Rejer - opskrifter, fakta og viden om det lille skaldyr

Rejer er en elsket spise. Det lille skaldyr kan bruges i alverdens retter, fra kolde salater til grillet og krydret mad. Her er viden om rejer samt lækre opskrifter.

Rejer er ikke kun delikate og velsmagende, de er også sunde. Høje på proteiner, lave på fedt og kalorier - nøjagtig som rigtig superfood skal være. Der findes flere varianter af det lille skaldyr blandt andet fjordrejer, røde rejer og tigerrejer. Ja, kær reje har mange navne.

Der findes 2000 forskellige arter af rejer, som er tibenet leddyr i lighed med hummere. 26 af reje-arterne lever i danske farvande blandt andet dybvandrejen, sandrejen og fjordrejen.

Dybvandrejen er den, vi kender bedst både som friske rejer, fra konserves, som frosne og i saltlage i plastikbøtter. Fjordrejen spises til gengæld altid friskpillet på grund af den lækre smag og konsistens.

Vi kender også kæmperejen og tigerrejen fra Asien, som er større og mere faste i kødet end de små, danskfangede.

Det gør dem også mere sarte overfor tilberedning, da kødet hurtigt kan gå fra frisk og fast til tørt, hvis de grilles eller steges for længe.

Oversigt over indhold

• Rejer er en elsket spise. Det lille skaldyr kan bruges i alverdens retter, fra kolde salater til grillet og krydret mad. Her er viden om rejer samt lækre opskrifter.
• Hvilke rejer skal jeg vælge?
• Næringsindhold
• Derfor er rejen rød
• Opbevaring
• Klimaaftryk
• Opskrifter
• Pasta med tigerrejer, feta og tomater
• Maskeret blomkål med æg og rejer
• Tigerrejer og grønsager i chilisauce (til wok eller pande)
• Kommentarer

Hvilke rejer skal jeg vælge?

Udover de forskellige arter er smagen anderledes afhængig af, hvordan rejerne pakkes. Frosne smager generelt lidt mere sødt og mindre "fisket" end rejer i lage på dåse eller i plastikbøtter. Så er du vant til frosne, optøede rejer, vil du formentlig synes, at dem i lage smager for stærkt.

Forbrugerrådet Tænk gennemførte en større smagstest med forskellige rejer på frost og i lage.

Her blev vinderen af smagstesten på frosne rejer Golden Seafoods 'Store grønlandske rejer' fra Aldi. Og vinderen blandt rejer i lage blev OceanSeas 'Store grønlandske rejer', som sælges i Lidl. 

Se også: Rejesalat - opskrift på en dejlig, frisk frokostsalat

Næringsindhold

Der er stort set ingen kulhydrater eller fedt i rejer. Vitamin- og mineralindholdet er dog forskelligt i de forskellige rejer.

For eksempel indeholder en kogt dybvandreje mange A-vitaminer uanset om det er konserves eller frisk, hvor en kogt tigerreje ikke har noget indhold af A-vitaminer. Alle typer har et højt indhold af de sunde Omega3-fedtsyrer samt jern, jod og selen.

Kalorieindholdet er varierende. Her ser du energiindholdet for 100 gram rå dybvandreje og 100 gram rå tigerreje:

	Dybvandreje kogt	Tigerreje rå, frost
Energi	110 kalorier	67 kalorier
Proteiner	24 gram	15,8 gram
Kulhydrater	0,9 gram	0 gram
Fedt	1,1 gram	0,4 gram

Kilde: Frida Fooddata.dk.

Derfor er rejen rød

Den røde farve skyldes det fedtopløselige pigment astaxanthin, der sidder i dyrets skal. Det er samme farvestof, der også findes i tomater og chili og i dyr som flamingoer. Astaxanthin er et antioxydant, som blandt andet er gavnligt for vores immunforsvar.

Mange arter bliver røde, når de koges, mens de grønlandske er røde både som rå og tilberedte.

Nogle bliver aldrig røde, når de tilberedes. Et eksempel er sandrejen - også kaldet hesterejen. Den er grå både som rå og kogt. I Danmark spiser vi stort set aldrig denne type reje, men i blandt andet Tyskland og Holland nydes de i stor stil.

Opbevaring

Hvad end du køber rejer i en bøtte eller frosne, skal de direkte på køl. Rejer i bøtte skal spises indenfor et døgn efter, at du har åbnet bøtten. Er det frosne, skal de tøs op i køleskabet og spises indenfor det første døgn.

Klimaaftryk

Den grønne tænketank CONCITO lavede sidste år en opgørelse over, hvor stort et klimaaftryk forskellige fødevarer sætter.

Her står rejen til at have et klimaaftryk på 12 kg CO2 per kilo på grund af fangstmetoderne og den efterfølgende behandling, som blandt andet er nedfrysning af skaldyrene.

Til sammenligning kan vi se, at kyllingen har 5,5 kg CO2 per spiseligt kilo kød og bacon 12,5 kg CO2 per kilo. Vil du være sikker på at købe fisk og skaldyr, der er fanget og behandlet på den mest klimavenlige måde, kan du læse mere her : Sådan køber du bæredygtige fisk.

Opskrifter