smelte fra under stegningen.

Se også min guide til sprødt andeskind.

Kernetemperatur

Jeg går efter en kernetemperatur på 75 grader i den færdigstegte and.

Brug et stegetermometer, og mål gerne flere steder. Mål i den tykkeste del af brystet og inderst i låret uden at ramme knoglen.

Kernetemperaturen er vigtigere end den beregnede stegetid. Er anden færdig før tiden i tabellen, skal den derfor ikke blive i ovnen alene for at nå det beregnede antal timer.

Stegeskyen kan bruges til en klassisk andesovs.

Tips

Du kan lægge rodfrugter i mindre tern i bradepanden med vand.

Lidt løg er også godt og giver ekstra smag til stegeskyen.

Andestegen kan desuden laves i god tid. Parter anden, læg stykkerne i et fad og opbevar dem på køl, indtil de skal varmes.

Se min guide til genopvarmning af andesteg, hvor du samtidig kan få skindet sprødt igen.

Til den klassiske andesteg passer brunede kartofler og gammeldags rødkål perfekt.

Udskæring af and

I videoen her kan du se, hvordan du nemt parterer og udskærer en andesteg.

Ofte stillede spørgsmål

Hvor længe skal en and på 3 kg stege?

En and på tre kilo skal som udgangspunkt have cirka tre timer ved 160 grader varmluft. Kontrollér altid kernetemperaturen til sidst.

Hvor længe skal en and på 3,5 kg stege?

Regn med cirka tre en halv time ved 160 grader varmluft. Tiden er vejledende, så brug et stegetermometer.

Hvor længe skal en and på 4 kg stege?

En and på fire kilo skal som udgangspunkt stege cirka fire timer ved 160 grader varmluft.

Hvad skal kernetemperaturen være i en and?

Jeg går efter 75 grader. Mål både i den tykkeste del af brystet og inderst i låret uden at ramme knoglen.

Skal anden steges med brystet op eller ned?

Jeg starter med brystet nedad. En and på cirka tre kilo får en time med brystet nedad og steges derefter færdig med brystet opad.

Hvor lang tid skal to ænder have?

Stegetiden er som udgangspunkt omtrent den samme som for én and, hvis der er god plads og luftcirkulation i ovnen. Kontrollér begge ænder med stegetermometer.

Skal man skylle en and inden stegning?

Nej. Dup anden tør med køkkenrulle i stedet. Råt fjerkræ bør ikke skylles under vandhanen, da stænk kan sprede bakterier rundt i køkkenet.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Kommentarer

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Tina Kokborg Dyrlund skriver

    december 24, 2025 at 9:58 am

    5 stars
    Helt perfekt

    Besvar
  2. carina thomsen skriver

    december 23, 2025 at 9:23 pm

    Hej mange tak for dine mange gode opskrifter.
    Du skriver 160 grader varmluft. Min and på 3,5 kg havde en kærnetemp på 75 grader efter 2 timer. Er det så ikke lige hurtigt nok? Er bekymret for den bliver sej når den har fået så kort tid? Den skal varmes op dagen efter. Kan man her rede noget hvis den er blevet for tør?

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      december 24, 2025 at 6:31 am

      Hej Carina
      Tak fordi du skriver, og jeg tror ikke du skal være nervøs. Jeg har brugt denne metode gennem en del år og med forskellige slags ænder. Det er altid blevet godt, selvom der selvfølgelig er forskel på kvaliteten af andekødet. Så jeg holder mig ret slavisk til de metoden og de 3 timer.
      Jeg steger gerne anden dagen før, stiller den på køl, og pensler den med andefedt inden opvarming. Det er altid godt.
      Jeg er sikker på du nok skal blive glad for juleanden.
      Og tak for de pæne ord. Rigtig glædelig jul.
      BH Holger

      Besvar
  3. Tina Pedersen skriver

    december 23, 2025 at 11:55 am

    Tusind tak fordi du deler din viden. Jeg har fulgt flere af dine opskrifter, og de er altid super gode.
    Rigtig glædelig Jul.
    Tina

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      december 23, 2025 at 3:39 pm

      Hej Tina
      Tusind tak - sødt af dig og det er godt at høre.
      Med de bedste hilsner og ønsket om en glædelig jul til dig og dine
      Holger

      Besvar
  4. Ingrid barlebo-larsen skriver

    december 23, 2025 at 10:15 am

    Tusind Tak
    Min gamle love oh er faldet sammen efter 50 aar
    Skoenne opskrifter
    Glaedelig Jul
    Ingrid

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      december 23, 2025 at 10:46 am

      Mange tak, Ingrid - jeg vil også gerne ønske dig en glædelig jul
      De bedste hilsner
      Holger

      Besvar
  5. Helle Bundgaard skriver

    december 23, 2025 at 12:31 am

    Hvordan med stegetider hvis jeg bruger stegepose

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      december 23, 2025 at 10:50 am

      Hej Helle
      Stegeposen ændrer ikke stegetiden. Jeg har skrevet lidt mere om det her: https://madensverden.dk/and-stegepose-langtidsstegt/
      Men du kan sagtens stege den traditionelt i stegepose.
      God fornøjelse og glædelig jul
      BH Holger

      Besvar
  6. Lene Meyer Apelgren skriver

    december 22, 2025 at 7:34 pm

    Jeg har fulgt jeres opskrift for " and stegt i stegepose" men her er temperaturen 200 grader i 30 min og herefter skrues der ned til 125 grader, min and vejer 3 og, så jeg gav den 30 min. ved 200 og 2,5 ved 125. Anden har slet ingen farve, men er det mon ok? Jeg paterer den jvf jeres anbefaling og varmer den op når den skal serveres. Vil det være bedre at stege den i 3 timer ved 160 grader varmluft selvom det er i stegepose? Jeg er medlem.
    Mvh
    Lene

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      december 23, 2025 at 10:55 am

      Hej Lene
      Du kan begge dele. Jeg ville nok lave den traditionelt i 3 timer ved 160 grader varmluft - også selvom den er i stegepose. Det bliver godt.
      Og tak fordi du bakker om Madens Verden - det er jeg glad for 🙂
      Med de bedste hilsner og ønsket om en glædelig jul
      Holger

      Besvar
  7. Tex Clemen skriver

    november 08, 2025 at 3:36 pm

    5 stars
    Jeg prøver at stege anden på 160 så må vi se

    Besvar
  8. Anders Böttger skriver

    december 24, 2024 at 10:31 am

    4 stars
    Perfekt, menjeg synes der mangler lidt til beskrivelse ti div. Rodfrugter,løg og lign til at ligge i vandet under anden

    Besvar
  9. Annett Christensen skriver

    december 23, 2024 at 11:47 am

    5 stars
    Tak for gode opskrifter 🙏 altid god vejledning 👌

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      december 23, 2024 at 4:55 pm

      Tusind tak, Annett - dejligt at høre og det glæder mig.
      Med de bedste hilsner og ønsket om en glædelig jul
      Holger

      Besvar
  10. Helle skriver

    december 23, 2024 at 1:05 am

    4 stars
    Andens stegetid blev fejlvurderet og den fik en kernetemperatur på 85 grader.
    Hvad gør jeg når uheldet er ude? Jeg har lavet 3 ænder i to ovne. To af dem blev 85 grader den sidste blev 80.

    Besvar
  11. Susanne Seehagen skriver

    december 21, 2024 at 9:00 am

    5 stars
    Jeg vil gerne sige at dine opskrifter er fantastiske. Tak for det.
    Jeg tænker jeg kan bruge denne opskrift på en 6 kg gås med tilsvarende timer?

    Besvar
  12. Liselotte skriver

    november 15, 2024 at 7:40 am

    5 stars
    Super god,forståelig,ukompliceret opskrift,der giver anden en fantastisk smag.
    Jeg elsker smagen af appelsin kombineret med and og svesker.

    Besvar
  13. Mariann Jordan Svane skriver

    november 10, 2024 at 4:54 pm

    5 stars
    Meget fint:-)

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      november 10, 2024 at 4:57 pm

      Mange tak, Marian - dejligt at høre. Og en god andesteg er altid lækkert 🙂
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
    • Ditte Efrann Gudmann Larsen skriver

      december 24, 2024 at 8:42 am

      5 stars
      Jeg bruger altid disse stege tider, det virker og resultatet bliver fantastisk. Alle ovne er forskellige så bruger mit termometer, skulle anden blive færdig før tid, ligger den og trækker mens resten bliver færdig.

      Besvar
      • Holger Rørby Madsen skriver

        december 24, 2024 at 9:04 am

        Hej Ditte
        Tusind tak for de pæne ord - det glæder mig.
        Med ønsket om en glædelig jul.
        Alt det bedste
        Holger

  14. ulrik skriver

    november 10, 2024 at 9:31 am

    Sende til mail VIRKER IKKE

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      november 10, 2024 at 3:36 pm

      Hej Ulrik
      Tjek lige om den er endt i spammappen. Det sker desværre.
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  15. Irene skriver

    november 09, 2024 at 5:41 pm

    5 stars
    God opskrift, perfekt and.

    Besvar
  16. Margith Louisa skriver

    november 09, 2024 at 5:26 pm

    5 stars
    Meget fin og tilgængelig video som er nem at følge og blive klogere af.1000 tak🌹

    Besvar
  17. Inge Bødiker skriver

    november 08, 2024 at 11:30 am

    5 stars
    Dejlig fyldestgørende opskrift på stegt and og sovs. Er dog gammel husmor men støtter mig meget til jer. Bruger opskriften hvert år og vil igen gøre det til Mortens aften. 😀

    Besvar
  18. Joan skriver

    november 07, 2024 at 8:55 pm

    5 stars
    Lækker og saftig and

    Besvar
  19. leif kattrup skriver

    oktober 28, 2024 at 3:00 pm

    4 stars
    glæder mig til at prøve opskriften

    Besvar
  20. Preben Jørgensen skriver

    december 25, 2023 at 10:49 am

    Lavede den mest perfekte and juleaften, ved at følge dine stegetider.

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      december 25, 2023 at 4:49 pm

      Mange tak, Preben - godt at høre. Det plejer også at fungere virkelig godt 🙂
      Og fortsat god jul
      Holger

      Besvar
      • Inge skriver

        november 26, 2024 at 8:53 am

        Vi er en familie der skal holde jul i en hytte i Norge, så vi har brug for et godt råd til juleanden🎄 Kan man stege, skære op og lægge i fryseren evt ovenpå svesker og æbler fra anden?
        Vh Inge

  21. M skriver

    december 25, 2023 at 8:26 am

    Tak for dejlig og nem opskrift!
    Begge ænder blev perfekte 😍😍

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      december 25, 2023 at 8:33 am

      Hejsa
      Dejligt at høre - mange tak for tilbagemeldingen.
      Alt det bedste - og fortsat glædelig jul
      Holger

      Besvar
  22. Lykke Due Bohn skriver

    december 24, 2023 at 7:28 pm

    Mener du virkelig 160 g i 3 timer..
    Min vejede 3,5 kg og var færdig efter 2 timer.

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      december 25, 2023 at 6:35 am

      Hej Lykke
      Yes - det gør jeg. Jeg gav min and præcist tre timer ved 160 grader - og den vejede også 3,5 kilo. Helt perfekt, men der kan være en del forskel på hvordan ovnene varmer.
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  23. Camilla skriver

    december 24, 2023 at 7:38 am

    TAK FOR ALTID GODE OPSKRIFTER.
    Jeg vil gerne prøve dit tip om at prikke skindet med en kødnål, så det bliver mere sprødt, men hvornår i tilberedningen prikker jeg skindet?
    Mvh. Camilla

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      december 24, 2023 at 7:49 am

      Hej Camilla
      Mange tak for de pæne ord, og du prikker skindet inden anden kommer i ovnen 🙂
      Alt det bedste - og glædelig jul
      Holger

      Besvar
  24. Maria skriver

    december 23, 2023 at 7:41 pm

    Hvor lang skal and grilles efter at stege den i 3 timer?

    Besvar
  25. Peter Olsen skriver

    december 23, 2023 at 10:40 am

    Hvor måler man bedst "kernetemperaturen" på en and som er fyldt med æbler/svesker?
    Med venlig julehilsen
    Peter Olsen

    Besvar
  26. Trine Birkerod Buhl skriver

    december 22, 2023 at 11:17 pm

    Min evige juletvivl/ andetvivl er hvor længe to ænder skal have i ovnen? Er det samme stegetid som en and?

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      december 23, 2023 at 9:34 am

      Hej Trine
      Jeg kan godt forstå du er i tvivl 🙂
      Generelt er stegetiden på to ænder den samme som en and, men min erfaring er, at de muligvis skal have 10-15 minutter mere. Men det er ellers nogenlunde samme stegetid - uanset om du har en eller to ænder i ovnen.
      Med de bedste hilsner og og ønsket om en glædelig jul
      Holger

      Besvar
  27. Inge-Lise skriver

    december 20, 2023 at 3:01 pm

    Bliver skindet på anden ikke mere sprød hvis jeg venter med at salte anden til den ligger med brystet opad Mvh Inge-Lise God jul til dig

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      december 21, 2023 at 3:50 pm

      Hej Inge-Lise
      God pointe, og jeg har prøvet begge dele. Men synes ikke det gør den store forskel.
      De bedste julehilsner til dig
      Holger

      Besvar
  28. Zita Ditlevsen skriver

    november 09, 2023 at 8:20 pm

    Skal 2ænder på samme tid have samme tid

    Besvar
    • Helene skriver

      november 10, 2023 at 2:48 pm

      Ja!

      Besvar
  29. Merete Møller Christophersen skriver

    april 08, 2023 at 2:02 pm

    Kære Holger,
    Jeg er bare nødt til at fortælle dig, at du gør en forskel i min hverdag.
    Så popper der en opskrift op i min indbakke, jeg tænker ‘hmmm, det lyder da som god mandagsmad, det prøver vi’ - og hele familien siger ‘uuuuhm hvor smager det godt’. Det kan være svært at finde på - og så ender man i de samme 4-5 faste retter. Men det har du lavet om på.
    Jeg er lige i gang med at lave ænder efter din opskrift - spændt, men det bliver sikkert godt 😃
    Mange hilsner
    Merete

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      april 08, 2023 at 4:02 pm

      Hej Merete
      Mange tak for de pæne ord - det er jeg super glad for at høre.
      Og ja, det er godt med masser af inspiration til maden - og dejligt at prøve mange retter af 🙂
      God fornøjelse med ænderne - det skal nok blive godt.
      Alt det bedste - og fortsat god påske
      Holger

      Besvar
  30. Liss Lindholm skriver

    december 23, 2022 at 3:23 pm

    Jeg har taget min fine and ud af ovnen! For det sprøde skind?: skal jeg give den grill nu eller kan jeg gøre det i morgen, når jeg gør færdig og varmer den i ovnen?
    God jul 🎄

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      december 23, 2022 at 3:33 pm

      Hej Liss
      Det lyder lækkert - og du kan sagtens vente med at grille andeskindet til i morgen lige inden servering. Pensl den med lidt andefedt inden da.
      Rigtig glædelig jul
      Holger

      Besvar
  31. Finn Olsen skriver

    december 21, 2022 at 10:41 am

    Jeg kommer fra en familie, hvor nogle syntes at gumpen var det allerbedste. Man skal blot omhyggeligt fjerne kirtlerne der ligger i den - de smager ulækkert.
    Jeg vil gerne slå et lille slag for, at man ikke smider kødstykker væk, bare fordi de er lidt besværlige at have med at gøre

    Besvar
  32. Tove skriver

    december 21, 2022 at 7:47 am

    Er det samme opskrift hvis jeg steger den i en stegepose?
    Det er nemmere at gøre ovnen ren bagefter😉.
    Hilsen Tove

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      december 21, 2022 at 8:05 am

      Hej Tove
      Ja, det bør være ca. samme fremgangsmåde. Til sidst skal du dog lige tage anden ud af stegeposen, og give den en tur under grillen i ovnen for at få det sprøde skind.
      God fornøjelse - og glædelig jul.
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  33. Käthe skriver

    november 27, 2022 at 3:06 pm

    Rigtig god og nem opskrift. Har altid langtidsstegt ved 110 gr, men denne opskrift er bedre. Virkelig mør og saftig.

    Besvar
  34. Sonia Fieschi skriver

    december 24, 2021 at 5:54 pm

    5 stars
    Fantastisk sprød and! Tak for opskriften.
    5 stjerner!

    Besvar
  35. Bente1950 skriver

    december 24, 2021 at 9:52 am

    5 stars
    Jeg bruger altid dine fantastiske opskrifter på julemad.
    De fås ikke bedre.
    Takker mange gange

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      december 24, 2021 at 10:10 am

      Hej Bente
      Tusind tak for de søde ord - det glæder mig at høre.
      Med ønsket om en rigtig glædelig jul til dig og dine
      Holger

      Besvar
  36. Helle Kristensen skriver

    december 23, 2021 at 1:27 pm

    Hej. Bruger du aldrig en stegepose?

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      december 23, 2021 at 1:49 pm

      Hej Helle
      Det kan du tro - og du finder opskriften på and i stegepose her: https://madensverden.dk/and-stegepose-langtidsstegt/
      Rigtig glædelig jul
      Holger

      Besvar
  37. Vinni skriver

    oktober 30, 2021 at 8:51 am

    Angående stegetid, jeg har en and på Ca 600 gram, skal den så kun have lidt over en halvt time ?

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      oktober 30, 2021 at 11:10 am

      Hej Vinni
      Det er jo ikke en and, men en ælling 🙂
      Nej, spøg til side - det må være en gråand eller lignende, og her er en halv time nok for lidt. De skal have mellem 45 og 60 minutter, men det afhænger blandt andet af hvor gamle ænderne er.
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
      • Jan Danneris skriver

        december 19, 2023 at 9:47 am

        Husk stege termometer, på 75g…så er du sikker på den er gennemstegt, jvf. Et skriv længere oppe i artiklen af Holger 🙂🙂 Glædelig Jul

  38. Lene skriver

    april 13, 2021 at 12:21 pm

    Hej, vi skal lave and her på lørdag. Hvilken slags olie kan anden smøres med? Mvh. Lene

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      april 13, 2021 at 2:18 pm

      Hej Lene
      Det lyder dejligt, og jeg plejer at smøre anden med lidt olivenolie. Ikke for meget, men blot så den lige er smurt, hvorefter der saltes.
      God fornøjelse.
      Alt det bedste
      Holger

      Besvar
  39. Henny Høgdall skriver

    oktober 04, 2020 at 11:53 am

    hvis jeg skulle skære gumpen af ville jeg blive mødt af sure miner.............i min familie er den en delikatesse

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      oktober 04, 2020 at 1:20 pm

      Hej Henny
      He he - så skal du endelig lade den blive på. Jeg kender også andre, der holder af andegumpen, mens andre gerne ser den fjernet. Så det er nok en smagssag 🙂
      Tak for indspark.
      De bedste hilsner
      Holger

      Besvar
  40. Helle Andersen skriver

    december 23, 2019 at 3:40 pm

    jeg skal stege to ænder à 3,4 kg. De kan lige være der, men jeg tænkte om ikke jeg skulle bytte rundt på dem efter den halve tid, altså så den side, der er i midten kommer ud på ydersiden? Skal ænderne have længere stegetid, når der er to (og der derfor er fyldt godt op i ovnen)? Mange hilsner, Helle

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      december 23, 2019 at 4:17 pm

      Hej Helle
      Da du anvender varmluft bør det ikke betyde noget. Hverken i forhold til hvordan ænderne er placeret i ovnen eller i forhold til stegetiden.Så det burde stadig passe med tiden.
      Med de bedste hilsner og ønsket om en rigtig god jul
      Holger

      Besvar
  41. Marie skriver

    december 22, 2019 at 9:24 am

    Hej !
    Jeg har desværre ikke en varmluft ovn så hvad tænker du er optimalt mht stegetid ?

    Besvar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      december 22, 2019 at 9:42 am

      Hej Marie
      Du kan sagtens alligevel stege en and. Det har man jo gjort længe før varmluft blev opfundet 🙂
      Skru i stedet ovnen op på 180 grader, og giv anden sammen stegetid som anvist.
      Med de bedste hilsner - og ønsket om en god jul
      Holger

      Besvar
  42. Rikke skriver

    december 24, 2018 at 11:35 am

    Hej, hvad har du i bradepanden når det er i ovn ?
    Mvh Rikke

    Besvar
    • Jonas Breinholt Marthin skriver

      november 28, 2023 at 10:52 am

      Siden at du ikke har fået et svar i et år, så svarer jeg lige: Jeg bruger 2 Løg, 2-3 gulerødder, 1-2 stilke frisk timian, omkring 1½ liter vand og indmaden, gumpen og halsen fra anden. (Indmaden, gumpen og halsen skal brunes af først. Rigtig god jul!

      Besvar

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required