Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Brød › Rugbrød med græskarkerner

Hjemmebagt rugbrød med græskarkerner - rugbrød uden surdej

rugbrød med græskarkerner uden surdej opskrift [novashare_inline_content] Brød
Rugbrød med græskarkerner er et virkelig dejligt rugbrød, og så er det bagt uden surdej. Så det er nemt at gå i gang med. Foto: Madensverden.dk.
Opdateret: 16. november 2019
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen

Rugbrød med græskarkerner er et virkelig dejligt rugbrød, og så er det bagt uden surdej. Så det er nemt at gå i gang med.

Her er opskriften på det mest lækre rugbrød med græskarkerner, og så er det tilmed uden surdej.

Derfor er det hurtigt at gå i gang med - og du bliver glad for det!

Græskarkernerne rister du lige på en varm pande, men gemmer en smule til pynt på rugbrødet.

Og et godt tip når du bager rugbrød: Kom lidt madkulør (sovsekulør) i brødet. Det smager ikke af noget, men giver dig det perfekte, mørke rugbrød, som du kender fra bageren.

Ingredienser til rugbrød med græskarkerner

150 gram skårne rugkerner
4 deciliter vand
4 deciliter kærnemælk
15 gram gær
100 gram hvedemel
300 gram groft rugmel
100 gram græskarkerner
2 spiseskefulde lys sirup
1 spiseskefuld madkulør - sovsekulør
1 teskefuld salt

Hævetid: 25 minutter

Bagetid: 60-65 minutter ved 200 grader varmluft

Fremgangsmåde

  1. Kom vand og de skårne rugkerner op i en kasserolle, og kog rugkernerne ved svag varme i cirka 3-4 minutter.
  2. Hæld det op i en skål til røremaskinen (du kan selvfølgelig også lave rugbrødet manuelt), og tilsæt kærnemælk.
  3. Mærk lige med en finger, at det ikke er mere end lunkent. Ellers skal det lige køle lidt af. Kom så gær ved, og rør det ud.
  4. Rist græskarkernerne på en varm pande i nogle minutter, og sæt dem til side. OBS: De skal køle af inden de kommer i dejen, da de kan være MEGET varme, og derfor vil slå dejen ihjel!!!
  5. Bland groft rugmel med hvedemel og salt, og tilsæt det gradvist.
  6. Nu skal det æltes i cirka 10 minutter ved laveste hastighed, og undervejs tilsætter du de ristede græskarkerner (gem et par spiseskefulde til at drysse oven på rugbrødet), lys sirup og madkulør.
  7. Kom dejen til rugbrød med græskarkerner op i en rugbrødsform, og læg et viskestykke over.
  8. Stil den et lunt sted, og her skal den hvile i cirka 25 minutter. Ikke længere, da du så risikerer at brødet falder sammen under bagningen!
  9. Inden du stiller formen i ovnen, skal du lige prikke den med en gaffel. Drys derefter græskarkerner på.
  10. Tænd ovnen på 200 grader varmluft, og bag rugbrødet midt i ovnen i cirka en times tid.
  11. Rugbrød skal have en kernetemperatur på 97 grader, så er de færdigbagte.

Vælt straks rugbrødet ud på en rist, og her skal det køle af inden udskæring. Det er vigtigt, da brødet ellers vil smuldre!

Se også mine opskrifter på:

Rugbrød med surdej

Rugbrød med øl

Holgers rugbrød - nemt brød med rug, surdej og kerner

Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Kommentarer

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Hanne skriver

    april 14, 2026 at 6:33 pm

    Kedeligt og klægt, det bager jeg ikke igen. Rugbrødet med hvedeklid kan virkelig anbefales istedet som et rigtig godt og nemt brød at bage.

    Besvar
  2. Liselotte Breinbjerg skriver

    januar 31, 2026 at 5:37 pm

    Hej. Har bagt jeres græskar kerne rugbrød nøjagtig efter jeres opskrift men hver eneste gang falder det sammen på midten under bagning. Hvorfor gør det sådan?
    Mvh Liselotte

    Besvar
  3. Annelise Balle skriver

    februar 01, 2024 at 9:53 am

    Hej
    Har prøve at denne opskrift på rugbrød, men desværre alt for meget væske i forhold til mel. Tænker det må være en fejl i opskriften.
    Mvh
    Annelise Balle

    Besvar
  4. Svend Hermansen skriver

    november 12, 2023 at 8:27 pm

    I et par år har jeg bagt rugbrød baseret på en færdigblanding med godt resultat. Denne blanding er udgået, så nu ville jeg prøve at bage ud fra en kendt sammensætning. Jeg har så prøvet at bage dit rugbrød med græskarkerner. Resultatet er skuffende. Jeg har fulgt opskrift og tider nøje. Dejen faldt sammen så skorpen blev skilt fra resten af brødet og bunden var meget klæg. Centertemperaturen var 98 grader efter 70 minutter. Hvad kan det skyldes? Kan jeg sende billeder?
    I øvrigt har jeg tilberedt mange af dine opskrifter med gode resultater så det er overraskende med brødet!
    Mvh, Svend

    Besvar

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".