Morgenmad: En lidt anderledes, let og sjovere morgenmad - vi kunne også kalde det morgenmadspasta, bare uden pasta 😉 Opskriften er til én person.
Du skal bruge:
2 æg
2 spsk. vand
3 skiver Serrano-skinke (eller Parma)
En håndfuld skyllet, frisk spinat
Salt og peber
Sådan laver du sjov morgenmad:
Pisk æg og vand og kom salt og peber i.
Varm en pande op til medium varme. Put en lille smule olie på. Du skal nu lave en ultratynd omelet på tykkelse med en tynd pandekage. Hæld ca. halvdelen af æggemassen ud i panden og slyng det hurtigt rundt, så det dækker hele panden. Rør ikke rundt i æggemassen, men lad det stivne.
Når bunden er gylden, vender du den forsigtigt rundt og steger den færdig på den anden side. Tag omeletten af og læg den på et skærebræt. Steg omelet nummer to på samme måde. Og læg derefter denne omelet ovenpå den første omelet.
Rul dem forsigtigt sammen og skær dem ud i tynde strimler, knap en centimeter tykke. Og kom æggestrimlerne på en tallerken.
Steg skinken på panden ca. 30 sekunder på hver side og skær den på samme måde i knap en centimeter tykke strimler.
Den skyllede, friske spinat presses fri for vand og skæres også i tynde strimler. Steg den hurtigt på panden til den falder sammen og læg den oven på æg og skinke.
Bland de tre ingredienser forsigtigt sammen på tallerkenen, så retten fremstår som en pastaret.
Fordelen ved denne ret er, at den er mere let og luftig end traditionelle morgenomeletter. Og så er retten meget børnevenlig - både når det gælder smag og udseende.
Se mere indhold:
Lækker rådhustærte med kransekage og hindbærmarmelade
Nem og simpel pastaret i fad i ovn
Sådan laver du ovnstegt oksefilet
Lækker og hjemmelavet karamelsauce
Sund og lækker ret med nudler og grøntsager
Snyde basser med creme
Important: No API Key Entered.
Many features are not available without adding an API Key. Please go to the YouTube Feed settings page to add an API key after following these instructions.