Kan man bage et rugbrød uden surdej? Det kan man sagtens, og jeg har bagt det med en god sjat Brown Ale fra Svaneke Bryghus og skårne rugkerner.
Rugbrød uden surdej? Mange holder sig fra at bage rugbrød, fordi det der med surdejen er så besværligt.
Men det er der ingen grund til. Du kan nemt bage et rugbrød uden surdej, og du kan næsten ikke smage forskel.
Surdejen giver selvfølgelig lidt syrlig fylde til brødet, men dette er bestemt et rugbrød, som du også vil kunne lide!
Jeg har her brugt en brown ale til brødet, men du kan sagtens bruge en anden mørk øl, hvis du bedre synes om det. Eller blot erstatte øllet med mere vand.
Et lille bagertip: Hvis du ønsker et mere mørkt rugbrød, kan du tilsætte lidt madkulør (sovsekulør) til dejen. Det påvirker ikke smagen, men giver et rigtig mørkt rugbrød.
Opskriften giver et rugbrød uden surdej.
Ingredienser til rugbrød uden surdej
150 gram skårne rugkerner
3 deciliter vand
2 deciliter Brown Ale fra Svaneke Bryghus
3 deciliter kærnemælk
1 teskefuld salt
20 gram gær
100 gram solsikkekerner
50 gram økologisk hvedemel
325 gram groft rugmel
Fremgangsmåde
- Kom vand og de skårne rugkerner i en en kasserolle, og kog det op. Skru ned igen, og lad rugkernerne simre i vandet i fem minutter.
- Hæld det op i en skål til røremaskinen.
- Kom kærnemælk, Brown Ale fra Svaneke Bryghus på Bornholm op i, og rør rundt ved lav hastighed.
- Tilsæt også gær, og rør gæren ud. Vær sikker på at væsken ikke er for varm til gæren.
- Bland hvedemel, groft rugmel og solsikkekerner sammen med salt, og hæld det gradvist i skålen.
- Rør nu dejen til dit rugbrød uden surdej i 10 minutter ved lav hastighed.
- Kom dejen op i en rugbrødsform, og glat den ud med en dejskraber. Prik også dejen med en gaffel.
- Læg et viskestykke over, og lad nu rugbrødsdejen hæve i 35 minutter.
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft, og stil formen ind midt i ovnen.
- Bag rugbrødet i cirka 75 minutter.
Tag rugbrødet ud, og vip det straks ud af formen, og læg det på en rist.
Det er vigtigt, at dit rugbrød køler godt af inden du begynder at skære i det.
Se også mine opskrifter på:
Din vurdering
-
Rugbrød uden surdej
Stem her
( stemmer)- Ingen reklamer og annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe lækre opskrifter
- Fortsat udvikling af Danmarks bedste madunivers
- Kæmpe tak herfra fordi du bakker op om Madens Verden
Del dine ideer og tanker med os andre her: