Salat med savoykål er sundt tilbehør til blandt andet en god bøf eller kalvesteg. Her er den lavet med salat med ristede mandler, tranebær og æbler.
Salat med savoykål er fremragende, fordi savoykål smager mindre af kål end mange andre kåltyper.
Savoykål er meget grøn i farven, og derfor også særdeles flot i salatskålen.
Kålen rummer store mængder af forskellige mængder vitaminer og mineraler, herunder kalium samt A, B og C- vitamin.
Udover salat er savoykål fremragende i stuvning eller til wok.
Savoykål kan købes året rundt i supermarkederne, og de danske er på markedet fra sommer og frem til det tidlige forår.
Den holder sig fint et par uger i køleskabet, og opskriften er beregnet til fire personer.
Ingredienser til salat med savoykål
6 blade fra savoykål - gerne de yderste, de har den flotteste farve
50 gram ristede mandelflager
50 gram tørrede tranebær
1,5 æble i tynde både
Dressing
1 spiseskefuld citronsaft
2 spiseskefulde olivenolie
1 teskefuld æbleeddike
En halv teskefuld rørsukker
Lidt salt
Fremgangsmåde
- Vask bladene fra savoykålen grundigt under koldt vand, og ryst vandet godt af. Fjern gerne stokken, den er ikke så rar i salatskålen. Striml bladene helt tyndt.
- Varm en pande op, og rist mandelflagerne ved en god varme. Mandlerne er færdige når de begynder at få lidt farve og dufter dejligt søde. Pas på de ikke bliver for mørke.
- Skær æblerne i tynde både, men du behøver ikke skrælle æblet.
- Rør ingredienserne til dressingen sammen, og smag til med salt og lidt peber.
- Saml hele salaten i en skål eller et fad, og kom dressingen ved. Vendes grundigt rundt.
Salat med savoykål er god som salat til de fleste kødretter. Prøv den eksempelvis til kalveculotte eller kalvefilet.
Se også mine opskrifter på:
Comments
No Comments