• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskriftindeks
  • Aftensmad
  • Airfryer
  • Kager
  • Madplan
  • Råvareguide
  • Webshop
  • PLUS
Forside › Vintest › Ugens vine, uge 20: Flot hvid og rosé til små penge

Ugens vine, uge 20: Flot hvid og rosé til små penge

Uge20-bedstevinkøb
Der er lækker forårsvin i form af rosé og hvidvin blandt denne uges gode tilbud i supermarkederne.

Opdateret:  9. maj 2025 - Udgivet:  9. maj 2025

Del gerne:
FacebookMessengerPinterestEmailRedditSMS

Indhold på denne side

  1. 8 vinkøb under 50,-
  2. AP rød/hvid/rosé… 29,-
  3. Primitivo "Maestro", v.4: 30,-*
  4. Hardy's VR, rød/hvid… 35,-
  5. Martenot rød/hvid/bobler… 39,-
  6. Kingpin rød/hvid … 39,-
  7. Epicuro Z rød, F hvid, kr/fl v 6: 46,50
  8. Faustino V Rioja, kr/fl v6: 46,50
  9. Barrelaia Toscana… 49,-
  10. 7 vinkøb 50-70,-
  11. la Chasse Réserve Rhone rød/hvid… 50,-
  12. Valparaiso Ribera Duero … 50,-
  13. Falasco Ripasso Valpolicella… 59,-
  14. Fontanafredda rød/hvid/moscato…. 59,-
  15. Dr Pauly-Bergweiler hvid/bobler… 59,-
  16. Cattin Alsace… 69,-
  17. Jas des Vignes rosé… 69,95
  18. Eberbach riesling trocken, kr/fl v3: 70,-
  19. Landgraf Riesling Spätlese… 79,-
  20. Riesling Grand Cru.. 79,95

De danske supermarkeder bød i uge 20 på 115 tilbud, hvoraf de bedste 18 er med på ugens opslag.

Her er sprøde friske hvidvine fra Alsace og ganske mange fra Tyskland (også en sød riesling!), fine Riesling bobler fra Tyskland samt en herlig rosé fra Frankrig.

Men de røde er ikke glemt - frugtig kraftig barbera fra fine Fontanafredda og god Ripasso samt solid Rhone og Rioja.

I denne uge er der ingen tilbud fra Østrig, Chile, Argentina eller Sydafrika, men til gengæld en ok billig vin fra Australien.

Superbrugsen og Kvickly dominerer fortsat med 6 vinkøb + 2 topkøb fra lillesøster 365discount.

Salling gruppen står igen svagt med blot 5 tilbud på listen, 1 i Føtex og 4 fra Bilka.

Meny har igen 3 flotte vine på ugens liste og Lidl ét topkøb fra Italien.
I denne uge er der ikke blevet plads til tilbud fra Rema1000 eller Netto.

Alle vine er tappet i produktionslandet, om andet ikke er anført.

vinkender Jan Sørensen Madens Verden

8 vinkøb under 50,-

AP

AP rød/hvid/rosé… 29,-

Veneto, Italien

BEDSTE køb

** (⅖)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 15/5 2025

Simple, men ganske ok bordvine fra kooperativet i Valpantena i Valpolicella. Kun smagt rød, som har lidt frugt, bærsødme i duft, men rimeligt tør smag. Gør ingen fortræd. En ældre 2017 fik 4* og godt køb i Ekstrabladet. Hvid burde også være ganske ok, men tør ikke spå om pink.

Primitivo "Maestro", v.4: 30,-*

Puglia Italien (tappet i Tyskland)

*** (⅗)

Lidl, indtil lørdag 31/5 2025

4 fl: 120*, med Lidl+ app. Syditaliensk mellemvægter af den anonyme type, som vil behage uden at være gumpetung eller sød. Ganske behagelig.

Hardy's VR

Hardy's VR, rød/hvid… 35,-

** (⅖)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 15/5 2025

Forvent ikke topvin! Er vinen identisk med Hardy's Stamp eller Nottage hill? De ligner i hvert fald hinanden, men prisen er meget lav!

Simple fyldige basisvine fra hårdt drevne vinmarker, der steger i det hede Riverland -og vine du normalt får tappet i dunk. Men bedre på glasflaske.

Vinene er tørre, men mangler karakter, rød shiraz og cab har lidt marmeladeagtig frugt, som tiltaler en del (ikke mig). Hvid helt ok. VR står for Varietal Range, dvs. vin af én drue. Tappet i England (mener jeg).

Martenot rød/hvid/bobler… 39,-

Rød Pinot Noir, hvid chardonnay, Sparkling Brut, Spanien

** (⅖)

Bilka, indtil torsdag 15/5 2025

Martenot bor i Bourgogne (dvs. postnr 21), som antydet af både druenavn og flaske. Men vinen er hentet i Sydfrankrig. Men ganske god vin og en rigtig god pris.

Vinen er, som prisen antyder, fra Sydfrankrig. Simple landvine, men slet ikke ringe -den røde har pæn aroma, let, behagelig med lidt hindbær i duften, blød eftersmag. Den hvide er frisk, tør og ren. Sparkling skal være brut (knastør), men Bilka kalder den halvtør, så den skræmmer nok ikke!

Kingpin

Kingpin rød/hvid … 39,-

Rød, hvid chardonnay og rosé, Spanien

BEDSTE køb

*** (⅗)

Bilka, indtil torsdag 15/5 2025

Rød på tempranillo og syrah (+ måske lidt cabernet) fra Felix Solis i hjemegnen Mancha, Spaniens og Verdens suverænt største (daglig) vinområde. Vinen "lagres med eg" (typisk i ståltank med egechips eller egestave ved gæring/lagring).

Uanset hvad er Kingpin både en smuk etiket (der er dygtige designere i Spanien!) og en flot rødvin med indbydende duft, lidt dybde, afrundet, kraftig smag og pæn længde.

Den hvide laves på sauvignon, chardonnay og verdejo. Tør, men rund, fyldig, ren og forbavsende frisk for et varmt klima. Men ikke i klasse med den røde.

Epicuro Zinfandel eller Fiano

Epicuro Z rød, F hvid, kr/fl v 6: 46,50

6 fl: 279, rød Zinfandel + økologisk, hvid Fiano, rosé, Puglia

*** (⅗)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 15/5 2025

Rød zinfandel er rimeligt tør med sød bærfrugt + krydret styrke. Den økologiske er mindre voldsom i styrke, bedre for mig- og fås tilmed til samme pris.

Den hvide laves på druen fiano, som kendes fra ofte dyr hvid omkring Napoli. Nydelig aroma af blomst og pære, fyldig, lille sødme balanceret af lille syre. 2022 fik 5* i Vinavisen, mens en ældre 2018 fik rigtig meget ros i SmagpåVin: "Til en kylling med grønt, eller ovnbagt laks… Smager og dufter af honningmelon, hvid pære med lidt hassel og vanilje – næsten som frugtsalat med råcreme."

Faustino V

Faustino V Rioja, kr/fl v6: 46,50

6 fl: 279, rød reserva, hvid og rosé, Spanien

BEDSTE køb

**** (⅘)

Bilka, indtil torsdag 15/5 2025 (hvid/rosé godt køb)

Vinene står til 100 kr normalt, men jeg ser mest Faustino V til omkring 50 på tilbud.

Rød: god Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre. 2018 fik gavmilde 93p/JamesSuckling.

Hvid laves på druerne viura og chardonnay med kold maceration. Ren aroma, let til middel fylde, neutral stil.

Rosé er tør, let og ren i frugt og smag. Ikke så god som den røde. Druen er tempranillo, nydes helt ung.

Piccini "Barrelaia" Toscana

Barrelaia Toscana… 49,-

*** (⅗)

365discount, indtil onsdag 14/5 2025

Brugsen har prøvet at sælge vinen til op til 100 kr, men nu er prisen anderledes korrekt. God fylde og blød tannin, men duften passer ikke til smagen.

Piccini laver måske denne vin for at få os til at tænke på både lagring i eg (Barrel) såvel som Sassicaia -men vinen er blot en ok toscaner på supertung flaske. Smagt for 2-3 år siden i min Irma uden at vække begejstring. Oplyses at være lagret 6 måneder i egetræ.

7 vinkøb 50-70,-

la Chasse Réserve Rhone

la Chasse Réserve Rhone rød/hvid… 50,-

*** (⅗)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 15/5 2025

Kan se, at vinene koster over 100 kr i Irland, så 50 er godt køb! Vi er tæt på 4. Den røde har pæn frugt, rund fylde med lidt blød tannin, en gedigen vin, men uden "vildskaben" fra f.eks. Morel.

Den hvide er ung, tør, frisk og udadvendt med diskret aroma. Ikke stor karakter, for hvid Rhone er sjældent mindeværdig, men denne er god, da de ofte triste clairette og bourboulenc er suppleret med roussanne. Nydes ung. Med skruelåg ville den sikkert score 4!

Valparaiso Ribera Duero … 50,-

"Roble", Spanien

*** (⅗)

Bilka, indtil torsdag 15/5 2025

En ambitiøs vingård ejet af den store Franco-Españolas i Rioja.

Roble er en ung, fyldig vin med blot 3 måneder i eg ("roble"). God frugt og fasthed i eftersmagen, som er pænt lang og interessant. Typisk lagret 3-6 måneder i små egefade. Rigtig godt køb til 50!

En ældre årgang (2020) fik 88p/Peñin, mens 2022 har fået lidt gavmildt 90p/JamesSuckling og 91p/Decanter.

Fås også som crianza (ikke på tilbud), som typisk koster 70-80 kr, men næppe er merprisen værd.

Falasco Ripasso Valpolicella… 59,-

BEDSTE køb

**** (⅘)

365discount, indtil onsdag 14/5 2025

En god ripasso med fedme, krydderi, frugt og fylde, men uden sødladenhed. til en rigtig god pris.

Men du skal betale 14,5€ på webben for samme vin (og det endda i Italien, ca. 110). Kender ikke årgang, men kan se, at 2022 har fået 91p/100 af pålidelige James Suckling, mens 2021 fik 94p/5StarWines, en (for gavmild) italiensk guide, et lille nummer bedre end Maroni.

Fontanafredda

Fontanafredda rød/hvid/moscato…. 59,-

Barbera d'Alba, Chardonnay Langhe, Moscato d'Asti, Italien

BEDSTE køb

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 15/5 2025

Flot rød barbera med rig frugt i næse og mund, plus fasthed og rustik fylde med tanniner skjult af frugten.

År efter år en herlig vin, som er perfekt match til solide gryderetter og andet godt. 2022 fik 90p/WineEnthusiast, 2021 fik 91p/100 af canadiske Nathalie MacLean, mens 2020 fik 90p/Spectator.

Hvid chardonnay er mere "Cool Climate" end mange: Ingen eg, ren aroma, sprød syre og god stil. Nydes ung. EN ældre 2020 fik 5* + bedste køb af Rydberg i Ekstrabladet.

Sød hvid Moscato har fine bobler og en herlig aroma af sød frugt. Et herligt glas til frisk frugt, som nydes helt ung.

Fontanafredda er et af de historiske huse i Barolo, ejet af kongen af Savoyen, der i 1861 blev konge af det nye land Italien.

Dr Pauly-Bergweiler

Dr Pauly-Bergweiler hvid/bobler… 59,-

Riesling tør, sødlig Kabinett eller tør Sparkling Brut, tør Grauburgunder, sødlig Gewurztraminer, Tyskland

**** (⅘)

Føtex, indtil torsdag 15/5 2025

Riesling "Premium" er fra Mosel og har den sprødhed, som køligere klima og skifer terrasser giver til riesling. "Trocken", har meget aroma og sprødhed. 2022 var testvinder i Vinbladet (06/23).

Sødlige Riesling Kabinett har herlig aroma og sprød syre.

Riesling Sekt har fine bobler, som ofte skal nydes ung. Rig aroma, sprød friskhed og god syre.

Gewurztraminer -ikke smagt, men 89p/SpritNyt: "Emmer af sødmefulde blomster i næsen. Meget aromatisk med gule blomster, honningmelon samt varme afrikanske krydderier. Vellavet med en fin længde". Har en vis sødme.

Grauer Burgunder er heller ikke smagt, men burde være tør, ren og med god længde -nok i stil med pinot gris fra Alsace.

Cattin Alsace… 69,-

økologisk, Riesling eller Pinot Gris

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 15/5 2025

Cattin er ikke i top, men stadig en klasse over det meste Alsace fra kæderne i en fyldig og frisk stil.

Riesling - en klassisk tør riesling med lidt nerve og sprød friskhed, ikke top, men heller ikke grøn i stilen. 2023 fik 88p/Gilbert&Gaillard.

Pinot Gris passer perfekt til det lune klima og den ret tunge jord omkring Hattstatt syd for Colmar. "Blomstret næse med abrikos, caprifolie og citrusnoter i smagen. Flot fylde og en ærkeklassisk Alsace pinot gris. Fin frugtig afslutning", skrev Rydberg om 2021, der fik 89p + godt køb. I dag nok 2023 eller 2024.

Familien Cattin har siden 1600-tallet boet i Voegtlinshoffen syd for Colmar. Oprindelig var familien delt i 3 firmaer (Joseph Cattin, Cattin Frères og Théo Cattin), men er i dag samlet i ét hus.

Jas des Vignes rosé… 69,95

Alpes de Haute Provence IGP Frankrig

**** (⅘)

Meny, indtil torsdag 15/5 2025

Vi er i det øvre Provence omkring Manosque (Pierrevert), og det giver vinen (grenache og carignan) mere nerve og friskhed end nær strandene. Ikke smagt de sidste par år, men har generelt tillid til vinene fra Ravoire, som i al diskretion leverer god, snarere end stor vin.
Kan se, at nyere år blev testvinder i Vinbladet og fik 5* i Jyll.Posten. Flot flaske!

3 vinkøb over 70,-

Eberbach riesling trocken, kr/fl v3: 70,-

3 fl: 210, 2023 Staatsweinkellerei Rheingau Tyskland

**** (⅘)

shop.Meny, indtil torsdag 15/5 2025

Endnu en Meny vin, der lige har fået et nøk op i pris (sært i tid, hvor vinpriser i Europa er under pris). 3 fl. til 200 i januar.

Vent en tør, meget frugtig, sprød og mineralsk hvid, som rundes af lillebitte sødme til sidst. Nydes ung. Ikke smagt, men sælges i Tyskland til 10,9€ (= 84 kr, Hawesko) og får ros af kunderne.

Vinen er ikke domæne vin -Eberbach -uden kloster- og uden VDP kapslen. I det mindste en del af vinen er købt udefra.

Kloster Eberbach blev oprettet 1116 (med vin til at sikre det daglige brød) af Augustinerordenen på Rhinens højre bred.

Landgraf Spätlese

Landgraf Riesling Spätlese… 79,-

Rheinhessen Tyskland

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 15/5 2025

En herlig vin med rig aroma og god sødme fint balanceret af fast syre. Perfekt til et glas i utide på terrassen, mens solen går ned.

Vingården ligger i Saulheim i Rheinhessen og har 20 hektar med god vin efter økologiske metoder, som laves til vin af det unge begavede ægtepar Katrin og André Landgraf, der har fået hele 4* i den respekterede tyske guide, Eichelmann.

Et rigtig godt køb, da prisen kun er lidt højere end de "normale" køb på rød og hvid, der på tilbud oftest koster 69.

Riesling Grand Cru.. 79,95

Alsace "Prälatenberg", Biecher, Frankrig

**** (⅘)

shop.Meny.dk, indtil torsdag 15/5 2025

Har ikke smagt denne vin, men vent en tør, middelfyldig vin med friskhed og en ren aroma. Vinen har fået 4*/Jyll.Posten.

Praelatenberg er et af de mindre Grand Cru bjerge (18,6 ha), som ligger nær Kintzheim ved foden af det majestætiske Haut-Koenigsbourg (foto) i det nordlige Alsace.

Vinen gror på glimmergranit (gneiss) og granit på en ganske stejl skråning vendt øst/sydøst. Jorden er særligt egnet til netop riesling.

Se alle ugens vine her og se tidligere ugens vine her:

Ugens vine, uge 19: Masser af bobler og hvid og rosé i top!

Ugens vine, uge 18: Masser af god vin til foråret!

Ugens vine, uge 17: Rosé og flot hvid til foråret!

Om Jan
Jan Sørensen, vinkender på Madens Verden
Jan Sørensen

Jan Sørensen er en af de allerbedste vinkendere, og her deler han sin viden med dig her Madens Verden. Blandt andet får du ugens vintest, hvor Jan gennemgår de bedste vine på tilbud lige nu.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Billede med spidskålsvinaigrette.

Spidskålsvinaigrette med mandler

ugens madplan uge 20

Ugens madplan uge 20 - lækker og varieret aftensmad

Billede med rabarberbrud.

Rabarberbrud - skønne boller med rabarber og marcipan

Billede med sake risvin.

Sake - fakta og viden om den japanske risvin

Billede med nikujaga.

Nikujaga - opskrift på en populær japansk gryderet

Billede med havkat.

Havkat - fakta og anvendelse af koteletfisk

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer og gem dine favoritter - bliv medlem af Madens Verden nu
Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her