Her får du opskriften på verdens bedste kødsovs, der meget gerne må simre nogle timer. Den rigtige italienske kødsovs med rødvin til pasta.
Kødsovs a la Italien. Med denne opskrift får du en fremragende kødsovs god til både børn og voksne, og den lange kogetid giver en helt fantastisk smag, som både børn og voksne kan lide.
Og selvom kogetiden er et par timer, så passer kødsovsen sig selv, og du kan lave andre ting undervejs.
Der er tale om en vaskeægte og langtidskogt kødsovs med det helt klassiske indhold. Blandt andet med rødvin, som giver en god bund i sovsen sammen med de lækre grøntsager.
En god og gedigen grundopskrift på kødsovsen, og den fås ikke bedre. Og du skal ikke være nervøs for alkohol i den færdige sovs, for alkoholen fordamper undervejs.
Opskriften er beregnet til fire personer.
Se også disse opskrifter:
- Pasta med kødsovs - klassisk spaghetti bolognese
- Kyllingekødsovs - nem opskrift med hakket kylling
- Lasagne bolognese med pasta, kødsovs og bechamelsauce
- Lasagnette - nem og lækker opskrift på Knorrs klassiker
Opskrift på italiensk kødsovs
Verdens bedste italienske kødsovs opskrift
Ingredienser
- 500 g hakket oksekød - max 8-10 procent fedt
- 1 stort rødløg - grofthakket
- 2-3 fed hvidløg - hakket fint
- 1 porre - snittet i tynde skiver
- 2 stængler bladselleri - snittet
- 1 dåse hakkede tomater
- 70 g tomatpasta
- 1 dl rødvin - god rødvin giver god sovs!
- 3 dl hønse- eller oksefond
- 1 tsk paprika
- 0,5 tesle sambal oelek - eller anden chili
- 1 tsk balsamico
- salt og friskkværnet peber
- oregano
- basilikum
Fremgangsmåde
- Svits kødet i en smule olie til det er helt brunt. Det er altid vigtigt at brune hakket kød grundigt, fordi stegeskorpen tilfører masser af smag.
- Tilsæt så gradvist grofthakket rødløg, porre, hvidløg og bladselleri.
- Når det er svitset, tilsættes rødvin, tomat, og fond til kødsovsen.
- Tilsæt så de øvrige ingredienser, og lad det simre i et par timer under låg. Rør i kødsovsen med mellemrum. Det giver også en fantastisk duft i køkkenet.
- Servér kødsovsen med en rigtig god pasta. Både spaghetti, skuer og pastapenne kan bruges.
- Hertil hører naturligvis en god, italiensk rødvin. Gerne en solid Ripasso.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips
Opskriften er til fire personer, men portionen kan sagtens deles og fryses ned.
Har du brug for mere kødsovs, ja så ganger du bare opskriften op. Kogetiden er den samme. Velbekomme.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Anne-Grethe
Hej. Vil prøve at lave denne kødsovs til sønnens 🇩🇰 i næste uge. Vi bliver 10 voksne og 2 børn på 3 og 6 år. Hvor mange personer ville du lave til, i tilfælde af at nogle godt vil have 2 portioner… tænkte lidt på 16 personer, men hvad mener du?
MVH Anne-Grethe
Holger Rørby Madsen
Hej Anne-Grethe
Det var da en god idé. Mængden kommer selvfølgelig an på hvor velspisende gæsterne er, men 16 er da et godt bud.
Det værste der kan ske er, at du blot fryser resten ned og så har lækker aftensmad andre dage 🙂
God fornøjelse - tillykke med sønnike.
Alt det bedste
Holger
Anne-Grethe
1000 tak 😊 kan du anbefale en rødvin til denne ret, som ikke behøver at koste en formue 😉
Gitte Lyngby
Den bedste af de bedste bologneser 🥰
Anne-Grethe
Hej. Må jeg spørge hvilken rødvin du bruger, for har intet forstand på noget som helst alkohol 😀
MVH Anne-Grethe
Holger Rørby Madsen
Hej Anne-Grethe
Det kommer sig ikke så nøje, men tag gerne et kig i ugens vintest her på Madens Verden, hvor vi kommer med anbefalinger af ugens vine på tilbud. Her kan du finde virkelig gode køb i supermarkederne 🙂
BH Holger
Maria
Virkelig en god kødsovs med dejlig fyldig smag
Dorthe
Jeg spiser det da ind imellem, men det er ikke min yndlingsret. Jeg fik det vidst for meget en overgang 😃
Tommy
Laver den altid i slowcooker der får den ca 8 timer.... fantastisk
Per
Er det en god ide at tilsætte oregano og basilikum ad flere omgange ?
f.eks halvdelen før simretid og halvdelen 10 min før servering ?
Vh Per
Holger Rørby Madsen
Hej Per
Det kan du sagtens - og smag dig eventuelt frem.
Alt det bedste
Holger
Susanne Routledge
Jeg ville så gerne have nogle opskrifter til singler. Jeg ønsker ikke at købe et helt bladselleri, for at skulle bruge en enkel stængel eller en halv og derefter smide resten ud. Madspild. Kan man købe sellerisalt og hvad er så forholdet? De fleste andre ingredienser kan jeg godt bruge i forbindelse med andre retter, men jeg har ikke tre - fire forskellige slags eddike. Dette er bare et eksempel.
Jones
Du kan fryse det ned.
Gina
Jeg lavede den i fredags...fxxx den er go...det syrlige fra vin og balcamico????????????????????????????????
Madensverden.dk
Tak, Gina.
Ja, det er en kødsovs med masser af smag 🙂
Bedste hilsner
Holger
Madensverden.dk.
Anna
Det er virkelig en lækker kødsovs, som jeg nu har prøvet en del gange. Husk masser af frisk basilikum.
Vh Anna
Anne Sophie Svendsen
Hej
Har nu lavet denne kødsovs tre gange, og ville skrive at den ER verdens bedste. Vi laver altid dobbelt portion og fryser den ene halvdel ned. Bare et godt tip ????
Vh Anne Sophie