Sødemidler - guide til sødestoffer og E-numre

Sødemidler bruges til at give mad og drikke en sød smag med mindre eller helt uden almindeligt sukker. Her får du overblik over de mest almindelige sødestoffer, deres E-numre og hvad du bør vide om dem.

Sødemidler findes blandt andet i light-sodavand, sukkerfrit slik, tyggegummi, yoghurt og bord-sødemidler.

De er ikke én ensartet gruppe. Nogle er meget sødere end sukker og bruges i ganske små mængder, mens andre minder mere om sukker i både konsistens og anvendelse.

Hvad er sødemidler?

Sødemidler er tilsætningsstoffer, der bruges for at give fødevarer og drikkevarer en sød smag.

De kan fremstilles på forskellige måder. Saccharin fremstilles syntetisk, steviolglycosider udvindes eller fremstilles med udgangspunkt i steviaplanten, mens erythritol blandt andet kan fremstilles ved fermentering.

Alle sødemidler, der anvendes som tilsætningsstoffer i EU, skal være godkendt til de konkrete anvendelser.

Du kan læse mere om systemet bag tilsætningsstofferne i min guide til E-numre.

Intense sødestoffer og sukkeralkoholer

Det er praktisk at skelne mellem to hovedgrupper.

Intense sødestoffer er meget sødere end almindeligt sukker og bruges derfor i små mængder. Her finder du blandt andet:

• acesulfam K - E 950
• aspartam - E 951
• cyclamat - E 952
• saccharin - E 954
• sucralose - E 955
• steviolglycosider - E 960
• neotam - E 961
• advantam - E 969

Sukkeralkoholer, også kaldet polyoler, bruges ofte i større mængder og giver samtidig fylde til produktet. Gruppen omfatter blandt andet:

• sorbitol - E 420
• mannitol - E 421
• isomalt - E 953
• maltitol - E 965
• lactitol - E 966
• xylitol - E 967
• erythritol - E 968

Sukkeralkoholer er altså også sødemidler, selvom deres egenskaber er meget forskellige fra eksempelvis aspartam og sucralose.

Aspartam

Aspartam, E 951, er omkring 200 gange sødere end almindeligt sukker.

Det indeholder energi pr. gram, men fordi der skal bruges meget små mængder, bidrager det normalt med meget lidt energi i det færdige produkt.

Aspartam bruges blandt andet i light-drikke, slik, tyggegummi og visse mejeriprodukter.

Personer med den arvelige sygdom phenylketonuri, PKU, skal undgå aspartam, fordi det er en kilde til phenylalanin. Produkter med aspartam skal derfor mærkes med en advarsel om phenylalanin.

Aspartam egner sig dårligt til længere tids kraftig opvarmning, fordi sødmen kan nedbrydes.

Stevia, sucralose og andre intense sødestoffer

Steviolglycosider, E 960, er de sødende stoffer, der forbindes med steviaplanten. De er mange gange sødere end sukker og bruges derfor i små mængder.

Det er steviolglycosiderne - ikke selve steviabladet - der anvendes som godkendte sødestoffer i almindelige fødevarer.

Sucralose, E 955, er omkring 600 gange sødere end sukker og anvendes blandt andet i sukkerfrie og energireducerede produkter.

Acesulfam K, E 950, bruges ofte sammen med andre sødestoffer, fordi kombinationen kan give en mere afrundet sødme.

Saccharin, E 954, er et af de ældste intense sødestoffer og er flere hundrede gange sødere end sukker.

Xylitol, sorbitol og erythritol

Xylitol, sorbitol og erythritol hører til gruppen polyoler eller sukkeralkoholer.

Xylitol, E 967, har omtrent samme sødme som sukker og bruges blandt andet i sukkerfrit tyggegummi og slik.

Sorbitol, E 420, er mindre sødt end almindeligt sukker og bruges blandt andet i slik, tyggegummi og forskellige sukkerreducerede produkter.

Erythritol, E 968, er også en polyol og søder mindre end sukker. Det adskiller sig fra de fleste andre polyoler ved at bidrage med meget lidt eller ingen energi i den almindelige ernæringsberegning.

Større mængder polyoler kan give mavegener og virke afførende. Fødevarer med mere end 10 procent tilsatte polyoler skal derfor have en advarsel om, at et stort indtag kan have afførende virkning.

Du kan læse mere om sødestoffer i tyggegummi i artiklen om kalorier i tyggegummi.

Er sødemidler farlige?

Sødemidler, der er godkendt som tilsætningsstoffer i EU, bliver sikkerhedsvurderet, og for mange af dem fastsættes en såkaldt ADI.

ADI står for acceptable daily intake og angiver den mængde pr. kilo kropsvægt, man kan indtage dagligt gennem hele livet uden en forventet sundhedsrisiko.

Det betyder ikke, at man bør forsøge at nå ADI hver dag. Værdien bruges som et redskab i sikkerhedsvurderingen.

EFSA genvurderer løbende de sødestoffer, der allerede er godkendt. Eksempelvis blev saccharin genvurderet i 2024, acesulfam K i 2025 og sucralose i 2026.

Aspartam har fået særlig opmærksomhed. I 2023 klassificerede WHO's kræftagentur IARC stoffet som "muligvis kræftfremkaldende" på baggrund af begrænset evidens. Samtidig fastholdt WHO/FAO's ekspertkomité JECFA den acceptable daglige grænse på 40 mg pr. kilo kropsvægt.

Klassifikationen siger noget om en mulig fare, men ikke om risikoen ved den mængde, man normalt indtager.

Sødemidler, sukker og vægt

At et produkt er sødet med sødemidler betyder ikke automatisk, at det er sundt eller kaloriefrit.

WHO anbefaler ikke at bruge intense sødestoffer som strategi til langsigtet vægtkontrol eller til at forebygge livsstilssygdomme. Rådet handler om langsigtede kostvaner og er ikke en vurdering af, at de godkendte sødestoffer er giftige.

Sukkeralkoholer er heller ikke nødvendigvis energifrie, og andre ingredienser i eksempelvis kager, chokolade og slik kan stadig bidrage med betydelige mængder energi.

Det samme gælder drikkevarer. En sukkerfri sodavand kan være uden sukker, men syren i drikken kan stadig være belastende for tænderne.

Hvad betyder light og sukkerfri?

Betegnelsen light betyder ikke nødvendigvis, at et produkt er sukkerfrit eller uden kalorier.

For at bruge en ernæringsanprisning som light eller let skal energiindholdet eller et bestemt næringsstof som udgangspunkt være reduceret med mindst 30 procent sammenlignet med et tilsvarende produkt. Det skal samtidig fremgå, hvad der gør produktet light.

På fødevarer med sødemidler skal det desuden fremgå af mærkningen, at produktet indeholder sødestof.

Kig derfor på både ingredienslisten og næringsdeklarationen, hvis du vil vide, hvad et bestemt produkt faktisk indeholder.

Ofte stillede spørgsmål

Er sødemidler det samme som kunstige sødestoffer?

Nej. Nogle fremstilles syntetisk, mens andre har udgangspunkt i planter eller fremstilles ved eksempelvis fermentering. Sødemidler er derfor den bredere betegnelse.

Hvad er forskellen på sødemidler og sukkeralkoholer?

Sukkeralkoholer er en gruppe af sødemidler. De bruges typisk i større mængder end intense sødestoffer og kan også bidrage med energi og fylde.

Er aspartam sikkert?

EFSA og JECFA vurderer, at aspartam er sikkert inden for den fastsatte acceptable daglige indtagelse på 40 mg pr. kilo kropsvægt.

Kan sødemidler give dårlig mave?

Især større mængder polyoler som sorbitol, xylitol og erythritol kan give mavegener eller virke afførende.

Betyder light, at der ikke er sukker i?

Nej. Light beskriver en væsentlig reduktion i energi eller et bestemt næringsstof sammenlignet med et tilsvarende produkt. Det betyder ikke automatisk sukkerfri eller kaloriefri.