Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Opskrifter › Tilbehør › Perlebyg med grønkål

Perlebyg med grønkål, avocado og æble

billede af perlebyg med grønkål, avocado og æble [novashare_inline_content] Tilbehør
Perlebyg med grønkål, avocado og æble er en mættende salat med romainesalat og en enkel dressing med citron og sennep. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 28. september 2026
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen
5 fra 1 stemme
Gå til opskrift

Perlebyg med grønkål er en nem og mættende salat med avocado, æble og romainesalat. Det hele vendes med en enkel dressing med citron og sennep.

Her får du en god perlebygsalat med masser af grønt og forskellige konsistenser. Den kogte perlebyg kombineres med grønkål, sprød romainesalat, æble og cremet avocado.

Salaten passer godt som tilbehør til blandt andet kylling, frikadeller og andre kødretter, men kan også spises som en let frokost.

Perlebyg med grønkål

Din mening tæller

Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem

5 fra 1 stemme
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab
Bliv medlem
Allerede medlem? Log ind
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
Forb. tid: 10 minutter min
Tilb. tid: 20 minutter min
Samlet tid: 30 minutter min
Nem salat med perlebyg, grønkål. avocado, æble og romainesalat. Det hele vendes med en enkel dressing med olivenolie, citron og sennep.
Antal: 4 personer

Ingredienser

  • 125 g perlebyg
  • 100 g grønkål
  • 1 romainesalat
  • 1 avocado
  • 1 æble
Dressing
  • 4 spsk. olivenolie
  • 1 tsk sennep
  • 1 tsk sukker
  • 2 spsk. citronsaft (friskpresset)
  • salt og friskkværnet peber

Fremgangsmåde
 

  1. Skyl 125 g perlebyg, og kog den som anvist på pakken. Hæld vandet fra, og lad perlebyggen køle lidt af.
  2. Skyl 100 g grønkål, fjern stokkene og hak kålen fint. Du kan også bruge en færdigsnittet grønkål. Kom kålen i et fad eller salatskål.
  3. Hak 1 romainesalat groft, og skær 1 avocado og 1 æble i små tern. Kom salat, avocado og æble ned til grønkålen.
  4. Rør 4 spsk. olivenolie, 1 tsk sennep, 1 tsk sukker og 2 spsk. citronsaft sammen til en dressing. Smag til med salt og friskkværnet peber.
  5. Kom den letafkølede perlebyg i salaten, hæld dressingen over, og vend det hele sammen, så dressingen bliver godt fordelt.

Næringsindhold

Kalorier236kcalKulhydrater37gProtein5gFedt9gMættet fedt1gKostfibre10gSukker6gSalt1.5g
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Er du allerede medlem?
Log ind her

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Kom med din mening

Perlebyg giver god fylde

Perlebyg fungerer rigtig godt i salater, fordi kernerne giver både fylde og lidt bid.

Kogetiden varierer fra mærke til mærke, så følg anvisningen på pakken. Undgå gerne at koge perlebyggen mere end nødvendigt, da kernerne er bedst i salaten, når de stadig har lidt struktur.

Vil du vide mere om forskellen på de to kornprodukter, kan du læse min guide til perlespelt og perlebyg.

Grønkål i salat

Grønkål kan sagtens spises rå og giver både smag og struktur til salaten.

Fjern de grove dele af stokken, og snit kålen fint. Bruger du færdigsnittet grønkål, kan det stadig være en god idé at se den efter for større stykker af stok.

Du kan læse mere om sæson, klargøring og anvendelse i min guide til grønkål.

Æble og avocado

Æblet giver friskhed og lidt sprødhed, mens avocadoen bidrager med en blød og cremet konsistens.

Brug gerne et æble med både syre og sødme. Skallen kan sagtens blive siddende, hvis æblet er skyllet grundigt.

Avocadoen skal helst være moden, men stadig fast nok til at kunne skæres i tern uden at blive mast. Se eventuelt min guide til avocado med tips til modenhed og opbevaring.

En enkel dressing med citron og sennep

Dressingen består af olivenolie, sennep, citron og lidt sukker.

Citronen giver syre, mens en smule sukker kan runde dressingen af. Smag dig frem, da behovet afhænger af både citronens syre og æblets sødme.

Rør dressingen godt sammen, og smag den til med salt og friskkværnet peber, inden den vendes i salaten.

Vend salaten lige inden servering

Lad gerne den kogte perlebyg køle lidt af, inden den blandes med salatbladene og avocadoen.

Salaten kan godt forberedes i dele, men jeg ville vente med at skære avocadoen og vende dressingen i til tæt på servering.

Så bevarer både romainesalat, æble og avocado deres bedste konsistens.

Tilbehør til perlebyg med grønkål

Salaten passer godt til mange former for kød og fjerkræ.

Prøv den eksempelvis sammen med hel kylling i ovn eller klassiske frikadeller. Den er også god til medister eller et stykke stegt fisk.

Opbevaring

Rester kan opbevares i køleskabet i en lukket beholder.

Vær dog opmærksom på, at avocadoen kan blive mørkere, og romainesalaten mister noget af sin sprødhed efter opbevaring.

Vil du lave salaten i god tid, er det derfor bedst at opbevare ingredienserne hver for sig og først samle den kort før servering.

Ofte stillede spørgsmål

Skal perlebyg skylles inden kogning?

Ja, jeg anbefaler at skylle perlebyggen under koldt vand, inden den koges.

Hvor længe skal perlebyg koge?

Det afhænger af produktet. Følg anvisningen på pakken, og kog gerne perlebyggen, så kernerne stadig har lidt bid.

Kan jeg bruge perlespelt i stedet for perlebyg?

Ja. Perlespelt kan bruges på samme måde, men smag, konsistens og kogetid kan variere lidt.

Skal grønkålen tilberedes først?

Nej. Grønkålen bruges rå i denne salat. Fjern de grove stokke, og hak eller snit bladene fint.

Hvordan undgår jeg, at avocadoen bliver brun?

Skær avocadoen tæt på servering. Citronsaften i dressingen hjælper også med at begrænse misfarvningen. Du kan også dryppe den med citronsaft, inden du vender den i salaten.

Kan salaten laves i forvejen?

Du kan koge perlebyggen og klargøre grønkålen på forhånd. Vent gerne med avocado, romainesalat og dressing til tættere på servering.

Hvad passer perlebyg med grønkål til?

Salaten passer godt til blandt andet kylling, frikadeller, medister og fisk.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Kommentarer

    Skriv et svar Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Holger Rørby Madsen skriver

    februar 03, 2025 at 3:46 pm

    5 stars
    Tak fordi du bruger opskriften - og kom gerne med din mening om den her.

    Besvar

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required